Priser på neglelakker…

*incoming whine*

Nu er jeg normalt ikke den der går så meget op i prisen på neglelakker, eftersom jeg for det meste køber mine i udlandet og får en hvad jeg synes er meget fair pris(Chanel lakker snakker vi ik om :P). Derfor kan jeg ikke lade være med at blive lidt forarget når jeg ser priser på lakker her i Danmark, f.eks i Magasin. De har et blad der hedder beautiful by Magasin og på bagsiden af det blad kan man se denne annonce. Yes kameramobil, sorry 🙂 Stort udvalg fra 59,95 kr. står der.. De lakker der rent faktisk koster det er lakker fra mærker som Maybelline, Max factor og Gosh, “de billige mærker”. Så er de lidt dyrere fra 85-125 kr, lakker fra Dennis Knudsen, Nilens Jord, Essie, OPI og Mac. Og så er der de helt dyre fra 140-180 kr. som Chanel, Clarins, Lancome, YSL, Estee Lauder og Dior. Jeg synes personligt de fleste mærker bliver solgt alt for dyrt her i Danmark og jeg har fundet et par eksempler frem for at illustrere hvor dyrt.

Det første eksempel er Essie. F.eks den flotte Mint Candy Apple, som har været meget populær, den bliver solgt for 125 kr mange steder, har dog også set den billigere til 79 kr. Men på eBay kan den findes til en så lav pris af .. hold fast.. 28 kr! Så kommer der godt nok fragt oveni.. Men er vi enige om der er en god besparelse at finde her?

Et andet eksempel. Vores alle sammens elskede Depend lakker. De koster jo imellem 20 og 25 kr(hvilket er way to much i min verden). Ml prisen er derfor på 4 kr. Det er også en af grundene til jeg for det meste ikke køber Depend lakker særlig tit.. medmindre der er en musthave og selv der er jeg nok for nærig og afventer et gavekort til matas før jeg køber den 😛 Så til sammenligning med Depend, har jeg fundet lidt priser på China Glaze. Et mærke som man slet ikke kan få i DK’s butikker, der er en enkelt dansk webshop(eneste jeg har fundet, kender i nogen?) som har dem til 79 kr. Men ellers er det over nettet man finder dem. De kan fås fra helt ned til 15 kr. på eBay og der er 14 ml i.. Så hvis man regner ml prisen ud der er det 1,07 kr og her får man 3 gange så meget… Så bliver man hurtig for nærig til at give 20 kr for 5 ml..

Er det noget i tænker over når i gir de her 20 kr. for en lille depend lak? Eller synes i det er fair at priserne i DK presset så meget op, både med makeup og neglelak?

Et tredje og sidste eksempel er en af mine yndlings discount neglelakker fra BarryM. Hvis man køber dem direkte hos dem selv, via deres hjemmeside koster en lak lige omkring de 27 kr. og så skal der omkring 45 kr oveni med fragt. Så alt efter hvor mange lakker man køber hjem på samme tid kan prisen variere lidt. Men i dem her er der 10 ml. Dvs ml. prisen er på cirka 2,6 kr. hvilket er en del ja, men slet ikke hvis man kigger på hvor meget nogen danske webshops tar for dem. Jeg har set dem til 59 kr… Dvs de tar 5,9 kr. pr. ml.. og det er da røveri ved højlys dag!

Jeg er klar over at butikker skal sælge noget til en lidt højere pris end hvad de selv køber det for, men der må vel være en grænse?

Der tages forbehold for regnefejl, jeg er elendig til matematik 😛 men det skulle være regnet rigtigt ud.. *krydser fingre*

Jeg ved ikke om i har lagt mærke til det, men ude i siden er der kommet et lille billede, med Top50 nail blogs 😀 Websitet SpaBeautySchools synes jeg fortjente en plads der ;D Det er da lidt sejt, ikk? 🙂 Læs mere her. Jeg er på plads nr. 21, dog er numrene nok ret random placeret, da nogen af de virkelig store skønne negleblogge placeret lidt længere nede 🙂 Men virkelig en sød udtalelse de kommer med der 😀

Just a rant about the polish prices in my wonderful country.. *sigh* write a comment if you want a more precise translation of it. All I can say for sure.. be happy about the polish prices if you live in USA. Oh and btw, I dont know if you have noticed, but I have added a little button in the side, SpaBeautySchools have put me on their Top50 Nail blogs list! They wrote some really sweet stuff about the site 😀 read more here. My site is number 21, although I think  the numbers is quite random, because ALU, Scrangie and VampyVarnish is a bit longer down the list and I know for sure that they do a way better job at this blogging/swatching than me 🙂 Alot of my fellow nailbloggers is on the list, but some of my favorites are missing :((

20 comments

  1. Oh man… Den her rant kan jeg sagtens være med på! 😉
    Jeg køber næsten kun neglelakker over nettet efter at have fundet ud af, hvor meget jeg kan spare på den måde!
    Depends lakker køber jeg dog stadig, for selvom der ikke er ret meget i dem, så er en 20’er altså ikke ret mange penge, og jeg har stadig ikke brugt nogen af dem op 😉

  2. Det er sjældent jeg køber neglelakke i danske butikker mere, netop pga prisen. Bruger derimod nettet eller køber en hel masse når jeg er i udlandet, for der er virkelig meget at spare. Har dog af og til købt Depend, specielt hvis farverne lige er mig (selvom jeg synes det er lidt dyrt)…

    1. Jamen jeg synes det er så ærgeligt fordi det gør jo at man ikke støtter de danske butikker osv.. det er mega irriterende man skal købe udenlands for ikke at blive flået 🙁

  3. I love shopping at Magasin. The prices in Denmark are high but in my country even higher. Which I don´t get because the wages in my country are three times less than in yours.

  4. Jeg ved fuldstændig hvad du mener. Har set at de er begyndt at føre OPI lakker hos Illum her i Kbh og det vil have 125,- for en lak! Det er virkelig overpris i forhold til hvad de koster på e-bay.

  5. Annoncen der så jeg lige i forbi farten, da den er vedhæftet denne måneds Eurowoman, men ja jeg har godt lagt mærke til de høje priser.

    Jeg køber primært mine lakker i butikkerne og jeg giver helst ikke fuld pris for dem der, depend ved jeg godt er dyrt i forhold til de 25kr det koste i Matas, men til gengæld er der større chance for at den er brugt op inden den bliver for gammel.
    Så på det punkt er den ikke dyr i brug hos mig, det er mine GOSH-lakker derimod (har kun éen! Der er købt til fuld pris og det er så den der er brugt allermindst.

    Jeg har ikke købt Essie endnu, simpelthen fordi jeg har set de priser de tager for den her hjemme, selvom jeg gerne vil prøve den af 🙂

    1. Tak 😀 ville jo så være rart hvis man kunne gøre noget ved det.. men tvivler på at mit lille indlæg her kan gøre op med priserne hos matas og magasin ;D men man kan jo altid håbe 🙂

      Tak og i lige måde 😀

  6. Jeg er helt enig – godt indlæg – og så er jeg stor fan at få ting billigst muligt. Jeg kan også hoppe på vognen med Essie. Jeg gav 46kr inkl fragt på ebay og det var bare “buy now” så jeg kan slet ikke forstå jublen over at man kan få dem til 79kr.

    – Vibeke

    1. Nej desværre… men det er jo så simpelthen folk der ikke har opdaget det vidunderlige ebay endnu.. og det er jo ret ærgeligt. Hvis vi bare stoppede med at købe det i butikkerne så ku det være det hjalp.. men tvivler dog på at man kunne få nogen omend alle med hehe 🙂

  7. Tilslutter mig koret, godt indlæg. Jeg har købt nogle lakke fra Depend, bare for at prøve farven, men du har ret, det er faktisk dyrt.

    Essie har jeg ikke prøvet endnu, men jeg ville til hver en tid købe dem fra eBay eller lign. når jeg ved hvor billigt de kan fås der.

    1. Synes nu heller ik kvaliteten er noget at råbe hurra for.. skal virkelig være en speciel farve før jeg vil købe den. Glæd dig til at få fingrene i Essie, de er virkelig lækre lakke og til en billig penge(hvis man køber det rigtig sted selvfølgelig ;))

  8. !! you can always swap with american ladies! at least you live in a wonderful country…! i love denmark! i’m figuring out how to move there hehe!

    1. Haha I know.. just so expensive to buy stuff and swap with 🙁 one of my swaps I ordered stuff from america to have sent over to her.. so maybe not the best idea 🙁

  9. Jeg er helt enig Rijah – det er sindssyge priser der føres herhjemme. Til gengæld giver det en større blære-effekt når folk lovpriser ens Essie farve på fingrene. Til man altså fortæller dem hvad prisen er på nettet LOL

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.