Essie Summer collection 2013

Maritime pasteller ombord på partyskibet

Så er Essie summer collection 2013 kommet på gaden og jeg har hele molevitten, til venlig fremvisning 😀 Inspirationen til kollektionen er en ferie på havet, hvor alle ens bekymringer er efterladt derhjemme og man overgiver sig til et sorgløst krydstogt i seks beroligende farver, der er inspireret af sommerens hotteste looks.
Jeg må da også blankt indrømme at jeg intet havde imod, at ligge og flyde på en mega yacht med alle de her farver på.. hver og en på samme tid! Godt man har negle på både fingre og tæer 😀 Desværre valgte solen at gemme sig bag en masse regn- og tordenskyer i dag, så måtte tage alle billederne med blitz 🙁 Øv så er der sgu ik meget ved at det endelig er sommer! Håber i kan lide farverne alligevel 🙂

Farverne

Første farve på neglene er The Girls are Out. Om denne skriver Essie: Du har intet at skjule med denne fuchsia-pæonfarve fyldt med en diskret glitren, så slap af, læg fødderne op og nyd den blide havbrise. Jeg derimod tænker på Karen, fra Will & Grace, som går og snakker om hendes “girls” mens hun synger “Im coming out, nanana oh and so are the girls!” Så der kan i nok regne ud det er alt andet end neglelak eller lign. der kommer ind i mit hoved med det navn. Ikke desto mindre en rigtig pæn lilla, som jeg selvfølgelig elsker! Det må være yndlingsfarven i den her kollektion 😀 God dækning ved to lag.
Essie The Girls Are Out

Den næste er en smuk koral farve med diskret shimmer i, Sunday Funday, som nok tangerer til at komme ind på en pæn andenplads. Den er nemlig også så sommerlig og skal hilse at sige den passer rigtig til fusserne også 😀 Bedst dækning ved de to lag.Essie Sunday Funday

Full Steam Ahead beskrives som en mellemlilla med et touch af perlemorspurpur. Jeg synes den et er flot, men er lidt ked af den ikke er helt så lilla her, som den er IRL. Lidt svær at arbejde med, men helt fin dækning ved to lag. Essie Full Steam Ahead

En smuk limegrøn farve, der for mig leder tankerne hen på en mojito, ikke at jeg drikker så nogen, men de har da vidst den farve ik? Farven hedder The More the merrier og der lægges op til fest og farver 🙂 Lidt besværlig også at arbejde med, men helt fin dækning ved to lag. Essie The More The Merrier

Så har vi en lille frækkert af en ubestemmelig farve blå/grøn’ish, der hedder Naughty Nautical, også denne må jeg jo nok tilstå er blandt favoritterne. Den er virkelig flot på! Nå ja og så dækker den ved et enkelt lag! WIN 🙂 Essie Naughty Nautical

Rosinen i pølseenden hedder Rock the boat og den har også en lettere ubestemmelig farve. Da jeg havde puttet det første lag på alle neglene synes jeg den var meget grålig i det og det er den altså også IRL i forhold til billederne. Men den er også blålig og så har den også et lille bitte lilla skær over sig. Som de andre der var meget gennemsigtige ved et lag, så er den her også en to-lags 🙂Essie Rock The Boat

Bottom line: Endnu en flot kollektion fra Essie, intet nyskabende eller vildt anderledes, men nok helt som man kunne forvente af farver i en sommer kollektion. Disse kan købes nu, måske først fra Juli måned, hos din sædvanlige Essie pusher, Matas, Magasin osv. 🙂 Hvad synes du om dem? Har du allerede hapset nogen? 😀anmeldelse

Published by rijaH

Mor, blogger, gamer, nørd <3

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Slut dig til 36 øvrige tilmeldte

11 thoughts on “Essie Summer collection 2013

  1. Normalt er jeg slet ikke til koral, men det er, som om Sunday Funday slet ikke er så orange i det, som de plejer… Måske skulle den have et forsøg!

  2. Hvis penge dog bare voksede på træerne…. Hele fire lakker i denne kollektion frister! Men må lige vente til d. 1. og se hvilke der evt. må hjem til samlingen 😉

  3. Jhej Jeg faldt lige over din blog da jeg desperat og længe har ledt efter depend neglelak nr 159 så ærgeligt den er udgået. Kan se du bruges mange neglelak. Kender du en som ligner den meget?
    Hilsen Sanne :))

  4. De ser flotte ud!

    Da jeg så kollektionen første gang, havde jeg egentlig bestemt mig for Naughty Nautical; men jeg troede, den var mere grøn end på dine billeder.

    Sunday Funday kunne sagtens ende hjemme hos mig; Rock the Boat kunne også godt friste, men jeg vil lige se, hvor tæt den er på Bikini so Teeny?!

    Nu må vi se, hvad det kan blive til. Jeg har allerede anskaffet mig Chanels Azuré, og jeg har også kig på YSLs Vert D’Orient!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *