#52uger52lakker – Uge 4 – Essie Watermelon

Endnu en uge er ved at være gået og da Essie sendte et nyhedsbrev ud i starten af ugen, om at deres farve Watermelon er blevet valgt til månedens farve, så tænkte jeg det var oplagt at vælge den til den her uges farve. Den er jo også en super flot sommerfarve, så jeg forstår godt den blev valgt 🙂

Jeg har en gammel version af den, med den gamle tynde pensel, som jeg faktisk altid har synes var rigtig god, så det var ikke et problem at lægge den på neglene, trods den er SYV år gammel 😮 Det er ret vildt at de kan holde så lang tid, men det viser bare at opbevarer man dem rigtigt, så kan de snildt holde i lang tid.

Farven er en smuk rød med pinke undertoner og er vel ret vandmelons agtig, heldigt når den nu hedder det 😛 Jeg har brugt to tynde lag som var fint dækkende. Husk at følge med inde på Instagram på #52uger52lakker 🙂

Lige til en helt anden snak, så har jeg jo lukket for min facebook side, da jeg blev spammet med beskeder fra indere… Rijah er åbenbart indisk, ved dog ik hvad det betyder og det tiltrækker altså indere og jeg var blevet træt af at konstant skulle rydde op i beskeder fra dem. Så nu er den lukket og jeg overvejer faktisk også at bare kører det her videre inde på instagram… Er det ikke også der de fleste er flyttet over? Det virker lidt sådan og eftersom jeg ikke rigtig har så meget på hjerte lige for tiden, så virker det lidt dumt at køre dobbeltløb med både blog og instagram, hvis de fleste alligevel kigger med på instagram.

Men det ved jeg ikke, hvordan stemningen er for? Er i alle med ovre på instagram eller kigger i kun her eller hvordan?

#52uger52lakker #Essie #Watermelon #Neglelak

#52uger52lakker – Uge 3 – China Glaze Shell-O

Endnu en uge er gået og jeg måtte desværre opgive at få lagt noget nyt neglelak på inden en ny startede. Pis! Jeg prøver virkelig at overholde at nå en ny hver uge, altså inden næste søndag, så skuffer lidt mig selv når jeg ik når det. Men en travl weekend satte altså en stopper for noget som helst lak relateret. Men jeg har fri i dag så der kunne jeg stille og roligt smide en ny omgang på.

Det blev en sommerfarve.. jeg vil i hvert fald kalde en hidsig neon farve for sommer farve 😛 Det er nemlig China Glaze Shell-O, som efterhånden har nogen år på bagen. Den er i hvert fald 4 år gammel men virker altså stadig rigtig fint. Jeg har også brugt den til neon prikker her. Under den har jeg lagt en hvid lak fra essie (tuck it in my tux), ikke verdens bedste, da den er meget gennemsigtig, men det var simpelthen bare lige den første jeg faldt over og det virker da ok.

Husk at følge med inde på Instagram på #52uger52lakker 🙂

#52uger52lakker #ChinaGlaze #Shell-o #Neglelak

#52Uger52lakker – Uge 2 – Depend Reflecting Pond

Så lykkedes det mig endelig at få lidt tid til at få lavet indlægget her på bloggen også, for jeg nåede at smide billedet op på instagram igår. Vi holdte fødselsdag for min nu seks år gamle søn… Så jeg var jævnt bombet da jeg endelig kunne sætte mig ned og slappe af efter fejringen. Så tænkte det går nok at udskyde det herinde til i dag 😉

Lakken er fra Depends 7day serie, som er en ekstra holdbar lak, de lancerede efter deres Gellack desværre måtte lade livet. Men synes nu også denne er en værdig efterfølger. Ikke at det er gel neglelak overhovedet, men holdbarheden er god i forhold til det er almindelig neglelak.

Farven hedder Reflecting Pond og var en del af Force of Nature kollektionen i september 2016, så efterhånden en ældre sag, som nok ikke lige er til at støve op i butikkerne mere. Men pæn er den altså, let duochrome når lyset rammer den rigtig og bare en rigtig flot jævn farve, som dog har fået to lag for max dækkeevne.

Husk at følge med på Instagram @rijah hvor jeg er begyndt at være rigtig aktiv især med stories 😀 I kan også følge hashtagget #52uger52lakker derinde og se hvem der ellers leger med <3

A post shared by Maria (@rijah) on

#52uger52lakker #DependCosmetic #ReflectingPond #Neglelak

#52uger52lakker – Uge 1 – Chanel 665 Vibrato

Hele ugen, eller ok et par dage i hvert fald, har der på Instagram kørt først forslag til hvad den “lille” challenge skulle hedde, så kom forslagene til afstemning, hvor de seks forslag blev skåret ned til to og til sidst faldt valget altså på #52uger52lakker.

Så hermed er den første, eller er vel egentlig nummer to for mit vedkommende, men synes vi skal starte ved nul så alle har chancen for at være med fra start 🙂

Det blev Chanel 665 Vibrato som åbnet ballet og den har jeg haft på en enkelt gang før til et Fancy Friday tema med double stamping. Som det kan ses dengang er farven lidt anderledes, hvilket skyldes det er taget med blitz indenfor, og det her er taget udenfor og med iPhone 🙂

Jeg elsker den er både sådan sprudlende og stadig dæmpet fordi det er en mørkere farver. Den her har to lag på, men med lidt snilde så kan man nøjes med et enkelt tykt.

Den er købt for i hvert fald tre år siden og jeg ved faktisk ikke om det blot var en kollektion den var med i eller om den var en del af deres faste sortiment. Men eftersom Chanel har ændret deres lak linje overall, tror jeg ikke den er til opstøve på andet end ebay eller trendsales.

Jeg kan i øvrigt godt mærke jeg skal lidt ind i gamet igen med at lægge lakken på, det er jeg blevet virkelig rusten til 😂 Ses vi i næste uge til en ny lak?

#52uger52lakker #Chanel #Vibrato #Neglelak

Essie Signature Smile

– Reklame – Lakken har jeg selv købt, men indlægget indeholder affiliatelinks.

Hvis i kan huske for et stykke tid siden, så var jeg hoppet i at købe et par nye neglelakker, trods jeg ellers prøver at komme af med dem jeg har. Men altså nogle gange… så caver jeg og køber alligevel en ny. Bare fordi altså jeg skal jo prøve den ik 🙂 Men der var jeg lidt skuffet over dækkeevnen på dens makker, On The List, ja også den her som jeg havde på en enkelt negl.

Men denne gang synes jeg den dækkede bedre ved to lag, så det er da en forbedring. Nu håber jeg bare den kan holde lige så godt som sidst også, for det gør den 🙂

Anywho den her lak er Essie Signature Smile og kan lige nu købes på Matas.dk for 89,95 kr. der kan spares en flad 20’er 😉 De kører med tilbud på essie frem til den 16. august… Uhh jeg er fristet kan jeg godt afsløre.

De her to nedenunder har jeg været mægtigt tæt på at klikke hjem.. Men ja jeg må ik! Den pinke hedder The it-Fac og den blå Surrounded og er altså på tilbud lige nu til 89,95. kr stykket…. Så hvis i ikke kan stå imod dem, så må i nyde dem på mine vegne 😉

Udover det kører jeg en lille giveaway på min facebook side lige nu for at fejre jeg er røget ned på 2000 likes, eller den svinger lidt omkring da der jo selvfølgelig straks var nogen som unlikede da jeg lavede giveawayen.

Så fejrer vi da bare 2000 likes et par gange eller 10 😉 Så kig forbi hvis i har lyst og deltag <3


Det der beauty bloggeri

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAME

Altså jeg savner det sgu. Det er ik fordi jeg savner de mange timer det tager at swatche neglelakker overhovedet. Savner bare den der beauty snak med andre. Altså jeg har jo meldt ud jeg ikke rigtig går op i det mere og det gør jeg ik. Men man kan jo ikke komme udenom at bruge lidt produkter jo.

Jeg bruger jo stadig cremer, olier, parfumer, mascara og den slags og så kommer jeg da til at savne at dele det når jeg finder de gode produkter. Jeg ved godt jeg har delt en smule herinde, men det er jo slet ikke på samme måde som før. Så ved ikke om jeg kommer til at skrue lidt op for det igen. Bare en smule. Måske 😀

F.eks. kan jeg jo lige starte ud med mit solcreme arsenal som jeg efterhånden har fået mig, da jeg jo stadig har den forbandede solallergi at slås med… Jeg behøver vel heller ikke at nævne jeg har været svært tilfreds med manglen på det danske sommervejr.. Dog ser det ud til at jeg ikke kan slippe for det meget længere… Solen er vidst på vej. Hurra for jeg så skal starte job igen efter sommerferien og kan nyde solen inde på mit kontor i aircondition 😛

Jeg har jo bestilt en faktor 100+ fra Neutrogena på eBay.com og indtil videre må jeg sige jeg er godt tilfreds med den. Den er super lækker at smøre ud og fedter på ingen måde. Den kostede 124 kr. inkl fragt. og kom i løbet af en uges tid. Den kan købes her.

Så har jeg også investeret i en spray solcreme fra Korres til krop og ansigt med faktor 50, den dufter dejlig frisk af youghurt, den fedter ikke, men den smitter af. Den kan købes på ellos.dk. Udover denne findes den også i faktor 20 og 30. Så har jeg også en Korres Lip Butter der også kan findes derinde i faktor 15. Ikke helt de 50 jeg helst vil have, men synes den er rigtig fin.

Jeg supplerer så også Korres Lip Butteren op med Vichys Sol Stick med faktor 50 og læbepomade med faktor 30. Ja altså der skal ikke mangle noget 😛 Tryk på navnet for link til produktet.

Så har vi den nyeste tilføjelse som kom ind af døren i sidste uge, da jeg blevet udvalgt som Buzzador for produktet. Det er en Hydrating Face Protection Mist fra Garnier Ambre Solaire med faktor 50. Den putter jeg så ovenpå den faktor 100 jeg i forvejen har på og ud af de få dage vi har haft sol så har det fungeret fint.

Yderligere så har jeg smidt penge efter Pudderdåserne’s Alt i en beskyttelse, som jeg synes er fin til at smide ovenpå solcremen, især da jeg slet ikke bruger foundation eller lign. Så udglatter den huden så fint og min hvide solcreme hud får en jævn farve trods alt 🙂

Mor er ik sur, mor er skuffet

Det kunne godt lyde som et indlæg om mors dag, men bare rolig, det er bare om en neglelak 😛

Jeg har jo først nu fået prøvet Essies nye gel couture lakker og jeg har faktisk intet læst om dem inden heller, så jeg gik ind til det med et ret open mind. De var jo knap nok kommet frem, da jeg i sin tid stoppede med at blogge.

Men jeg må sige jeg er lidt skuffet.

I og med det er gel lakker, så havde jeg forventet at de var mere dækkende. Men begge lakker jeg har købt, de viste sig at være alt andet end det.

Begge lakker skulle have tre lag før jeg var nogenlunde tilfreds og stadig der var de let streaky. Hmmmrf jeg havde forventet mere må jeg nok indrømme. Det er nok første gang jeg er skuffet over et Essie produkt, sådan rigtigt. Men det er vel egentligt meget godt gået af Essie så, da jeg trods alt har prøvet et par eller to fra mærket.

Udover det så holder de altså rigtig godt og glansen som man får af gel-topcoaten den holder også 100. Det er bare det her med gennemsigtigheden der skuffer. De andre ting er som de plejer at være med Essie lakker. God påføring og holdbarhed og den fine Gel Couture Top Coat virker også til at være rigtig god.

Farven er On the list og på ringfingeren er det Signature, der er lyserød.. Hvis det kan anes 😉

Status på shoppen er i øvrigt der er lidt over 400 lakker og stamping plates tilføjet og jeg har lige en bedroller fyldt der mangler. Men ellers så er det tæt at snart være muligt at købe ud af min meget store samling af lakker.. Som ja, bare står og samler støv, da jeg jo ikke får dem brugt mere. Hvis i vil have at vide som en af de første når shopper går i luften kan der tilmeldes ude i højre side hvis du trykker på linket rijah shop 🙂

Beauty shopping lately

Ja som jeg skrev i forrige indlæg, så er det ik meget beauty relateret det bliver til herinde mere, eller ude i virkeligheden. Dog har jeg da shoppet lidt ind på den front, da der selvfølgelig skal bruges diverse faste produkter.

Derfor så tænkte jeg, trods jeg ikke er full on beauty blogger mere, snildt lige kunne vise jer hvad jeg har købt for nyligt. Kan jo ligeså godt dele de gode erfaringer, når jeg nu har dem ik 😉

Hvis vi starter til venstre og bevæger os mod højre:

Embryolisse Lait-Crème Concentré er en gammel kending jeg igen har fået købt hjem. Har ikke brugt den et par år, da jeg har været med på olievognen, men fik lyst til at få den hjem igen da jeg var på shoppingtur på Gettheglow.dk.

Formula 10.0.6 Be Berry Clear Illuminating Peel Mask er også købt på GTG og den har jeg brugt en fire-fem gange siden den kom hjem og den er virkelig lækker. Den kan virkelig få min hud til at slappe helt af og den er så dejlig blød efterfølgende. Kan kun anbefales.

Så har jeg kastet mig ud i en relativ dyr maskara, Idun Minerals Gull, som er virkelig god til min korte kedelig vipper. Jeg får ikke så fine vipper som f.eks Nana, men man kan da se jeg har mascara på trods alt 😉 Også købt på GTG.

Clarins er et mærke jeg aldrig har prøvet før, primært på grund af prisen, men der stod en Clarins dame i Matas da jeg var forbi og hun lokkede og ja så røg der en Hydra-Essentiel dagcreme med hjem og en One Step Facial Cleanser, begge dele rigtig lækre og pengene værd.

Jeg skifter lidt imellem Clarins og Embryolisse’n, alt efter humøret 😉

Sidst men ikke mindst så røg jeg på apoteket for et par uger siden, da jeg blev ved med at døje med at hver side i mine mundviger var totalt tørre og nærmest lignede jeg rendte rundt med forkølelsessår i begge sider, hvor en af medarbejderne anbefalede mig Dermalibour+ fra A-Derma. Det er jeg virkelig glad for hun gjorde, for det har virkelig virket og den tog de tørre mundviger på kort tid. Udover det kan den bruges på tørre pletter, andre steder på kroppen og i ansigtet, og til børn. Så den er lidt af et allround mirakelmiddel, så helt klar anbefaling herfra til den slags.

Nå ja og så har jeg jo også nogle neglelakker på vej til min Matas… jeg kunne ikke stå for de to farver her og har ikke prøvet Essies nye Gel Couture lakker, så det må jeg jo.. nu lysten endelig er der! Flakonerne er jo også så smukke 😍😍

Bruger du aldrig neglelak mere?

Jeg har fået ovenstående spørgsmål et par gange siden jeg startede med at blogge igen.. og hurtigt svar er nej, stort set ikke. Tror siden bloggen sådan stoppede beauty-wise har jeg haft neglelak på 2-3-4 gange. Sidste gang jeg kan huske jeg havde det på var til nytår… tror jeg.

Dermed ikke sagt jeg slet ikke har noget relateret til det kørende. Jeg bruger selvfølgelig makeup, eller jeg bruger mascara. Lidt hudcreme, læbepomade og meget lidt rens og så forsøger jeg er smide nogen fugtmasker og andre af den slags på ind imellem. Men lige så dårlig jeg var til at bruge produkterne dengang jeg bloggede om dem, det var virkelig tit noget jeg måtte tvinge mig selv til at huske, når jeg testede noget, lige så dårlig er jeg stadig til at huske det. For det meste bliver det altså kun til rens af huden når jeg er i bad.. fyyyyy.

Jeg ved det, det er dumt, men nu har jeg allerede haft mit første udbrud af følgerne af solen og dermed tør jeg faktisk ikke rigtig rense huden, når den er sådan semi-skadet. Det må man vidst heller ikke.

Udover det har jeg givet så meget af min efterhånden kæmpe samling af beauty sager videre til venner og familie. Tror det er blevet til en 4-5 bæreposer, så det er heldigvis kommet videre og ligger ikke og samler støv hos mig mere.

Men det har altså stadig efterladt mig med en shit-ton of neglelak herhjemme. Jeg har dog allerede solgt en del ud af det, men jeg har i hvert fald stadig en 5-800, måske flere lakker end det stående. Jeg har forsøgt mig med at sælge lidt på tictail, hvilket også gik fint. Men jeg er bare ik fan af det der med at sende neglelakker med posten og ikke mindst at paypal hugger en procent del af salget.

Så er du i nærheden af Brøndby og står du og mangler lidt lakker, så er du mere end velkommen til at kontakte mig, så vi kan finde ud af at du kigger forbi og køber meget billige lakker 🙂 Eller har du set en lak her på bloggen på et eller andet tidspunkt og mener at den kunne du da godt bruge, så skriver du bare 😀

Til gengæld har jeg shoppet et par gange hos gettheglow.dk og Mette hun har altså nogle lækre sager, så hun er blevet min nye beautypusher. Jeg har blandt andet fået købt mig IDUN Minerals Gull mascaraen, som jeg synes er rigtig god og kun kan give en anbefaling med på vejen. Jeg regner i øvrigt med at lægge en ordre på Oskia Micro Exfoliating balmen, når jeg lige får skrabet lidt dollars sammen til den. Har nemlig kun hørt godt om den fra flere forskellige 🙂

 Jeg er også faldet i matas fælden en enkelt gang.. 😆

Essie Retro Revival i Danmark fra uge 37!

Så kommer de endelig til Danmark! Jeg snakker selvfølgelig om Essie Retro Revival kollektion, som jeg skrev om allerede tilbage i december. De er nemlig at finde i butikkerne fra uge 37 frem til uge 44. Hvilket jo faktisk er lige nu, skriv endelig hvis nogen af jer spotter dem!

essie retro

Dog må vi undvære Life Party som ellers er med i den udenlandske kollektion. Men mon ik det går? 😉

De lakker som er i kollektionen er Starry Starry Night, Bikini with a Martini, Sequin Sash, Birthday Suit og Cabana Boy.

essie retro revival

Er der nogen af lakkerne som i bare MÅ have? 🙂

Essie Retro Revival i Danmark fra uge 37

1 2 3 52