#52uger52lakker – Uge 10 – Depend Hidden Rainbow

Indlægget indeholder reklamelink, samt produktet er tilsendt.

10 down, 42 to go. 

I den her uge var jeg lidt sen til at komme ud af starthullerne og jeg lod det derfor være op til det gode instagram folk om at vælge den lak jeg skulle have på.

Det var en kamp mellem GOSH – Miss Grey og Depend Hidden Rainbow. Uden at fornærme nogen så kan jeg vel godt regne med de fleste så har regnet ud hvilken en af dem det var, som vandt 😛

Lakken er en genganger herinde, sidst jeg havde den på var i januar 2016 (klik hvis i vil se et lidt pænere billede af lakken), da bloggen hed Spin The Beauty og var en decideret beauty blog. 

Nu ved jeg ikke hvor mange af jer som er gamle og nye læsere, så det kan jo nok komme som en overraskelse for nogen at bloggen har heddet noget andet på et tidspunkt. Den har faktisk heddet en ting mere, men det er næsten 10 år siden snart den hed det. Nogen der kan huske hvad det var? 😉

Nå men videre til lakken, som er den 10’ende i rækken af de 52 lakker, som vi kommer igennem. Den er som skrevet fra Depend, deres 7day serie og var fra deres forårs kollektion dengang, så den er næppe til at finde som en del af deres faste sortiment i dag. 

Eller det tror jeg ikke, men ved det faktisk ikke. Men man kan vel faktisk tage et kig på Matas.dk (ad-link) og se om den skulle være der stadig 🙂

Jeg har for en god ordens skyld markere indlægget her som reklame, da der både er et reklamelink, samt jeg fik neglelakken tilsendt til test, dengang den kom ud.

Hvad mon forældelsesfristen i øvrigt er på produkter tilsendt, altså, om når der er gået fem år fx, skal man så stadig markere som reklame? 🤔

Chanel lækkerier

Jeg har været noget ude af loopet med hensyn til neglelakker. Det er jo ikke rigtig noget som interesserer mig på det niveau som det gjorde engang. Men nu faldt jeg over nogen nye farver fra Chanel som ser virkelig lækre ud. Især den mørke lilla er virkelig noget der trækker i mig. Bare flakonen er jo wow 😍

Begge lakker er matte og de hedder henholdsvis Profundeur og Ultime. Jeg har ikke umiddelbart set dem i nogen danske butikker (primært fordi jeg ik rigtig shopper i butikker), så om de overhovedet kommer til DK er svært at sige.

Så bliver man tiltrukket af dem her er det nok ferieshopping eller ty til eBay. Jeg ville gerne hoppe på dem begge to, men det er økonomien bare ikke til lige nu. 😭

#52uger52lakker – Uge 4 – Essie Watermelon

Endnu en uge er ved at være gået og da Essie sendte et nyhedsbrev ud i starten af ugen, om at deres farve Watermelon er blevet valgt til månedens farve, så tænkte jeg det var oplagt at vælge den til den her uges farve. Den er jo også en super flot sommerfarve, så jeg forstår godt den blev valgt 🙂

Jeg har en gammel version af den, med den gamle tynde pensel, som jeg faktisk altid har synes var rigtig god, så det var ikke et problem at lægge den på neglene, trods den er SYV år gammel 😮 Det er ret vildt at de kan holde så lang tid, men det viser bare at opbevarer man dem rigtigt, så kan de snildt holde i lang tid.

Farven er en smuk rød med pinke undertoner og er vel ret vandmelons agtig, heldigt når den nu hedder det 😛 Jeg har brugt to tynde lag som var fint dækkende. Husk at følge med inde på Instagram på #52uger52lakker 🙂

Lige til en helt anden snak, så har jeg jo lukket for min facebook side, da jeg blev spammet med beskeder fra indere… Rijah er åbenbart indisk, ved dog ik hvad det betyder og det tiltrækker altså indere og jeg var blevet træt af at konstant skulle rydde op i beskeder fra dem. Så nu er den lukket og jeg overvejer faktisk også at bare kører det her videre inde på instagram… Er det ikke også der de fleste er flyttet over? Det virker lidt sådan og eftersom jeg ikke rigtig har så meget på hjerte lige for tiden, så virker det lidt dumt at køre dobbeltløb med både blog og instagram, hvis de fleste alligevel kigger med på instagram.

Men det ved jeg ikke, hvordan stemningen er for? Er i alle med ovre på instagram eller kigger i kun her eller hvordan?

#52uger52lakker #Essie #Watermelon #Neglelak

#52uger52lakker – Uge 3 – China Glaze Shell-O

Endnu en uge er gået og jeg måtte desværre opgive at få lagt noget nyt neglelak på inden en ny startede. Pis! Jeg prøver virkelig at overholde at nå en ny hver uge, altså inden næste søndag, så skuffer lidt mig selv når jeg ik når det. Men en travl weekend satte altså en stopper for noget som helst lak relateret. Men jeg har fri i dag så der kunne jeg stille og roligt smide en ny omgang på.

Det blev en sommerfarve.. jeg vil i hvert fald kalde en hidsig neon farve for sommer farve 😛 Det er nemlig China Glaze Shell-O, som efterhånden har nogen år på bagen. Den er i hvert fald 4 år gammel men virker altså stadig rigtig fint. Jeg har også brugt den til neon prikker her. Under den har jeg lagt en hvid lak fra essie (tuck it in my tux), ikke verdens bedste, da den er meget gennemsigtig, men det var simpelthen bare lige den første jeg faldt over og det virker da ok.

Husk at følge med inde på Instagram på #52uger52lakker 🙂

#52uger52lakker #ChinaGlaze #Shell-o #Neglelak

#52Uger52lakker – Uge 2 – Depend Reflecting Pond

Så lykkedes det mig endelig at få lidt tid til at få lavet indlægget her på bloggen også, for jeg nåede at smide billedet op på instagram igår. Vi holdte fødselsdag for min nu seks år gamle søn… Så jeg var jævnt bombet da jeg endelig kunne sætte mig ned og slappe af efter fejringen. Så tænkte det går nok at udskyde det herinde til i dag 😉

Lakken er fra Depends 7day serie, som er en ekstra holdbar lak, de lancerede efter deres Gellack desværre måtte lade livet. Men synes nu også denne er en værdig efterfølger. Ikke at det er gel neglelak overhovedet, men holdbarheden er god i forhold til det er almindelig neglelak.

Farven hedder Reflecting Pond og var en del af Force of Nature kollektionen i september 2016, så efterhånden en ældre sag, som nok ikke lige er til at støve op i butikkerne mere. Men pæn er den altså, let duochrome når lyset rammer den rigtig og bare en rigtig flot jævn farve, som dog har fået to lag for max dækkeevne.

Husk at følge med på Instagram @rijah hvor jeg er begyndt at være rigtig aktiv især med stories 😀 I kan også følge hashtagget #52uger52lakker derinde og se hvem der ellers leger med <3

A post shared by Maria (@rijah) on

#52uger52lakker #DependCosmetic #ReflectingPond #Neglelak