Jeg stopper med at blogge

Det har ikke været en let beslutning, men min interesse for at blogge og vise produkter frem til jer, er forsvundet over det sidste halve års tid. Jo mere involveret jeg er blevet i min gamle interesse, eSport, jo mere tid er der gået med det og jo mindre har jeg tænkt på at blogge her.

Jeg håbede lidt på at efter min pause i foråret, at gejsten ville vende tilbage, men faktisk siden sidste år har jeg virkelig kæmpet med at opretholde det gamle flow. Det må i jo så være dommere over hvor godt jeg har klaret. Jeg synes ikke selv det er gået ret godt i hvert fald.

At jeg stopper nu, kommer ikke som en kæmpe overraskelse for mig selv. Jeg har gået og tænkt over det de seneste 3-4 uger, at nu må det være på tide. Men det med at tage mig sammen til at faktisk gøre det, har været lidt sværere.

Jeg elsker jo min blog og jer læsere herinde, så det har absolut ikke været en let beslutning som tidligere skrevet, men min passion for det er der bare ikke mere. Derfor er det på tide at sige stop.

Bloggen bliver liggende her, der da jo stadig er masser af billeder af neglelakker og divese. Ikke mindst nailart, som jeg håber andre stadig kan finde lidt inspiration i og kommer der spørgsmål så besvarer jeg dem selvfølgelig.

Jeg har stadig lidt billeder tilbage fra lidt neglelak kollektioner, som jeg nok bare smider på instagram/facebook. Så helt snydt bliver i ikke for det sidste jeg har liggende 😉

Jeg vil dog stadig være at finde på både instagram @rijah, twitter @r1jah, facebook og selvfølgelig snapchat @spinthebeauty 🙂 Jeg vil ikke udelukke jeg vender tilbage, men det bliver ikke lige foreløbig i hvert fald.

Til sidst vil jeg bare sige tak til jer der har læst med, kommenteret, deltaget i giveaways og på andre måder støttet op om bloggen herinde og på de sociale medier. Ikke mindst tusind tak til alle de samarbejder med firmaer og PR-bureauer jeg har haft igennem årerne, uden jer havde jeg nok ikke blevet ved i så lang tid.

Det har været en fornøjelse! 😘❤️withpassion

Livet på Vestegnen

Det hedder Birgitte’s blog og det forklarer jo egentlig sig selv hvad den handler om. Hun skrev tidligere i dag et indlæg hvor hendes seneste klumme til lokalavisen også var i. Jeg læser det altid med stor fornøjelse, ikke mindst fordi jeg jo selv er fra Vestegnen, nu.

Indlægget handler kort sagt om at være stolt af at komme fra Vestegnen, så læs det lige, inden i læser videre her.

Jeg har aldrig nogensinde i min vildeste fantasi troet at jeg skulle ende med at bo på Vestegnen. Jeg er vokset op i en lille flække vest for Roskilde, i Hornsherred og derfor var det naturlige derfra at flytte mod enten Holbæk eller Roskilde. Jeg havde mest et forhold til Roskilde, da det var der jeg gik i skole, arbejdede og gik i byen.

Så jeg endte efter lidt flytningerne til Sverige, Fyn, Jylland, altså i Roskilde. Der boede jeg et par år inden jeg flyttede til Herlev hvor min mand også er fra. Så det var nok der jeg havde forestillet mig at vi ville slå os ned og finde et hus.

Men da vi så begyndte at kigge efter hus så kunne vi hurtigt se at skulle vi blive “nordsjælland” så skulle vi længere ud hvor vi blev nødt til at have to biler, hvis det skulle være et hus der var til at betale. Så vi kiggede altså pludselig den anden vej mod Vestegnen, hvor jeg også arbejder.

Jeg kan faktisk tydeligt huske da jeg så vores hus på nettet første gang. Linket blev gemt og jeg sendte det til manden som mest af alt var.. Brøndby? Virkelig? Mener du det? Han er jo anti-Brøndby, nok primært fordi jeg er Brøndby fan og han i protest er Rasmus modsat og endda ejer et fck halstørklæde (som jeg måske har gemt langt væk). Men vi besluttede os altså for at køre ud og se på huset alligevel.

Det var i oktober vi var ude for at se på det. Jeg kan så tydeligt huske hvor lidt imponeret manden virkede til at være over det, da vi gik rundt derinde og så det an. Troede jeg. For da vi kom ud i bilen, så kom det prompte: Vi skal ha’ det hus! Hvilket jeg virkelig blev overrasket over, fordi han netop havde opført sig helt anderledes da vi gik rundt derinde.

Det var virkeligt sjovt at opleve hvor vildt poker face han kan lave, når han altså vil. Vi endte jo som i nok ved med at købe det og ja vi har jo selvfølgelig ikke fortrudt det på nogen måde. Vi er begge virkelig glade ved at bo på Vestegnen. Det eneste der nok irriterer min bedre halvdel er at han skal køre til Gladsaxe på job. I myldretiden.

Men det går jo, heldigvis ;).

Jeg har forsøgt at lokke andre til at kigge mod Brøndby når de har snakket om det, og det endte faktisk også med at min mands bedste ven og hans kone købte hus ikke så langt væk fra os. Det er vildt fedt at have dem i nærheden, så man altid kan poppe forbi hinansen. Jeg er da også sikker på de har samme opfattelse af Brøndby efter de er flyttet hertil. At det er en stille rolig by og her er hyggeligt at bo.

Derfor er det også rart at have en som Birgitte der kan skrive lidt om hvor fedt der er at bo på Vestegnen, og hun er altså opvokset her, så vidt jeg husker, så hun ved sgu hvad hun snakker om 😉

Vil i gerne have lidt flere Vestegns historier og lækker læsning generelt, så synes jeg i skal tage et kig forbi Birgittes blog, for den er helt klart det værd 😉

Forstadsliving ☀️☀️☀️ #sommerishere #weekend #sol

Et billede slået op af Maria Marker (@rijah) den

Livet på Vestegnen

At føde naturligt vs. kejsersnit (den lette løsning)

Nu har jeg kun prøvet at føde den naturlige vej, og det var all the way naturligt, så jeg kan på ingen måde sætte mig ind i at føde ved hjælp af kejsersnit. Men jeg har læst og ikke mindst fået at vide mange gange, at hvis man på nogen måde kan undgå at føde på den måde, så skal man. Hvilket den her artikel på Ekstra Bladet i høj grad også bekræfter.

Der er så mange ting der gør det bedre for en at føde naturligt både for mor og barn. Det er helt klart the way to go. Læs evt. lidt mere om det her. Den største fordel jeg ser er klart, at det gavner immunforsvaret for barnet at komme ud naturligt og der er rent faktisk statistikker der viser at børn der er født ved kejsersnit er mere syge.

Så når jeg læser at folk frivilligt vælger et kejsersnit, så bliver jeg sgu lidt arrig. Især fordi at de er bange for at føde… Eller frygter det gør ondt.

Det gør sgu ondt!

Ja det gør ondt at føde, VILDT ondt. Men guess what, flere milliarder kvinder har gjort det og størstedelen (nu har jeg godt nok ikke lige statistikker på det) har sgu overlevet. Det skal gøre ondt. Du presser et freaking menneske ud af din krop. Hvad havde du regnet med? At det svarede til at klemme nr.2 ud? Og ikke mindst, du glemmer den smerte stort set med det samme igen…

Jeg var sgu både bange og frygtede det ene og det andet. Men jeg levede lidt efter det mantra og det gjorde jeg faktisk i hele min graviditet. At hvis de der tøser i De Unge Mødre kan formå at klemme en unge ud, så kan jeg fandme også. Jeg skal ikke være sådan en piveskid. Og det virkede for mig. Jeg havde ikke på et eneste tidspunkt i løbet af min graviditet overhovedet tænkt på at få et kejsersnit.

Dont do it

Jeg har et par veninder som har været igennem det og på det kraftigste har frarådet det hvis det kan undgås, simpelthen fordi det er så voldsomt for din krop. Du er så hæmmet af det bagefter.

Hvilket er noget jeg også husker fra min barselsgang, da hende der lå på min stue havde fået foretaget kejsersnit og hun kunne knap nok gå ud på toilettet selv. Nu skulle hun så også til at bære rundt på et andet menneske, men knap nok kan bevæge sig. Det hænger ikke så godt sammen i min verden.

Altså du bliver skåret op på midten, overvej nu lige det? Og du kan rent faktisk godt dø af det. Det kan du selvfølgelig også af fødslen på den naturlige måde, men lige i Danmark er det ikke noget sker særlig tit, netop pga. vi har rigtig gode faciliteter og læger der kan træde til hurtigt.

Undtagelser

Selvfølgelig hvis fødslen nu ender ud i kejsersnit pga. fare for mor, barn eller tidligere traumatisk fødsel, så kan jeg ikke se noget problem i det. Men at vælge det som den lette løsning…. det er decideret hul i hovedet.

Hvad siger i derude? Jeg er faktisk meget interesseret i at høre hvad andre har at sige om det her, da jeg ved det er noget som virkelig deler vandene.

At føde naturligt vs. kejsersnit (den lette løsning)
Lille krøllede Magnus et par timer gammel.

At føde naturligt vs. kejsersnit (den lette løsning)

Nogen bør…

  • sige til alle der twerker, at nu må de gerne stoppe med det igen, nu, tak.
  • bede EU og alle deres cookie røv regler om at stikke det skråt op. Jeg er SÅ træt af at trykke accepter og OK til alle mulig popups på hjemmesider. Det er jo ligesom når man opdaterer sin iPhone og siger Enig til den der svada af hvad Apple’s advokater mener der skal stå i sådan en agreement. Altså man læser det jo ikke men er godt klar over at man sikkert har solgt sin sjæl til dem. Og ja jeg har den også her på min side, ikke af egen fri vilje dog. Men fordi EU har bestemt det 🙁
  • virkelig trykke på fast forward knappen til September måned. Jeg har ekstra vagter i den her nemlig, som gør jeg godt lige kunne bruge en ekstra sommerferie når vi runder slut August. Sidder pt på min 5 vagt af 6.. min krop er slidt. På den lyse side er de 62½ timer ud af de 75 overstået. . . . . og onsdag morgen så har jeg fri helt til mandag hvor der så igen venter 5 vagter. . . gah. Jeg ved godt jeg pev over det sidste gang… men det er hårdt.. snøft
  • stoppe mig i at starte på flere serier. Er lige begyndt på endnu en nemlig. Men min undskyldning for at se den, må helt klart være at det er Eric Dane (altså Mark Sloan fra Greys) der har hovedrollen. Må dog indrømme jeg synes han er mere hot i lægetøjet end i soldater outfittet. Serien hedder i øvrigt The Last Ship, hvis nogen er interesseret.
  • bede Instagram pænt om at droppe Stories!. De bliver aldrig snapchat, så længe de hverken har filtrer eller sjove ansigter man kan smide på. Opgiv det nu bare tak, så vi kun skal følge med et sted.
  • have fortalt mig at Forresten og Ting jeg ikke lige magter pt. allerede blev brugt hos to andre søde bloggere og jeg da på ingen måde var ude på at snuppe deres indlægs titler. Så nu bliver det Nogen bør… i stedet 😉 Egentlig lidt morsomt for jeg læser med hos begge, men har bare aldrig bidt mærke i det præcis var det de kaldte deres indlæg. Så meget for at tro man havde fundet på noget originalt 😛

twerk

Ferie i Stockholm

Jeg tænkte det var en god ide med en lille opdatering på vores ferie i Stockholm. Ikke mindst fordi jeg da har et par gode råd at give med på vejen, hvis du tænker på en tur dertil.

Vi kørte jo derop i vores egen bil, netop pga. vi har købt ny bil sidste år, blev det den transport måde. Var det vores gamle Suzuki Swift havde vi nok valgt en anden vej at komme derop. Vi tog afsted mandag morgen lidt over 9 og vi tog vores første stop omkring kl.11.30 ved afkørsel 72 Trafikplats Örkelljunga.

Der ligger bla. en tank, McDonalds og ikke mindst Gotteboet, som er bland selv slik, til en latterlig lav pris! Der spiste vi lidt frokost før vi kørte videre og havde igen et stop omkring kl.15. og så tog vi det sidste stræk op til Stockholm.

stockholmface Ferie i Stockholm
Face Stockholm er selvfølgelig leverandør til både håndsæbe, shampoo og showergel på hotellets badeværelse.

Uforudsete afspærringer

Vores GPS fortalte os at vi ville være i Stockholm, ved hotellet kl.17.20(mener jeg det var). MEN vi endte med at ligge og køre frem og tilbage inde i Stockholm, da den afkørsel vi skulle af ved var spærret af i begge retninger.

Det kunne hverken vores GPS eller Google Maps hjælpe os med at finde en anden vej på, da den forpulede vej gik lige under hotellet, så hver gang vi kørte forbi, så troede den vi var ankommet og vi måtte stille det ind igen.

Så jeg måtte improvisere og tage nogen småveje rundt om hovedvejen og efter knap 45 min. lykkedes det at komme på den rette vej og finde frem til hotellet. Så det endte med at turen tog knap 9 timer.

Parkering og hotel

Der ligger et parkeringshus under jorden, knap 50 meter fra hotellet hvor vi havde vores bil parkeret for 760 SEK. altså 603 kr. i 5 døgn. Det er billigst i forhold til at holde på de almindelige veje som koster op til 60 sek. i timen. Så det ville jeg ikke gøre anderledes hvis det var en anden gang.

Vi endte med at booke et værelse på Scandic Malmen, som ligger ret centralt på øen Södermalm. Helt okay værelse, ikke fancy eller noget, men det var helt fint at bo i. Dog var deres senge eller rettere topmadrasser virkelig bløde. Så når man er vant til en hård seng, så var det svært at falde i søvn uden at føle man var på en båd. Men jeg er meget sart med min søvn, så der skal ikke meget til at holde mig vågen 😛

Den første aften spiste vi på Pizza Hut som lå lige ovre på den anden side af hotellet. Virkelig belejligt da vi selvfølgelig alle var trætte efter den lange køretur. Så vi hyggede med lidt pizza og dessert der, inden vi skulle gik op på værelset, for at slappe af og sove. Mener vi betalte omkring 400 kr. for vores aftensmad der.

Grandhotel Ferie i Stockholm
Grand Hotel, virkelig smukt

Rundt i Stockholm – Aquaria Vattenmuseum

Martin havde bestemt hvad vi skulle lave på vores første dag i Stockholm, så efter vi havde spist morgenmad på hotellet skulle vi afsted til Aquaria Vattenmuseum. Det er en slags Den Blå Planet.

Jeg har haft noget vrøvl med min fod de sidste par år, som lægen påstår går over af sig selv. Det tror jeg altså snart ikke længere på, så jeg skal sgu nok afsted til lægen med det. Nå anywho, det betyder at jeg ikke er verdens mest mobile menneske.

Havde jeg vidst hvilken tur min kære mand havde set sig for vi skulle ud på, så havde jeg nok insisteret på vi skulle med en Uber eller lign.

Panorama Ferie i Stockholm
Panorama billede fra broen over til Skeppsholmen, hvor Moderna Museet ligger.

Jeg har sat ruten ind på kortet herunder. Den røde er den vej vi gik for at komme derover. Den blå er den rute færgen sejlede os inden vi kom over til museet. Den grønne er vejen hjem og den vi kunne have startet med at tage om dagen i modsat retning. Christ… if I only knew! 😉

Noget af en omvej vi tog den første dag må man nok sige, men altså vi fik da set en god del af Gamle Stan. Plus det var rigtig hyggeligt at sejle rundt med de små færger. Selvom de godt kunne blive faretruende fyldte.

Andre seværdigheder der er værd at se er jo selvfølgelig Gröna Lund og for mindre børn er Junibacken nok også et sikkert hit. Det er et sted baseret på Astrid Lindgrens univers. Det nåede vi det desværre ikke i denne omgang, men det gør vi helt sikkert næste gang 🙂

vores tur i stockholm Ferie i Stockholm

VisaDankort betaling

Prisen for vores billetter til færgen var knap 28 kr. per voksen og de gjaldt i 75 min. i hele zone A. Hvilket er stort set hele Stockholm, så du kan komme rigtig vidt omkring. Magnus var gratis. Jeg betalte i øvrigt med VisaDankort på hele ferien uden nogen problemer.

Der kan i dog komme ud for på nogen terminaler, at der kan vælges at konvertere valutaen direkte på den. Kursen er dog lidt højere. Jeg gjorde det kun enkelt gang og der var kursen på 81 kr. kontra 75 kr. Så det skal man lige tænke over om man gør. Jeg vil i hvert fald fraråde det.

Grona Lund Ferie i Stockholm
Gröna Lund kan nok anes på den modsatte side

Drama på gaden

Da vi kom hjem var vi et par timer på hotelværelset inden vi begav os ud for at finde en restaurant at spise på. Der så vi en tasketyv der blev fanget, meget dramatisk, især fordi mens han stod og blev holdt tilbage, forsøgte han at snuppe en taske igen og løbe afsted. Men blev overmandet. Det minder vel lige en lidt om at holde fast på sin taske. Der er i øvrigt en del sigøjnere der sidder og tigger på gaderne, så det skal man lige vænne sig til.

Vi endte med at spise på hotellets restaurant som også var helt fint. Efter det gik vi en tur i den park som man kan se ligger lige over hotellet på kortet, da der var en legeplads til Magnus (plus en masse poke-stops :P). Kort efter måtte vi dog skynde os hjem, da Magnus havde et lille uheld. Han er jo ved at blive blefri og så kan så noget jo ske 🙂

Så vi skyndte os hjem og lå og hyggede os med hver vores iPad på værelset resten af aftenen. Jeg så Paradise Hotel Norge, som var færdig i Sverige på tidspunkt. Jeg kunne sagtens se det med mit Viaplay abonnement, selvom det var i et andet land, mega smart! Wifien var i øvrigt i top på vores hotel, så det var positivt og noget som for mig er super vigtigt, bare spiller 😉

Naturhistoriska Riksmuseet Ferie i Stockholm

Naturhistoriska Riksmuseet

Dagen efter var det min tur til at bestemme hvad vi skulle. Jeg havde udset at vi skulle en tur på Naturhistoriska Riksmuseet. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sammenligne det med, måske en blanding af eksperimentarium og planetariet. Der var i hvert fald en masse forskellige udstillinger med alt muligt, tror der var 13 da vi var der.

Så har de også en imax biograf der, som hedder Cosmonova. Hvor de viser diverse naturhistoriske film. Men tjek deres hjemmeside ud hvis det er i planlægger et besøg, så i kan se hvad der er. Der er gratis entre på museet, men vil man benytte Cosmonova koster det penge.

skelet Ferie i Stockholm
Et mammut skelet
magnusdino Ferie i Stockholm
Det tog lidt tid at overtale ham til at kravle op den.. den sagde nemlig farlige lyde
Toiletunderholdningen Ferie i Stockholm
En montre på toilettet, med sten som kan være i din krop og give dig store smerter. Yikes!

Den offentlige transport

Det lå til gengæld så langt væk at vi måtte med en bus 😉 Den første billet købte jeg via de automater, der er ved den Metro station som er lige under vores hotel. Da vi så skulle hjem derude fra kunne vi ikke se der var nogen automater, så jeg downloadede SJ’s app. Som vel er Sveriges svar på DSB/Movia og købte billetter via det. Det virkede perfekt med mit VisaDankort og var nemt at vise billetten til chaufføren med det. Så den kan anbefales at hentes ned hvis man skal rundt med det offentlige i Stockholm, det både værende bus, tog, færge eller hvad der ellers er.

Dog ved jeg nu at kan man købe et Stockholm Pass, som giver gratis adgang til den offentlige transport. Samt indgangen til super mange seværdigheder. Bla. Gröna Lund og Junibacken. Så det vil jeg helt klart anbefale at købe, hvis man vil rundt og se noget over et par dage der. Det var i hvert fald dyrt, den måde vi gjorde det på.

Bustur1 Ferie i Stockholm

Busturen var ret nem at finde ud af da de siger hvad stoppestederne hedder i bussen. Plus jeg havde fundet turen frem via SJ appen og den viste præcist hvor og hvornår vi skulle hvad. Den er en slags rejseplanen.dk og virkede helt perfekt. Dog vil jeg give det tip at man henter det område man er i ned på Google maps, så det kan bruges offline på ens telefon. Så suger det ikke ens data når man er i udlandet og man har altid et kort ved hånden.

Google Maps offlineområder

Det er super nemt at gøre. Du går ind på din Google Maps app, trykker på de 3 streger i linjen øverst venstre, vælger Offline områder. Så trykker du på det runde plus i nederste højre hjørne og finder området frem på telefonen som du vil hente ned. Der vil jeg anbefale du zoomer så langt ned du kan, så fylder det en del mindre på din mobil og trykker download. Som standard skal du være på wifi for at gøre det, men det kan godt gøres via mobilnettet.

Mit kort over hele Stockholm fyldte 41 mb og det gemmes i 30 dage på mobilen, hvis det ikke bliver opdateret. Det her trick virker overalt i Google Maps, så det er en rigtig god ting at huske på rejsen 🙂 Det er jo også en ret fin ting at have hentet ned i sit lokal område egentlig, nu jeg tænker over det 😉google maps stockholm Ferie i Stockholm

Hjemturen

Torsdag var min fod desværre blevet så smadret, både hælen og et par heftige vabler gjorde det ualmindelig ubehageligt for mig at gå rundt. Så vi besluttede os for at køre hjem efter en sen morgenmad. Vi havde jo egentlig hotel og parkering til om fredagen, men når man er immobil og er inde midt i en storby, så er det ikke nemt at være på ferie. Vi var vidst også ret mætte på Stockholm på det tidspunkt og var begyndt at savne vores senge.

Så kl.11. gik vi igang med at pakke og så trillede vi ligeså stille hjemad mod Danmark. Vi holdte en enkelt spisepause hvor vi fik en fransk hotdog og ellers var vi en tur forbi Gotteboet på vej hjem. Der købte vi en virkelig stor mængde bland selv slik til næsten ingen penge. Tror Martin fik blandet 1½ kg. til 139 kr!! Så hvis der er noget at komme efter i Sverige, så må det være bland selv slikket 😉

Nå jeg håber at mit indlæg her kan bruges til lidt, hvis du planlægger en ferie i Stockholm. Det er et super smukt sted og jeg tror sagtens vi kan finde på at ferie i Stockholm igen engang i fremtiden.

Spørg endelig hvis der er noget som skal uddybes 🙂

Ferie i Stockholm