At føde naturligt vs. kejsersnit (den lette løsning)

Nu har jeg kun prøvet at føde den naturlige vej, og det var all the way naturligt, så jeg kan på ingen måde sætte mig ind i at føde ved hjælp af kejsersnit. Men jeg har læst og ikke mindst fået at vide mange gange, at hvis man på nogen måde kan undgå at føde på den måde, så skal man. Hvilket den her artikel på Ekstra Bladet i høj grad også bekræfter.

Der er så mange ting der gør det bedre for en at føde naturligt både for mor og barn. Det er helt klart the way to go. Læs evt. lidt mere om det her. Den største fordel jeg ser er klart, at det gavner immunforsvaret for barnet at komme ud naturligt og der er rent faktisk statistikker der viser at børn der er født ved kejsersnit er mere syge.

Så når jeg læser at folk frivilligt vælger et kejsersnit, så bliver jeg sgu lidt arrig. Især fordi at de er bange for at føde… Eller frygter det gør ondt.

Det gør sgu ondt!

Ja det gør ondt at føde, VILDT ondt. Men guess what, flere milliarder kvinder har gjort det og størstedelen (nu har jeg godt nok ikke lige statistikker på det) har sgu overlevet. Det skal gøre ondt. Du presser et freaking menneske ud af din krop. Hvad havde du regnet med? At det svarede til at klemme nr.2 ud? Og ikke mindst, du glemmer den smerte stort set med det samme igen…

Jeg var sgu både bange og frygtede det ene og det andet. Men jeg levede lidt efter det mantra og det gjorde jeg faktisk i hele min graviditet. At hvis de der tøser i De Unge Mødre kan formå at klemme en unge ud, så kan jeg fandme også. Jeg skal ikke være sådan en piveskid. Og det virkede for mig. Jeg havde ikke på et eneste tidspunkt i løbet af min graviditet overhovedet tænkt på at få et kejsersnit.

Dont do it

Jeg har et par veninder som har været igennem det og på det kraftigste har frarådet det hvis det kan undgås, simpelthen fordi det er så voldsomt for din krop. Du er så hæmmet af det bagefter.

Hvilket er noget jeg også husker fra min barselsgang, da hende der lå på min stue havde fået foretaget kejsersnit og hun kunne knap nok gå ud på toilettet selv. Nu skulle hun så også til at bære rundt på et andet menneske, men knap nok kan bevæge sig. Det hænger ikke så godt sammen i min verden.

Altså du bliver skåret op på midten, overvej nu lige det? Og du kan rent faktisk godt dø af det. Det kan du selvfølgelig også af fødslen på den naturlige måde, men lige i Danmark er det ikke noget sker særlig tit, netop pga. vi har rigtig gode faciliteter og læger der kan træde til hurtigt.

Undtagelser

Selvfølgelig hvis fødslen nu ender ud i kejsersnit pga. fare for mor, barn eller tidligere traumatisk fødsel, så kan jeg ikke se noget problem i det. Men at vælge det som den lette løsning…. det er decideret hul i hovedet.

Hvad siger i derude? Jeg er faktisk meget interesseret i at høre hvad andre har at sige om det her, da jeg ved det er noget som virkelig deler vandene.

At føde naturligt vs. kejsersnit (den lette løsning)
Lille krøllede Magnus et par timer gammel.

At føde naturligt vs. kejsersnit (den lette løsning)