Fancy Friday – Untried

Indlægget indeholder affiliatelinks

Jeg havde faktisk ikke tænkt mig at lave et indlæg til Fancy Friday i dag, men derimod holde pause et stykke tid da jeg ikke føler mig særlig nailart inspireret for tiden. Men nu havde jeg lige en slags untried, som jeg har vist på instagram, som jeg ikke synes i skal snydes for her. Så var det jo oplagt 😉

Ciate de kommer jo jævnligt med nye spændende sager man kan putte på neglene, ja altså udover lakken. Til foråret har de meget passende fundet på at lave en Ice Cream Van. Som består af nogen yummi is farver som man kan putte en slags sticker på, som så ligner det er is der løber ned af neglene. Ja i forstår jo nok godt konceptet når i kan se billedet 😉

Selve påføringen var lidt tricky og man skal have helt knastørre negle når de lægges på. De her små dryp hænger virkelig godt fast hvis de kommer på forkert, så det er ikke bare lidt at rette hvis lakken er en smule våd. Jeg synes heller ikke at det blev helt pænt ude i enderne og de buler en del.

Holdbarheden på dem her er desværre ikke god. Jeg vil næsten sige de er ligesom alle de andre kits fra Ciate, man kan forvente de holder til en aften i byen, men heller ikke mere end det.

Jeg håbede dog lidt på at hvis der kom en topcoat på så ville det jævne sig ud og se lidt pænere ud. Men det var desværre heller ikke tilfældet.

Men jeg synes dog trods alt det er en rigtig sjov og relativ nem måde at lave nailart på. Især hvis det bare lige skal være på for en aften og skal laves i en fart. For så kan man sagtens tage lakken på dagen før og så er man stensikker på den er tør til dagen efter 🙂

Fancy Friday - Untried Ciate Ice cream nails

Sættet består af 5 lakker i en fin lille isbil som i kan se herunder. Farvene hedder Double Bubblegum, Wham Bam Strawberry Jam, Make it butter fudge, Iced Frappe og Pistachi-oh-la-la. Fede navne synes jeg og de ligner virkelig is!

De kan købes fra uge 12 i bla. Matas og på magasin.dk. Det koster 195 kr. for hele sættet 🙂

CiateIcecreamvananmeldelse2

Husk at tjekke de andre damers bidrag ud 🙂


Fancy Friday – Untried