Fancy Friday – 1 farve, 3 nuancer

Grundet test af lak den seneste uge har jeg ikke lavet Fælles Fredag manien før i dag, den håber jeg i er med på 😉

Temaet er 1 farve, 3 nuancer. Det oplagte er jo at vælge en gradient, da den for det meste består af 3 farver, men tænkte det skulle twistes lidt.

Jeg har taget 3 farver, som alle var lilla-ish. Ja den ene ser nu mere blå ud desværre. Men den er mere lilla IRL, det lover jeg! 😉

Så har jeg lavet en slags gradient, men den var blot på de to midterste. Jeg aner ik rigtig hvad så noget her hedder.. En lang gradient måske? 😀

Nå men jeg har brugt fra toppen og ned IsaDora Fresh Linen,  OPI Skating on Thin Iceland og ByK Lavender Blue. Ja ok det var måske nok også min egen skyld når jeg vælger en der har blå i navnet.. 😉 Men er fint tilfreds med resultatet 😀 Tror dog jeg skal prøve det her en gang mere hvor farverne er lidt mere åbenlyst tæt på hinanden 😀

Fancy Friday - 1 farve, 3 nuancer
Husk at tjekke de andre damers bidrag ud 🙂


Fancy Friday – 1 farve, 3 nuancer

Fancy Friday – Pyntede kanter

I dag står den på pyntede kanter i Fancy Fridag og tænkte jeg ville få brugt en af de prægeplader jeg har liggende, hvor der er lige netop er sådan nogen kanter på. Jeg fik også mulighed for at prøve min nyeste lak OPI Push and Shove. Jeg fandt den på Matas.dk med lidt rabat, så tænkte det var jo en oplagt mulighed for at klikke den hjem, trods manglende special basecoat.

Jeg prøvede den første gang over en anden lak og det så umiddelbart fint ud og så synes jeg altså sagtens den kan bruges alligevel. Er også blevet anbefalet at bruge Aqua basecoat under, så det skal jeg også have prøvet af. Men jeg kan helt sikkert godt se ideen i at bruge sådan en under. Det har jeg nemlig ikke gjort her og jeg er sikker på i sagtens kan se der er en masse striber i lakken, som er fra min egen negls tekstur.

Hvad pladen hedder som det lille design er på, må jeg være svar skyldig, men det er en af Konads. så meget ved jeg 😉 Jeg lavede det her ultra hurtigt igår, inden jeg skulle i seng og var slet ik sikker på at billederne kunne bruges.

Jeg har lagt et filter på, så i netop kan se stampet lidt tydeligere. Sort og sølv er ikke ret nemt at se lige i det her tilfælde, så det var måske ikke så gennemtænkt at bruge den her kombination. Men det var en lang dag og jeg ville egentlig gerne bare i seng på det tidspunkt, så er overrasket over jeg overhovedet har fået det lavet 😛 Hatten af for mig og min stædighed! 😀

God fredag folkens!

Fancy Friday - Pyntede kanter
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…


Fancy Friday – Pyntede kanter

Fancy Friday – Dry brush

Jeg synes egentlig ikke rigtig om denne teknik. Har ikke set så mange færdige af slagsen som egentlig faldt i min smag, dog har jeg lige set dem som Lauriestrode har lavet til i dag og de er faktisk ret fine. Kan godt li de ligner et maleri… som vidst er meningen med teknikken?


Det kan man så ikke rigtig sige at mine gør. På ingen måde faktisk. Selvom jeg gjorde hvad damen sagde på videoen, så blev de der tørre neglelak-strøg bare ikke som de skulle. De er måske mere over i noget saran wrap… De blev jo i øvrigt heller ikke helt som de skulle i sin tid 😀 Muligvis der var for lidt på penslen.. Det er ikke til at sige. Men det færdige resultat ser altså sådan her ud. Take it or leave it 😛 Det er i øvrigt lavet oven på en gradient hvis i kan ane det.. Den får i at se den 10. september. Hvis jeg selvfølgelig ikke har lavet en ny inden 😉

Der er brugt Chanel Pink Tonic, Chanel Sweet Lilac og Chanel Tutti Frutti til basen. Max Factor Lilac Lace, Essie Boom Boom Room og Essie Sittin’ Pretty til pensel strøgene.

Dry Brush Mani
Husk at tjekke de andre damers bidrag ud 🙂


Fancy Friday – Dry Brush

Fancy Friday – Untried // Watermarble

Endnu en fredag er her og i dag skal vi prøve en untried lak eller teknik. Det blev altså teknik i mit tilfælde, da jeg har alt for mange lakker liggende jeg ikke har prøvet endnu, så det var mere overskueligt at forsøge en ny teknik. Og jeg har altså kastet min kærlighed på watermarble, hvis det skulle være gået nogens næser forbi 😉

Billedet lige under teksten er lavet til i dag og de to andre var mine første forsøg ud i watermarbling, hvis i nu ikke har set dem på IG/FB 😉 Jeg synes nu det er gået meget godt, når man tænker på det er de første par gange i ser her. Jeg er helt overbevist om at det her er noget i kommer til at se meget mere til i fremtiden herinde!

Jeg har altid afholdt mig fra at lave det fordi at jeg troede det var virkelig besværligt og helt umuligt at rengøre bagefter. Overraskende nok nok synes jeg faktisk det er meget nemt 😀 Især er den efterfølgende cleanup virkelig nem, hvis man bruger vaseline i stedet for tape. Så det vil jeg da klart anbefale at bruge hvis man vil prøve det her 🙂

watermarblewatermarble1

En meget sjældent set højre hånd! 😉 watermarble2

Husk at tjekke de andre damers bidrag ud 🙂


Fancy Friday – Untried teknik // Watermarble

Fancy Friday – Duo

Jeg har åbenbart blandet noget sammen, var overbevist om det var et helt andet tema idag, så blev noget overrasket da der blev linket til nogen af de andres, men det var nok meget godt, fordi det tema jeg troede det var, var overhovedet ikke noget jeg kunne finde en ide til 😛

Nå men ugens tema er Duo og hvad er så mere oplagt end at vise de små duo pakker som Depend har lavet for nyligt? 😀 Jeg har slet ik haft tid nok til at lave det her, ellers ville jeg have vist dem alle 4 på alle neglene, men det må blive til en enkelt negl med hver i første omgang. Så kan i jo også hurtigt se om der er en favorit i blandt som der skal hjem til samlingen 😉

Depend Perfect MatchDepend kalder sættene for Perfect Match, og hver sæt indeholder en basefarve og en effekt lak som skal ovenpå, effekten er i alle sammen flakies. Altså små bitte stykker som giver et helt specielt genskær, alt efter hvordan lyset rammer. Jeg har før vist dem fra bla. Fnug og Nfu-Oh 51 og Nfu-Oh 52.

Det er virkelig svært at fange effekten ordentlig på kamera, så i må forestille jer hvordan det ser ud i virkeligheden 😉

Depend Perfect MatchDepend Perfect MatchDepend Perfect Match
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Duo

anmeldelse2

Fancy Friday – Girly

Uhm nu er jeg lidt af en drengepige, så hvis man siger til mig noget skal være piget så tænker jeg lyserøde farver. Så hvad er mere perfekt end at bruge mine nye Chanel sommer lakker til denne uges fælles fredag… 😀 De er godt nok ikke alle lyserøde, men de er da ret pigede ik?

Tutti Frutti er på alle neglene pånær ringfingeren. hvor Eastern Light er brugt som base og så har jeg brugt de andre farver fra kollektionen til trekanterne, som er lavet ved hjælp af striping tape. Jeg ved dog nu at hvis jeg skal lave det her en anden gang skal jeg placere tapen lidt anderledes for at få det resultat jeg gerne vil have. Som egentlig var at undgå den klump hvid i midten. Men overall er jeg ret tilfreds 🙂

Rigtig god weekend til jer alle <3

Fancy Friday Girly Manicure Fancy Friday Girly Manicure Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Girly

Fancy Friday – Cloud Mani

Ugens tema er Cloud Mani. Altså en sky manicure. Vi har rimelig frie tøjler til at gøre hvad vi vil, med de temaer som der er valgt. Men den vision jeg havde med lige præcis det her emne, det måtte jeg altså droppe fordi det bare ikke fungerede. Så jeg googlede og den første der dukkede op var ala det som jeg har lavet her 🙂 Som altid når det er frihånd så er jeg elendig til at ramme som jeg gerne vil have, synes ikke at de buer jeg har lavet er så buede som jeg gerne så de var. Men synes det er blevet helt fint, trods alt 🙂 Pegefingeren er klar den der er mest vellykket.. men det var selvfølgelig også den jeg lavede til sidst 😀

Man kan også ane et forsøg på konad skyer på min tommelfinger, men det funkede slet ikke. Den hvide jeg brugte var alt for gennemsigtig til den blå.. Så det blev også droppet 😛

Farverne der er brugt er Dior Blue Denim som base, den jeg holder i hånden. I kan nok fornemme den er lidt mørkere på neglene end i flasken ikke? Samt Kure Bazaar Turkoise og så Caicos den lyse blå 🙂 Ingen topcoat i øvrigt… jeg turde ikke risikere at tvære det hele ud!
Cloud Manicloud mani
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Cloud Mani

Fancy Friday – Frugt/grønt

Ugens tema byder på Frugt/grønt og hvad er så mere oplagt når jeg nu har coralrød neon gellack på end vandmeloner? Tænkte egentlig slet ikke over det da jeg sad og lavede det den anden aften, så det var da i grunden rimelig heldigt. Så må vi jo se hvor mange af de andre tøser der også laver det.. det er jo ret oplagt 😀

Jeg har aldrig forsøgt mig med vandmelon på neglene før, så det er vel gået ok 🙂 Dog fik min topcoat det til at flyde lidt ud, fordi jeg desværre ikke havde så meget tid til at vente på de tørrede ordentlig.

Farverne jeg har brugt er The Grass is Greener on my Side fra Misa(grøn) og så er alle de andre fra Barry M: Lime Green og Mint Green samt Racing Green(mørke grøn) og til frøene Matt White og Black. Basen er så Coral Neon og Turquiose neon fra Depend Gellack.

Nå men jeg har for en gangs skyld fri i denne her weekend fordi vi skal til konfirmation i morgen, så den vil jeg altså ud i min have og nyde nu! Kan i have en skøn lang weekend også <3
Watermelonnails Fancy Friday - Frugt/grønt Watermelonnails Fancy Friday - Frugt/grønt
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Frugt/grønt

Fancy Friday – Sort/hvid

Temaet i Fancy Friday i dag er sort/hvid og der er jo så uendelig mange muligheder. Men lige specifikt det her design har jeg haft i tankerne mange gange, så nu var chancen der jo for at få det prøvet. Det er ikke blevet helt som jeg gerne ville have det, da jeg nok gerne ville have prikkerne fadede lidt mere ud, men så ska man i gang med noget gradient og det har jeg ik lige tid til at bevæge mig ud i dag. Og så ville jeg gerne have haft at de størrelses mæssigt blev mindre lidt pænere… Men altså.. det her er vel ok.. og temmelig nemt at lave 🙂 Lakkerne der er brugt er OPI Alpine Snow og Essie Licorice, sidstnævnte ska jeg have fundet en ny af, den er med smal pensel og det ka jeg slet ikke forlige mig med når jeg er vant til de andre nu 😀

Beklager i øvrigt jeg missede Fancy Friday i sidste uge, det var faktisk 1 års fødselsdagen for da gruppen første gang lavede et tema, men jeg lå som i måske husker syg. Men kan vel undskylde det med jeg ikke har været med helt fra starten og derfor ikke har helt 1 års fødselsdag endnu 😛 Men stort tillykke til os lige meget hvad 😀
black white nails dots Fancy Friday - Sort/hvid
Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Sort/hvid

Fancy Friday – Hvis skoen passer

Der var nogen der gættede noget ala halloween for ugens tema efter jeg lagde et billede op med de lakker jeg har brugt, men eftersom vi er i april, er det jo ikke ligefrem halloween tid. Det er derimod tid til at blive inspireret af en sko, hvilket overskriften så smukt henviser til… 😀 Obvious right?

Fancy Friday - Inspireret af en sko

Beklager grynet mobil billede, er lige det eneste jeg har af dem.. De er stadig pakket væk efter flytningen 😛

Eftersom jeg har korte negle kan jeg ikke hoppe ud i et par Louboutin negle, altså sorte med rød under. Så jeg måtte ty til mine yndlingssko sidste sommer, som var de her leo-espadrilles basser. Havde dem faktisk på da jeg blev gift.. SÅ behagelige var de.. Ja og jeg siger var, fordi espadrilles har desværre ikke en særlig lang levetid, især ikke når de kun kostede 99 kr. på ellos.dk 😛 Håber dog jeg kan vride et par dage eller tre mere ud af dem når det bliver lidt varmere. Jeg ved bare jeg aldrig finder et par som dem igen.. Har nemlig ledt som en gal efter et par mere, men no luck. Så må krydse fingre for at ellos tager dem hjem igen. Nå det var da lidt af et sidespor. Men det er altså derfor jeg er hoppet ud i leo nails og grunden til den orange base, er fordi at de er orange indeni. Hvis i kan ane det? 🙂

leo nails Fancy Friday - Inspireret af en skoleo nails Fancy Friday - Inspireret af en sko

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Tryk på den lille blå fyr…

Fancy Friday – Hvis skoen passer (inspireret af en sko)