Fancy Friday – Saran Wrap

Så er det fredag igen og ugens emne byder på Saran Wrap nailart. Jeg måtte lige på youtube og se hvad det var for noget og så gik jeg ellers i gang. Har også optaget en video om det, den her gang til jer. Så kan i se hvordan jeg gør det.. om jeg gør det rigtigt er jeg ik helt sikker på 😛 Beklager jeg i øvrigt får kaldt IsaDora lakken for Black Leather når det er Gothic Black.. Men de ligner hinanden jævnt meget 😉 Glemte lige at nævne i videoen, at jeg selvfølgelig er startet ud med at lægge basecoat på neglene, det kan vel også anes lidt de skinner 🙂

Saran Wrap Nails

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂 Klik på den blå mand hvis i ikke kan se links 🙂

Fancy Friday – Accent negl

SÅ er det søreme fredag igen.. vildt det sådan sniger ind på en hele tiden 😛 Ugens tema lyder på en accent negl og det betyder egentlig bare at en af neglene, typisk ringfinger neglen, skal se lidt anderledes ud end de andre gør. Det her er så min fortolkning, et waterfall design, som så er omvendt på ringfinger neglen, synes dog det er blevet lidt for udtværet der i forhold til de andre, men nu er det også mit allerførste waterfall forsøg, så det kan jo ikke forventes at blive perfekt, heller ikke når man laver så noget i hånden.. ikke fra min rystende hånds side i hvert fald 😀 Nå men det er meget simpelt og virkelig flot synes jeg .. dog er der lidt meh nede ved negleroden som jeg gerne ville have rettet op på, men det havde jeg desværre ikke tid til at fikse 🙁 Men udover det er jeg faktisk ok tilfreds 🙂

Fancy Friday Accent nail

Farverne jeg har brugt er Kure Bazaar Turkoise og Caicos og China Glazes Escaping Reality, hvilket faktisk også var den pinke jeg brugte til reverse gradient i sidste uge.. Den er overraskende god til det hele 😀 Det skulle ikke undre mig om den dukker op igen i en anden fancy friday 😉Fancy Friday Accent nail

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂

Fancy Friday – Art reverse gradient

Så er det endnu engang fredag og for mit vedkommende starter jeg job i dag, så jeg havde faktisk allerede denne mani klar i tirsdags. Dog har jeg først taget billeder af den torsdag, fordi at en gradient for det meste sviner lidt. Det er nærmest umuligt ikke at få lak på neglebåndene og derfor synes jeg ikke det ser særlig pænt ud når det er frisk lagt på og der er altså stadig lidt snusk her og der, det undskylder jeg meget… Nå men dermed har jeg også gået ret stille med mine negle og forsøgt at skåne dem så meget så muligt, desværre måtte jeg klippe lidt af min ringfinger negl da der simpelthen var blevet slidt lidt lak af og kan se nu på min pegefinger det samme er sket, men det har jeg altså misset der. Ikke fordi at lakken ikke holder godt, men når man laver en gradient med en svamp så er det jo klart det er meget tynde lag der kommer og dermed også større chance for der er mindre at slide af.

Tilbage til dagens tema. Jeg måtte jo lige spørge de andre piger om hvad en art reverse gradient egentlig var og det ligger jo lidt i navnet… at det er en modsat gradient. Men der blev linket til denne Reciprocal Gradient Nail Art Tutorial og så informativ som den nu er, så har man jo sine egne måder at gøre det på 🙂 Så det her er altså mit resultat. Billedet kan klikke stort 🙂

Reverse Gradient nailart

Reverse Gradient manicure

Jeg har valgt kun at bruge to farver, da jeg efter et forsøg med tre farver, kunne konkludere at det slet ikke ville fungere, det var alt svært at få plads til dem alle. Plus jeg blev nødt til at finde nogen farver der havde lidt større kontrast til hinanden, da jeg i første omgang valgt tre farver der lå ret tæt. Så det blev Barry M Black og China Glaze Escaping Reality. Synes også det fungerer helt fint med kun de to 🙂 Jeg har brugt striping tape til at lave krydset med og så har jeg toppet af med Poshe top coat… Eftersom min test reverse gradient med et lag seche viche fik bobler i, så turde jeg ikke bruge den igen…. Den er altså også blevet noget tyk og den er næsten helt ny.. Forbandet! 🙁

Nå men er ok tilfreds med resultatet, men jeg skal nok prøve et par gange mere før jeg blive sådan helt tilfreds. Det var faktisk også første gang jeg rigtigt brugte striping tape og dermed måtte jeg hive på andres erfaringer, både med hvornår/hvordan det skulle fjernes og hvordan det skulle lægges på. Nogen siger det skal fjernes mens lakken er våd og andre tør.. so what to do? 😀 Det blev en kombination 😛 Det er også derfor det ser så snusket ud omkring linjerne.. Jaja undskyldningerne er der mange af 🙂 Glæder mig meget til at se hvad alle de andre har fundet på 😀

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂

Fancy Friday – 3D jelly sandwich

Så er det fredag igen og denne gang er det en 3D jelly sandwich som vi er blevet kastet ud i, Man kan lave mange forskellige designs med det her emne, men vejledningen lød på a la flowers in a pond, det vil sige hvis man så blomster ligge på overfladen af noget vand og man så også kunne skimte nogen længere ned mod bunden. Så det har jeg altså forsøgt at kreere 🙂 Forsøgte mig først med dotting, men det gik bare slet ikke, så googlede lidt frem og tilbage og faldt over at man kunne stampe 3D, så det endte faktisk ud i at blive en “stampwich”! Haha jeg elsker alle de her selvopfundne ord der er inden for negleverdenen 🙂

Nå men jeg er i hvert fald blevet meget tilfreds med resultatet også selvom stampet er lidt halvt hist og her. Jeg har startet ud med et lag af Dior’s Cosmo og så stampede jeg en enkelt gang med blomster motivet på konad pladen m60 og så ventede jeg et stykke tid og lagde endnu et lag af Cosmo på, smed et enkelt stamp mere på og så et lag til af Cosmo, et sidste stamp og så har jeg lagt Dior’s Gel Coat på til slut.

Hvad synes i om resultatet? 😀 Ved egentlig ikke hvor god den 3D effekt lige er blevet, det ser måske lidt mere ud som om det er forskellige farver af blomsten.. Nå men det kan jeg jo ikke lave om nu 😛

Stampwich rijahdk

Stampwich 3d jellys andwich rijahdk

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂

 

Fancy Friday – Mønster (stamping)

Denne uges udfordring gik på at lave et mønster evt. ved brug af stamping. Jeg har stadig Depend Gellack på og har nu fundet endnu en fordel ved det! Nemlig at hvis man stinker til stamping, ligesom mig, så er gellack den perfekte base eftersom man kan fjerne sit mislykkede stamp uden at tænke på der sker noget ved basefarven! 🙂 Så det er altså lidt win at jeg besluttede mig at prøve oven på det fremfor at jeg fjernede det igen inden jeg skulle begive mig ud i det her 🙂

Jeg har forsøgt mig lidt med de forskellige konad plader jeg nu har, det er ikke mange, har kun 8, så det er begrænset med muligheder. Jeg prøvede med holografisk lak, men det virkede ikke så godt, så prøvede jeg med en blå lak og igen så blev det ikke så godt. Så jeg endte med at lave sorte zebra striber på pladen m57 og jeg er blevet ganske godt tilfreds med resultatet 😀 Basen er Depends 034 Neon pink og lakken der er brugt ovenpå er IsaDora Gothic Black 🙂 På toppen er Northern Lights holo topcoaten Silver, som jeg også holder på billedet, en rimelig diskret en af slagsen som i nok kan se.

Fancy Friday Zebrastripes

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂


1 3 4 5 6 7 9