Onsdags Yndling: NIVEA Lip Butter

Denne uges yndling er til læberne, nemlig NIVEA Lip Butter og den variant jeg har brugt er Raspberry Rosé. Jeg har kun haft den i ganske kort tid, men den er godt nok blevet brugt flittigt. Mine læber er i den grad glad for den fugt som den tilfører og ikke mindst er jeg glad for at rende rundt med de blødeste læber. Duften er frisk og hindbærene slår igennem, men ikke på den syntetiske måde.  Det eneste jeg har som minus ved produktet er egentlig at man skal have fingrene ned i den for at påføre den… Medmindre man er kysse-produkt-typen, hvilket jeg desværre ikke er. Så det eneste jeg kunne lade tilbage og ønske var at den kom som en almindelig stift.

Jeg har indtil videre kun prøvet denne variant, men de findes i så vidt jeg kan se i 3 varianter udover denne. En original, en vanilje/macadamia og cream caramel. Jeg tror hvis der skal prøves en anden bliver det cream caramel… Mums 😉 Håber dog der kommer flere varianter ud på et tidspunkt. Prisen er 29 kr. og den kan købes på bla. billigvoks.dk (aff. link).

Har i prøvet NIVEA Lip Butter og hvad synes i om den? 🙂

Onsdags Yndling: Nivea Lip Butter Raspberry Rose

Onsdags Yndling: NIVEA Lip Butter Raspberry Rosé

Onsdags Yndling: Herôme Nourishing Nail Oil

Hvis der er noget jeg er storforbruger af (udover neglelakfjerner og vatrondeller) så er det negleolie. Jeg har dem i mange forskellige størrelser og dufte. Men der er en som jeg bliver ved med at vende retur til og det er Herôme Nourishing Nail Oil. Den dufter fantastisk frisk af citron, som kommer fra citronolien der er i, udover det finder du også mandelolie og vitamin E og F i produktet.

Jeg bruger som regel olien et par gange i løbet af en dag, specielt efter opvask eller lign. Men jeg bruger den også når jeg tager billeder af lakker til bloggen, imellem hver lak, da huden omkring nemt kan blive ret så medtaget. Plus et dup inden sengetid 🙂

Jeg ved ikke om det er lang tid siden at “penslen” blev opdateret i den, men jeg er i hvert fald glad for den er blevet byttet ud, med en mere medgørlig duppe dims. Den gør det lettere at få olien lige der hvor du vil have den på. På billedet kan i nok ane at der i den gamle var en pensel 🙂 Udover det så synes jeg at den trænger så hurtigt ind i huden at man ikke sidder med en voldsomt fedtet fornemmelse på fingrene bagefter. Så det er endnu en til yndlings listen 😉

Hvis du kunne tænke dig at investere i denne fine lille sag, så kan den købes på Herome.dk for 99 kr. De har i øvrigt også en masse af deres lækre WIC lakker på udsalg lige nu til kun 30 kr.! Plus du får Herôme Caring Nail Polish Pads med i købet hvis du køber 3 produkter… 😉

herome nourishing nail oil herome nourishing nail oil

Herôme Nourishing Nail Oil

Onsdags Yndling: Neglelak fjerner

Så er der en Onsdags Yndling mere til samlingen, nok lidt flere i det her tilfælde 🙂 Jeg snakker lidt om de neglelakfjernere jeg har og bruger samt hvilke som jeg bedst kan lide. Plus et lille tip om gule negle 🙂 Beklager kvaliteten, da jeg endelig var klar til at optage så, var mit batteri til kameraet løbet tør og jeg havde ikke tid til at vente på det blev opladet og så blev det til webcam fra laptoppen som blev brugt 🙂

Onsdags Yndling: Neglelak fjerner