Purely Professional Hand Cream 2 – førstehåndsindtryk

Jeg fik den her ind af døren i torsdags og som jeg skrev på instagram, så er det altså bare noget der får en til at føle der er et menneske bag skærmen, når der er en håndskrevet note med.

Det er noget jeg personligt godt kan lide når jeg shopper og som typisk også gøre jeg vender retur igen og igen.. Det er ik meget der skal til i min verden for at give god kundeservice… 😉

Purely Professional Handcream 2

Nå men udover det så tænkte jeg at i skulle have et førstehåndsindtryk af Purely Professional Hand Cream 2, da det er en nyhed hos mærket.

Det er nok ikke noget nyt for jer der har læst med i længere tid at min hud er lidt mere end sensitiv når det kommer til solen og derfor har jeg også tit døjet med soleksem.

I år har ikke været nogen undtagelse, selvom vi kun har haft sol 3-4 gange. Første omgang sol var jeg ude i 10 minutter og jeg kunne mærke det i huden om aftenen. Den der stikkende fornemmelse i overlæben og ganske rigtig, da jeg vågnede op næste dag var der hævet under øjnene og læber Kylie Jenner ville være misundelig over.

Årets første soleksem var i hus. Hurra…

Det var lidt et sidespor, men så har i baggrunden for at jeg altid er på jagt efter lidt mere SPF og endelig er der også kommet en håndcreme på markedet som ikke koster kassen, og med kassen er vi ude i ala 200 kr for 50 ml. Ingen nævnt, ingen glemt. Men her er der 60 ml for 125 kr. Det kan jeg mere forlige mig med.

SPF i den kunne godt være højere for min skyld, men det er bedre end ingenting. Den er på 15 og jeg bruger normalt 50 over det hele, så der er et stykke vej op til. Men som sagt, bedre end ingenting.

Duften er neutral, dog kan man nok godt ane at der er SPF i, da den har en smule duft af det. Men den er altså minimal, da der ingen parfume er i, ej heller farve, parabener eller allergifremkaldene stoffer. Not bad i min bog 🙂

Af andre lækre ting i kan der nævnes antiage algeekstrakt, hybenkerneolie og sheabutter. Plus selvfølgelig UVA og UVB filter.

Den tørrer rigtig hurtigt ind og jeg har ikke den fedtede fornemmelse bagefter. Den er en anelse flydende, så det skal man nok lige passe på når man åbner for den. Det fandt jeg ud af da jeg lige skulle dufte til den… Så kom det op en smule hurtigere end hvad jeg havde regnet med 😛

Jeg glæder mig til at bruge den og ikke mindst over at jeg ikke bare skal bruge solcreme på hænderne i år. Det efterlader desværre alt for tit hvide pletter over det hele.. og ja vi har en sort bil. Not good match! 🙂

Purely Professional Hand Cream 2 kan købes på purelyprofessional.dk til 125 kr. for 60 ml.

Purely Professional Hand Cream 2

Husk nu solcremen!

Nu hvor de lover rigtig godt vejr, så er det også nu at den gode solcreme skal findes frem, selvom i forhåbentlig har haft den fremme i flere måneder! Lov mig i husker den! 🙂

Herunder ser i hvad jeg bla. bruger. Vichy’s 50+ stick til sensitive områder, bla. omkring øjnene men bruger den også i min skilning i håret og har jeg glemt læbepomaden så bruger jeg den også der. Avéne’s High protection lip balm spf 30, den er vandresistent og til sensitiv hud. La Roche-Posay Anthelios Dermo kids 50+ til arme, hals og kroppen. Jeg har også en specielt til ansigtet fra Vichy som ikke er på billedet, da den ligger på min søns værelse og han sover altså nu 😛 Men skal nok lige opdatere eller evt. lave et indlæg om den for sig selv fordi den er virkelig god! Ja den fortjener et indlæg! 🙂

20130706-123746.jpg

Jeg begav mig ud et par timer fredag med kun noget foundation på, med SPF25 i, og måtte uheldigvis stå og vente på en bus i 35 minutter. Det var overskyet igår og lummert af H… til. Så det var med stor undring jeg senere på aftenen kunne konstaterer, at jeg (endnu engang) er blevet solskoldet 🙁 Min foundation havde heldigvis hjulpet på lidt af ansigtet, men ikke omkring øjnene. Så i dag sidder jeg helt puffet op under øjnene og kan også mærke det strammer rundt om øjnene… Een eneste gang glemmer man solcremen og så skal jeg igen bruge dage på at pleje huden ekstra. Det er meget irriterende, så husk for pokker altid den solcreme. At du bliver solskoldet betyder jo ikke du bliver brun bagefter, tværtimod! Pas på jeres hud derude <3

20130706-123840.jpg

De nu 4-5 gange i år, som jeg nu allerede har været skoldet, har jeg også måtte konstatere at jeg nok lider af soleksem og det skal jeg have undersøgt til næste år, da grumme tilfælde af det kan betyde at huden skal have lys inden sommeren begynder, for at undgå det netop går helt amok.

Når uheldet er ude så bruger jeg La Roche-Posay Thermal Spring Water, som beroliger og blødgører huden og når det er trængt ind så smører jeg Purely Professionals repair cream på. Den giver ekstra pleje til tør og belastet hud og virker helende og beroligende på rød og irriteret hud. Det er også den eneste creme jeg har fundet indtil videre som rent faktisk har hjulpet når jeg har smurt den på. Andre har gjort lige det modsatte, f.eks Aloe Vera har jeg slet ikke kunne tåle og det fik mit ansigt til at blusse helt op. Andre aftersun og den slags har heller ikke hjulpet 🙁 Man kan få en mild hydrokortison creme på apoteket som hjælper på soleksem, og den har jeg skam også, den må bare ikke bruges omkring øjnene. Den har til gengæld været flittigt benyttet på mine arme, da de også har været ramt tidligere.

En lille pop quiz til sidst: hvor meget solcreme tror i at to voksne som tilbringer en weekend ved stranden skal bruge? 50 ml, 100 ml eller 250 ml?

La-Roche Posay produkter var en gave ifbm. event

Husk konkurrencen her og på facebook 🙂