Sanex Zero%

Jeg er ikke specielt ingrediens forskrækket og køber egentlig det jeg nu lige føler for i øjeblikket, men hvis jeg kan finde produkter som jeg synes virker ligeså godt uden, så vælger jeg normalt dem. Derfor har jeg også været ret stort fan af Sanex Zero% showergels, siden de blev lanceret. Nu er der så kommet lidt mere til familien, nemlig deodorant og shampoo. Som i nok kan gætte så indeholder serien hverken parabener eller farvestoffer. Nu er der så også kommet en variant hvor der heller ikke er parfume i, så nu kan man altså ikke komme udenom at få dem prøvet 😉 Fordi de virker heldigvis efter hensigten!

Sanex Zero% Showergel til sensitive skin, virker ligeså godt som alle de andre jeg har brugt med eller uden parfume, shampooen virker også godt for mig og det samme med deo’en. Sidstnævnte indeholder i øvrigt ikke aluminum chlorohydrate, som der ellers hyppigt benyttes i netop deodoranter for at virke antiperspirant. Derimod så er det naturlige mineral Alun i, som vidst nok har nogenlunden samme funktion (ret mig endelig hvis jeg tager fejl :)) Så kan man ikke tåle det som de fleste deo’er indeholder i dag, så er her en god nyhed til jer! Desuden er alle tre produkter dermatologisk testet og showergel og shampoo bærer det europæiske miljømærke EU-blomsten.

Går du op i hvad du udsætter din krop for i dagligdagen?

SanexZero

Sanex Zero% Shampoo 250 ml. til 29,50 kr.  Sanex Zero% Deodorant 50 ml. til 32,50 kr. Sanex Zero% Showergel 750 ml. til 48,95 kr. og fås i bla. Matas og dagligvarer forretninger.

Sanex seminar – Sund kost ~ Sund hud

Så nu håber jeg altså i er klar til at hoppe ud i de andre aspekter i skønhed end kun lige neglelakken 😉 Jeg var nemlig så heldig at være inviteret med til et lille hyggeligt seminar, som Sanex afholdte tilbage i december måned. Mødet stod i sundhedens tegn og det var med kosten i fokus, i forhold til at have en sund hud. På bordet var der også sat lækkert sundt mad og drikke frem. Bla. smoothies, økologisk tranebærjuice, gravad laks snacks og ristede mandler 😀 Rigtig skønt og hyggeligt event, hvor man endda blev lidt klogere!

IMG_5275

IMG_5282

IMG_5291

SanexAlt imens vi gumlede løs, så forklarede klinisk diætist Stine Junge Albrechtsen lidt om hvad der gavner huden og hvad man kan spise for at hjælpe huden på vej. Omega-3 fedtsyre, som kommer fra fede fisk såsom sild, laks og makrel, er rigtig gode til f.eks tør hud, her om vinteren. Andre fødevarer som sundt fedt kan komme fra er nødder, mandler, avokado og havtorn. Det er også vigtigt at få A-vitamin, som fremmer hudcellernes vækst og produktionen af collagen. A-vitamin kan fås i f.eks æggeblomme, gulerødder, lever og hyben. Så det er jo værd at huske på 🙂

I tråd med det, fik vi lidt at vide om filosofien bag ved Sanex, som er at huden er et livsvigtig og fantastisk organ, som man skal passe rigtig godt på! Essensen for Sanex er netop at give huden de bedste betingelser som gør at huden forbliver sund og i balance. Sanex’s shower gels indeholder Dermo 3 aktive komplekset som dækker hudens 3 grundlæggende behov for at forblive sund. Nemlig beskyttelse, fugt og ph-balance. Vi fik bla. af vide hvordan at shower gel’en går ind og opretholder ph-balancen når man tager et bad, hvor at almindelige shower gels eller endda sæbe-barer(hvis nogen bruger dem endnu) bringer huden helt ud af balance. Det har jeg aldrig rigtig tænkt på at det skete når vi bader, jeg troede faktisk at huden havde godt af at blive vasket af 😉 Er det her noget i tænker over i det daglige? Både kostens indvirkning på huden og at det er godt at få omega 3 fedtsyre og a-vitaminer og hvordan jeres hud er i balance i badet? 🙂

Sanex1

bloglovin