Levevis Solpleje produkter

Så steger solen igen over Danmark og så vil jeg endnu engang opfordrer til at i skal huske solcremen! Og hvis i nu samtidig står og mangler selv samme, så kan i jo overveje at prøve Levevis nye solpleje-serie.

Hvis man nu ikke er lige så sart som mig mht. til faktoren, men stadig gerne ville have noget der er mildt mod huden og ikke mindst ret billigt, så har mærket Levevis lanceret en lille serie med lidt lavere faktor. Til gengæld er de Svanemærket, Nøglehulsmærket, Miljømærket og ikke mindst så bærer de Den Blå Krans, som garanterer at produkterne ikke indeholder problematiske stoffer som parfume, formaldehyd og solfiltre med høj allergirisiko. Så med andre ord er det et rigtig godt alternativ hvis man har forsøgt sig med andre mærker og det ikke har fungeret.

Det eneste minus jeg umiddelbart har ved disse produkter er at der ikke er UVB beskyttelse i og det er derfor ikke nogen produkter jeg vil bruge, da jeg nu engang har meget sart hud. Men er man ikke selv så intolerant, så kan de jo snildt bruges 🙂 Edit: Der er heldigvis både UVA og UVB beskyttelse i, det er blot kun afmærket foran med UVA fordi det er i forhold til SPF-faktor. Så jeg kan rent faktisk bruge det hurra 😀

Produkterne findes som pumpe, spray, tube og solstift og det trænger hurtigt ind i huden, det er vandfast og efterlader ikke nogen klistret hinde. Priserne starter fra 32,95 kr. I øvrigt så vil Levevis sortimentet udvides med hele 30 nye varianter i løbet af foråret 2014, så der er nok en del gode produkter at se frem til 🙂

Mærket føres hos Bilka, Føtex og Netto har et udvalg af sortimentet. Hvis du vil vide mere om Levevis så kan du læse om det her.
Levevis Solpleje produkter

Levevis Solpleje produkter

Rudolph Sun Organic Sun Face Cream 50 SPF

For nylig lancerede Rudolph Care en serie solprodukter og heriblandt Rudolph Sun Organic Sun Face Cream 50 SPF. Jeg har brugt måske omkring en tredjedel af flasken nu, så synes godt jeg kan sige et par ord om den. For det første klistrer den slet ikke på nogen måde og den tørrer rigtig hurtigt ind i huden. Den har en rimelig neutral duft, dog synes jeg den godt kan lugte lidt dej agtigt, sådan i “efterduften”… Ikke at det er dårligt på nogen måde 🙂

I får lige produktbeskrivelsen:
En rig og plejende creme, der beskytter den sarte hud i ansigtet optimalt mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler. Indeholder naturlige aktive ingredienser – bl.a. kamille, som lindrer og beroliger, agurk-ekstrakt, som opstrammer og tilfører fugt til huden, hvedekim, som har naturlig antioxidant effekt, og koncentreret æble-ekstrakt, der effektivt fornyr celleproduktionen, så huden bevarer sin spændstighed. 

Det økologiske aspekt vil jeg ikke sige så meget om, da det ikke er noget jeg går op i 🙂 Jeg er overbevist om at den her kommer jeg til at bruge op til flere af! Den er virkelig god og jeg har følt mig rigtig godt beskyttet selvom jeg har været ude i no-no timerne (12-15). Jeg har ikke oplevet nogen tegn på at jeg ikke kan tåle den og selvom prisen er i den dyre ende, så jeg synes de er godt givet ud i det her tilfælde. Kan købes på magasin.dk til 265 kr. (aff. link)

Rudolph Sun Organic Sun Face Cream 50 SPF

Rudolph Sun Organic Sun Face Cream 50 SPF

Vichy Mattifying face fluid dry touch

Det var så den her fætter jeg snakkede om i mit forrige indlæg, som jeg ikke kunne få med på billedet. Det er nr. 2 tube at jeg har gang i i år og den kommer helt sikkert også til at blive afløst af en nr.3. Den er SÅ god! Den klistrer overhovedet ikke og føles mere som en hudcreme at tage på, dog kan man godt mærke det er det ikke, fremfor solcreme. Den tørrer også med det samme og efterlader huden mat og klar til at gå ud i solen. Den har i hvert fald virket upåklageligt for mig de gange jeg har brugt den… Det er en som jeg har med mig i tasken nemlig… (for det meste). Denne har SPF 50, findes også med SPF 30 og er til kombineret/olieret hud. Jeg har nok mere tør hud end de to nævnte, men den fungerer fint alligevel. Produktet er fri for parabener, testet på sentitiv hud og vandresistent. Altså en musthave i en hver taske ligegyldigt om turen går til stranden eller bare en gå tur 🙂 Svaret på den lille quiz i forrige indlæg er 250 ml.. Det er faktisk ret meget man skal bruge hvis man er 2-3 dage ved stranden eller lign. ferie. Så husk nu den solcreme eller som Frederik Fetterlein synger så SKRU NED FOR SOLEN eller hvordan er det den er? 😛 Du får 50 ml for 135 kr. og husk Vichy kun kan købes på apoteker 🙂

vichymattifyingfacefluiddrytouch

Den første tube jeg har brugt var tilsendt til anmeldelse og denne jeg viser her har jeg selv købt.

Husk nu solcremen!

Nu hvor de lover rigtig godt vejr, så er det også nu at den gode solcreme skal findes frem, selvom i forhåbentlig har haft den fremme i flere måneder! Lov mig i husker den! 🙂

Herunder ser i hvad jeg bla. bruger. Vichy’s 50+ stick til sensitive områder, bla. omkring øjnene men bruger den også i min skilning i håret og har jeg glemt læbepomaden så bruger jeg den også der. Avéne’s High protection lip balm spf 30, den er vandresistent og til sensitiv hud. La Roche-Posay Anthelios Dermo kids 50+ til arme, hals og kroppen. Jeg har også en specielt til ansigtet fra Vichy som ikke er på billedet, da den ligger på min søns værelse og han sover altså nu 😛 Men skal nok lige opdatere eller evt. lave et indlæg om den for sig selv fordi den er virkelig god! Ja den fortjener et indlæg! 🙂

20130706-123746.jpg

Jeg begav mig ud et par timer fredag med kun noget foundation på, med SPF25 i, og måtte uheldigvis stå og vente på en bus i 35 minutter. Det var overskyet igår og lummert af H… til. Så det var med stor undring jeg senere på aftenen kunne konstaterer, at jeg (endnu engang) er blevet solskoldet 🙁 Min foundation havde heldigvis hjulpet på lidt af ansigtet, men ikke omkring øjnene. Så i dag sidder jeg helt puffet op under øjnene og kan også mærke det strammer rundt om øjnene… Een eneste gang glemmer man solcremen og så skal jeg igen bruge dage på at pleje huden ekstra. Det er meget irriterende, så husk for pokker altid den solcreme. At du bliver solskoldet betyder jo ikke du bliver brun bagefter, tværtimod! Pas på jeres hud derude <3

20130706-123840.jpg

De nu 4-5 gange i år, som jeg nu allerede har været skoldet, har jeg også måtte konstatere at jeg nok lider af soleksem og det skal jeg have undersøgt til næste år, da grumme tilfælde af det kan betyde at huden skal have lys inden sommeren begynder, for at undgå det netop går helt amok.

Når uheldet er ude så bruger jeg La Roche-Posay Thermal Spring Water, som beroliger og blødgører huden og når det er trængt ind så smører jeg Purely Professionals repair cream på. Den giver ekstra pleje til tør og belastet hud og virker helende og beroligende på rød og irriteret hud. Det er også den eneste creme jeg har fundet indtil videre som rent faktisk har hjulpet når jeg har smurt den på. Andre har gjort lige det modsatte, f.eks Aloe Vera har jeg slet ikke kunne tåle og det fik mit ansigt til at blusse helt op. Andre aftersun og den slags har heller ikke hjulpet 🙁 Man kan få en mild hydrokortison creme på apoteket som hjælper på soleksem, og den har jeg skam også, den må bare ikke bruges omkring øjnene. Den har til gengæld været flittigt benyttet på mine arme, da de også har været ramt tidligere.

En lille pop quiz til sidst: hvor meget solcreme tror i at to voksne som tilbringer en weekend ved stranden skal bruge? 50 ml, 100 ml eller 250 ml?

La-Roche Posay produkter var en gave ifbm. event

Husk konkurrencen her og på facebook 🙂