Yves Rocher Blog Review – Summer must haves

Som i måske husker så er jeg blevet spurgt om jeg ville lave reviews for Yves Rocher og tilbage i Juni modtog jeg en masse nye lækre produkter til den næste omgang. Dem har jeg så testet i lidt over en måned, så det må vel være på plads med en anmeldelse af produkterne nu 🙂 Jeg advarer jer på forhånd, der er nogen virkelig fristelser imellem!
Yves Rocher Blog Review - Summer must havesKlik på navnet af produktet for at komme direkte til det på YvesRocher.dk (affiliate links)

Monoï De Tahiti Precious Dry Oil

Jeg har virkelig forsøgt at bruge den her så meget jeg overhovedet har kunne over sommeren. Den er også rigtig fin, men jeg tror altså man skal have en lidt bedre tan end mig, for at den påfører den fine glød som det er meningen med den. Dog har den været skøn at bruge i håret som bliver dejligt blødt og giver en fin glans. Jeg har aldrig før prøvet tørolie, så det var en spændende tilføjelse til mine rutiner. Den tørrer virkelig hurtigt ind og huden efterlades ikke fedtet, som man måske ellers skulle tro 🙂 Du kan få 100 ml. for 89 kr. og jeg tror at den her er en rigtig fin måde at forlænge sommerens tan på 😉 Klik på billedet for at se olien en smule tættere på.
Yves Rocher Preciuous Dry OilYves Rocher Precious Dry Oil Moment de Bonheur Yves Rocher Blog Review - Summer must haves

Moment de Bonheur eau de Toilette

En super lækker frisk sommer duft som er blevet godt brugt! Den er hurtigt blevet en af mine favoritter og er blevet foretrukket fremfor mine mere almindelige dufte, Dior og Chanel, som jeg synes har været lidt for kraftige til de varme sommerdage. Det er aldrig sket før! Den dufter virkelig frisk og kan ikke helt sætte fingeren på hvad det er den dufter af, udover æbler. Så jeg har ærlig talt ingen ide om hvordan jeg skal beskrive den dufter, andet end den er fantastisk lækker… Så i må bare tage mit ord for at den altså er god 😉 50 ml koster 239 kr.

Rose Cocktail

Smuk lak som er den perfekte blanding imellem koral og rød lak. Den dækker pænt ved et enkelt lag, dog kan det godt ligne den bør have et lag mere nogen steder og så bør man nok give den et tyndt lag mere. Jeg har haft den på ved flere lejligheder, holdbarheden er ret god og den tørrer også forholdsvis hurtigt, når man holder sig til det ene lag. Så jeg vil sige hvis man står og mangler en neglelak i denne farve, så er det en jeg vil anbefale. 65 kr. for 5,5 ml.
Yves Rocher Rose Cocktail Yves Rocher Blog Review - Summer must haves

Rose Vif & Tangerine Sheer Botanical Lipstick

Som navnet indikerer er der tale om en sheer læbestift, altså gennemsigtig, hvilket man også kan se på billederne af dem på. Der er et enkelt lag på både hånd og læber. Virkelig gode læbestifter hvis man bare vil have en smule farve på læberne. Man kan selvfølgelig også få den til at dække mere, ved at påføre et lag eller to mere 🙂 De dufter dejligt af kirsebær uden at det bliver syntetisk. Begge farver koster 109 kr.
Yves Rocher Rose Vif Tangerine Yves Rocher Blog Review - Summer must havesYves Rocher Rose Vif Tangerine Yves Rocher Blog Review - Summer must haves

Exfoliating Shower Gel Organic Raspberry

Det er ikke særligt tit jeg bruger exfolierende produkter, da jeg ikke rigtig føler jeg har brug for det. Indtil nu altså. Jeg er blevet vildt afhængig af den her nemlig. Den dufter fantastisk og de små korn i gel’en de gør altså bare et eller andet. Jeg har da aldrig haft så blød hud før… Det skulle da lige være da jeg var baby måske? 😛 Det er lidt sært dog at stå og trykke noget ud som mest af alt ligner noget der burde være på mit franskbrød eller i en dessert, men når man lige er kommet over det, så er man afhængig og der skal helt sikkert klikkes en ny hjem, når den er tom. Udover hindbærfrøene er der også kiwikerner i og et pulver af abrikoskerner. Duften er slet ikke til at tage fejl af, det er hindbær hele vejen igennem. Du får 200 ml. for 59 kr.
Yves Rocher Exfoliating Shower Gel Yves Rocher Blog Review - Summer must havesIndlægget indeholder affiliatelinks

Yves Rocher Blog Review – Summer must haves

Yves Rocher Blog Review – Spring Feelings

Jeg blev for noget tid siden spurgt om jeg havde lyst til at lave blog review for Yves Rocher og det synes jeg lød rigtig spændende, så det takkede jeg pænt ja til. Forleden landede der så en pakke med lidt produkter i, under temaet Spring Feelings og det er så dem jeg skal anmelde her 🙂 Pakken indeholdte følgende produkter som kan ses på billedet: Cerisier en fleurs – Cherry Bloom eau de toiletteSébo végétal Pore Minimizing SerumEyeliner 01 Noir scintillant og Eyeliner 03 brun og Vita’zest Mix Fruits + vitamin c.

Jeg skal i øvrigt lige skynde mig at skrive Yves Rocher fejrer 55 års jubilæum og i den forbindelse er der fri fragt og så har de en rabatkode som giver 30% rabat på bestillinger på deres hjemmeside fra den 3-10 april. Koden er YR30. Så det kunne jo være værd at overveje hvis i alligevel lurer på lidt derinde 😀 Men nu vil jeg lige fortælle lidt om produkterne inden i farer hen og bestiller 🙂
Yves Rocher Blog Review - Spring Feelings
Klik på navnet af produktet for at komme direkte til det på YvesRocher.dk

Cerisier en fleurs – Cherry Bloom eau de toilette – 139 kr. 100 ml.

En nyhed i Yves Rocher Un Matin Au Jardin serie, som vidst nok løst oversat betyder: En dag i haven. Samtlige dufte i serien er fra haveblomster. Denne dufter af kirsebærblomsten, nyudsprungne endda. Jeg er desværre ikke den store fan af kirsebær duft, så den er ikke et hit hos mig, fordi det dufter den helt sikkert af. Men både min mand og svigermor synes den duftede ret godt, så den er rimelig alsidig 🙂

Sébo végétal Pore Minimizing Serum – 139 kr. 30 ml

Som navnet hinter lidt om, er det en pore minimizing serum. Altså den kan ikke minimere porerne, det er der ikke noget der kan, man er jo født med de porer man nu engang har. Men synligheden af dem kan minimeres og det synes jeg bestemt også at produktet gør. Men det kræver selvfølgelig også man vedligeholder sin hud og renser osv. hver dag. Der står på æsken at “Tightened pores after the 1st application for 88% of the women” Som var en test 26 frivillige deltog i. Der ville jeg være i blandt de 88% som ville sige ja, det gør de helt klart. Jeg har brugt den en uges tid nu og synes den er rigtig god.

Eyeliner 01 Noir scintillant og Eyeliner 03 brun – 95 kr. stk.

Jeg har ikke rigtig brugt eyeliner siden jeg gik i folkeskolen, i hvert fald ikke af den slags der skal på det øvre øjenlåg, så jeg er ikke rigtig øvet ud i at påføre dem. Men fra hvad jeg kan huske af dem jeg brugte dengang, så er de her meget lig dem og virker som de skal. Den brune kan sagtens bruges som en sort, da den er ret mørk. Den sorte har så til gengæld lidt shimmer i, som ser rigtig fedt ud. Jeg har swatchet dem på hånden, så i kan se hvordan de ser ud 🙂 Jeg ved ikke om i kan fornemme shimmeret, i den sorte som er den første til venstre, men det er ret nemt at se når man lægger en streg på. Jeg vil helst ikke vise jer mit forsøg på øjenlåget da det blev et værre rod, så det vil jeg skåne jer for 😉

Yves Rocher Blog Review - Spring Feelings

Vita’zest Mix Fruits + vitamin c. – 29,95 kr. 28gr.

Jeg fik også en pose vingummi med som er beriget med vitamin C. Jeg er ikke specielt god til vingummi, så de var ikke lige et hit i min mund, dog kunne jeg faktisk godt lide konsistensen, som var meget blødere end normale vingummier, så det var et plus 🙂 Men der er sikkert nogen, som vil synes det er fedt med slik OG vitaminer, og måske skifte de almindelige vingummier ud 😉 Dog max 4 af dem pr. dag 😉 Disse smager af appelsin med lidt lime indover. De ligner i øvrigt små grapefrugt stykker.. eller en lillebror til den 😀 De findes også i en variant hvor der er vitamin B+D i, som hedder Vita’mour, som skulle smage af æble og kirsebær.

Yves Rocher Blog Review - Spring Feelings

 Indlægget indeholder affiliatelinks

Yves Rocher Blog Review – Spring Feelings