Glimt fra den seneste uge #2

Endnu en omgang glimt, hvor jeg starter ud med 4 års bryllupsdag med manden. Blomster og så en fin æske hjerteformet chokolade <3

Et par dage senere, så var det lillemandens sidste dag i børnehave som 4 årig, det blev selvfølgelig fejret med en kæmpe kage.. Den var virkelig stor og 4 dage senere har vi stadig kage tilbage 😀

Efter børnehave så stod den på Sankt Hans aften, og det havde vi i år valgt at fejre i Middelalderlandsbyen som ligger et par kilometer fra hvor vi bor. Vi har aldrig været der før, og det endte med vi gik igennem en mørke skov som kan ses herunder. Det var ret hyggeligt faktisk 😀

Men vi fandt frem til stedet efter en mindre detour. Hvis man vil se flere billeder fra aftenen eller generelt læse mere om Middelalderlandsbyen kan det gøres her. Der var flere forskellige aktiviteter for børn og vi fandt frem til en lille samling der sad og snittede.. Det havde Magnus aldrig set før, men udbrød højlydt at han da også ville skralde pind, så det fik han lov til 😉

Da bålet blev tændt var far og søn på første parket, og der er vidst ingen tvivl om at Magnus var imponeret ;D Billederne er taget af Per Wolfsdorf.

Jeg holdte mig personligt på behørig afstand af bålet, men fik da snuppet et enkelt billede af bålet inden afgang.

Så fandt jeg røvhulsplante, ja det kalder jeg den for, da den ligner lidt et røvhul 😂 Men den har nok et fancy navn, der også klinger lidt pænere 😛

Så blev det lørdag og vi havde et styk meget glad 5-årig dreng i huset.

Og selvfølgelig mere kage!

Take me to church

Fra tanke til handling. Der er nogle gange ekstremt langt. Det var der også i det her tilfælde.

Jeg har tænkt på at melde mig ud af folkekirken i rigtig mange år, men har aldrig taget mig sammen. Men så i sidste uge da jeg sad og snakkede med en ven og vi var kommet ind på emnet, grundet bisættelsen af min onkel, så prikkede han til mig og spurgte hvorfor jeg aldrig havde fået det gjort.

To min. senere så var jeg udmeldt af folkekirken. Eller der var i hvert fald sendt en e-mail afsted til mit lokale sognekontor. Endda helt uden det der nem-id.

Men hvad er så grunden til jeg melder mig ud?

Jo jeg tror overhovedet ikke på Gud eller noget ved kirken.

Det var nok også derfor vi var kommet ind på den snak med udmeldingen, da vi til bisættelsen skulle bede Fadervor, hvilket jeg nok ikke har gjort siden…. ja? Hvornår har det været? Min konfirmation. Som jeg også gennemførte i trods. Snød mig til syv ud af de ti gange vi skulle i kirke.. Så var stilen ligesom lagt.

Min søn er heller ikke døbt og jeg er heller ikke gift i kirken og har ingen intentioner om at blive det på noget tidspunkt. Heldigivs har jeg en mand der er enig med mig i det, så der var ikke nogen diskussioner der da vi gik på rådhuset.

Til gengæld skal min søn da have lov til at blive konfirmeret hvis han har lyst til det, men udover det så har jeg ingen relationer til kirken, andet end når det byder på et bryllup eller begravelse. Jeg respekterer andres tro og det er deres valg. Men det er bare ikke noget som jeg forstår.

Jeg benyttede i øvrigt siden Udmeldelse.dk til at melde mig ud. Der står også forklaret lidt hvad konsekvensen af ens udmeldelse er.

Er der nogen af jer derude som også har overvejet det, men aldrig har fået det gjort af den ene eller anden grund?

 

Glimt fra de seneste par uger

Det er jo ikke alle billeder i min kamerarulle som ender på Instagram og FB, der er dog et par enkelte imellem som har været der, men er vel næppe alle der følger med der 😛 Lige i den her omgang er det dog mest Magnus spam der præger mine billeder 😛

Så her får i et par glimt fra de seneste par uger 🙂Magnus har fået ny cykel, det er hans 5 års fødseldagsgave. Han viste mig i børnehaven at han kunne køre på en cykel uden støttehjul, så tænkte at vi skulle hjem og fjerne støttehjulene fra cyklen og så ville han være kørende. Men tværtimod, han kunne slet ikke finde ud af det, trods den cykel i børnehaven er sværere at cykle på. Meget mærkeligt Så var det jo Mors dag og der var jeg så heldig at Magnus havde valgt blomster til mig, lilla, for det er jo min yndlingsfarve. Ja og så chokolade i form af to Mars-barer, for ja det er jo også min yndlingschokolade 😉En friskbadet Magnus der formentlig har stået og brokket sig over et eller andet, udfra hans ansigtsudtryk 😀Magnus sover med kaninen Busser. Jeg mistede desværre min “onkel” Busser, forrige uge. Kaninen Busser har jeg haft siden jeg var lille og Magnus har sidenhen arvet den. Han har også været meget ked af vi ikke har Busser mere, og har derfor krammet ekstra hårdt på kaninen.

Jeg er jo ved at sælge ud af alle mine neglelakker og i den forbindelse så måtte jeg jo anskaffe noget indpakning til det, når det skulle sendes. Meeeen har nok undervurderet hvor meget 100 meter bobleplast egentlig er. Det der får jeg jo aldrig brugt 😮 Tjek shoppen ud her 🙂De sidste par gange jeg har besluttet at gøre noget ved min computers hardware er det endt i frustrationer over det ikke virkede. Det samme skete også i den her omgang og jeg måtte i en sen aftentime afsted til en ven som kunne lave den for mig. Eller det viste sig så at det kunne han ikke og vi skulle bruge flere dele til den og jeg måtte afsted igen næste aften også.
Jeg morer mig sygt over de her memes som florerer på Facebook for tiden. Især dem med duer og måger. Så da den her dukkede op synes jeg den var en tiltrængt forandring af dem, så den gemte jeg selvfølgelig 😛Solen kan lige skimtes bag skyerne, på vej ned. Det er taget ved Havdrup, da jeg for anden aften i træk måtte få førstehjælp til min computer.Førnævnte computer modtager førstehjælp og det virkede halleluja! At jeg så skal på arbejde hele weekenden så jeg ikke rigtig kan få den brugt er en anden sag.

Håber i synes om de små glimt 🙂

Screw you SUN

Jeg ved ik om i er ved at være trætte af at høre omkring min solallergi.. Jeg er i hvert fald træt af at have den.

To dages sol har nemlig gjort at jeg er slået ud igen. Og så tænker du jo nok, jamen så hold dig da ude af solen pigebarn!

Det har jeg så sandelig også gjort, og tak for pigebarnet 😉

Men jeg skal jo altså hente min søn fra børnehaven ind imellem. Og der har jeg selvfølgelig både solcreme og kasket og solbriller på. Turen foregåre således: Jeg cykler i 2-3 mins hen til børnehaven, ind på legepladsen og henter/finder Magnus, snakker med pædagogerne, en 3-4-5 minutter og så en tur hjem på cyklen igen på en 4-5 minutter. Det har altså gjort jeg er slået ud. Vi snakker jo ikke mere end samlet max 15 minutter. pr dag.

JEG ER SÅ TRÆT af det. Jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skal gøre, har virkelig forsøgt at holde humøret højt og gøre mig de foranstaltninger jeg nu kan. Jeg er inde hele dagen, kun lige ude for at hente sønnen og så alligevel. Det klør og jeg er hævet i ansigtet og ligner en der har fået tæsk. Det er bare ikke fedt!

Jeg læste om en dame som fik lavet en speciel dragt af NASA, fordi hun heller ikke kunne tåle solen… Jeg er nærmest derude hvor jeg føler det er den løsning jeg bliver nødt til at hoppe ud i. Hvis i er andre derude som har lign. problem eller endda solallergi som mig, så kom med jeres bedste råd.

Jeg orker virkelig ikke endnu en sommer hvor jeg skal bruge så meget tid på cremer og klø og forstyrret nattesøvn.. For ja det er jo endnu en bivirkning.. Lortet klør jo og det gør altså jeg vågner ved at jeg ligger og klør i det, som jeg jo ikke må, da det næppe hjælper på noget.

Som jeg også er klar over, så er det bedste jeg kan gøre med det her at holde mig helt ude af solen, men det er ganske enkelt ikke muligt.

At bo på landet

Jeg henter tit inspiration hos andre bloggere, når de tager emner op og det samme er tilfældet for det her indlæg. Birgitte som skriver om Livet på Vestegnen, skrev for nyligt om En tur på landet og det synes jeg næsten i lige skal læse først og så vende tilbage her til bagefter. Det kan dog godt læses uden 😉

Jeg er nemlig vokset op på landet. Eller jeg startede ud med at bo på landet, flyttede et andet sted knap så landligt og så retur til landet. Til de geografi kyndige var det fra Ejby ved Kr. Hyllinge, til Havdrup og retur til Kr. Hyllinge, med en tur til en lille flække der hedder Lyndby først, før jeg endte i Jenslev, endnu mindre flække, et par år, inden jeg flyttede hjemmefra til Kr. Hyllinge.

Jeg husker ikke meget fra Ejby da jeg var under 5 da vi boede der, så det hopper vi over. Men vi flytter til Havdrup da jeg er omkring de 5 år og når at gå i børnehave et par måneder inden jeg skal starte i skole. Jeg starter derfor i skole, da jeg er 5 år og er derfor den yngste i klassen og har været det alle min skoleår, tak mor 😛 Men det var vel hvad de kloge besluttede dengang, nå detour.

Havdrup var ikke sådan rigtigt på landet, da det er en mindre by, men stadig stor nok til at have en togstation og der bor vel omkring en 4-5000 mennesker der. Jeg så i hvert fald ikke marker når jeg kiggede ud af mit vindue, men først når man kørte ud af byen, så det var vel i grunden på landet, men opfattede det absolut ikke sådan.

Vi flytter til Lyndby, da jeg er 13 år. Vi boede ud til en stor vej, hvor man kunne se marker hvis man kiggede til venstre, så det var i den grad meget mere på landet end i Havdrup, hvor vi boede i et villakvarter. Her boede jeg i 7. og 8. klasse, før jeg i 9. klasse rykkede på efterskole og samtidig flyttede fra Lyndby til Jenslev, en endnu mindre flække, hvor der faktisk var kun var fire veje og skolebussen kørte igennem, som det eneste offentlige transportmiddel og dermed afskar en fra at komme ud af byen efter kl.14.00, hvis man var under 16 år.

Dét var så meget på landet som du overhovedet kan komme vil jeg mene.

Jeg er i hvert fald lykkelig over jeg var på efterskole i langt det meste af 9. klasse, da jeg ville have været håbløst socialt isoleret, hvis det ikke havde faldet sammen med jeg fyldte 16 år og dermed kunne få mit knallertkørekort. I kan godt se hvor på landet alene det lyder ikke? Men vi rykkede altså derud og vores udsigt fra stuevinduet var ud til en kostald, hvor der foran var et areal hvor de gravide køer gik rundt. Jeg har rent faktisk midt i min aftensmad set en kalv blive født. . . Så ja lige det kunne jeg nok godt have undværet.

Jeg deltog faktisk i en konkurrence på P3 om at vinde Roskilde Festival billetter engang, ved at melde Jenslev til at blive kåret som Danmarks kedeligste by, men selvfølgelig var det en eller anden flække i Jylland der tog den titel. But of course 😂

Men jeg kan da huske at en af mine selling points var at det gadekær som der er i byen (selvfølgelig er der et gadekær) var blevet overtaget af et lesbisk andepar som havde mobbet han-anden ud. Ja for der havde været en han-and, der boede der sammen med en hun-and, men den var pludselig væk og der var kun to hun-ænder tilbage, så det var vi overbeviste om var historien bag det… Yes så meget havde vi at gå op i, i den by. 😂

Jenslev er som i kan se, en meget lille bitte by.

Da jeg var knap 18 fik jeg muligheden for at flytte i en ungdomsbolig i Kr. Hyllinge, som var den “store” by i området og dermed også få mit sociale liv retur, uden at skulle køre en 5-6 km. på Puch maxien først. Selvom det var en “større” by, så var det stadig noget af en dagsrejse at tage i byen dengang og det var altså dengang jeg var startet med at gå i byen i Kbh. og skulle jeg derind så var det her min tur; 30 min. i bus til Roskilde og derefter 25 min. i tog til Kbh.

Eller skulle jeg nasse lidt penge hos min bedsteforældre/oldemor til said bytur, skulle jeg først med en bus til Hvalsø der tog omkring 40 min. og derefter med toget til Kbh fra Hvalsø, som igen tog en god 40 min. Det var IKKE let at være ung dengang uden en bil… Det tænker jeg i øvrigt stadig ikke det er, for dem der bor derude 😛

Nå men her boede jeg et års tid før jeg flyttede videre til Himmelev ved Roskilde, og fra der røg jeg en tur til Sverige midt i nowhere – Ljusdal og da jeg flyttede retur til Danmark, endte jeg i Brabrand ved Århus. Det er lidt sjovt for Århus opfattede jeg faktisk som ekstremt provinsielt i forhold til Roskilde/Kbh. Men det er nok en helt anden snak. 😉

Efter en detour til Jylland flyttede jeg til Roskilde igen og der boede jeg relativt centralt, lige overfor Ro’s Torv faktisk, og det kunne jeg rigtig godt li, for der var liv og det var tæt på indkøb. Men jeg brød mig absolut ikke om mine naboer i min opgang, så jeg har sådan lidt et love/hate forhold til den periode der.

Efter Roskilde endte jeg i Herlev, hvor vi først boede i udkanten og derefter boede i bymidten og det var igen et sted jeg synes var rigtigt rart at bo, men at bo i lejlighed er bare ikke mig. Det har jeg fundet ud af efter Roskilde og Herlev. Derfor var jeg da også lykkelig, da vi fandt vores hus i Brøndby, som var tæt på arbejde, indkøb og ikke mindst, stadig i et stille og roligt område. For det var jeg jo lidt bange for, at ende et sted hvor der måske var lidt for meget omkring os.. Så vi måske endte med larmende naboer, som vi havde i lejlighederne i Herlev.

Ved at have boet alle de her steder, kan jeg jo nu klart sige hvad jeg foretrækker. Når jeg er ude hos min mor, som stadig bor i Kr. Hyllinge, så savner jeg lidt den der careless stemning, at man sgu ik rigtig kigger på klokken så meget og tager tingene som de kommer. Den er bare anderledes på landet, hvorfor det kan jeg ikke forklare. Men jeg ved da også nu at jeg aldrig igen kunne tænke mig at bo et sted hverken hvor der er et rend af mennesker og larm, som der var i Roskilde og Herlev eller så langt væk fra alt at man var afskåret fra omverdenen næsten.

Jeg har fundet min rette hylde her på Vestegnen og vil da nødigt flytte herfra igen. Vestegnen kan mange ting, og at føle mig hjemme, er en af de ting som den er bedst til – at jeg så også bor i den by hvor mit fodboldhold har hjemme, er jo bare en bonus 💛💙

Diskusprolaps og arkolyse

Foto: pixabay.com

Som jeg nævnte i mit indlæg for et stykke tid siden, så gik jeg og ventede svar på en MR skanning, jeg havde fået lavet i forbindelse med at jeg havde haft smerter i min fod.

Den har jeg så fået for et par ugers tid siden, og den var som ventet en diskusprolaps i min ryg og noget overraskende fortalte han mig også at jeg har en arcolyse/arkolyse. Som er et egentlig brud på arcus vertebrae (hvirvelbuen), altså et brud/defekt på hvirvelbuen oftest er den lokaliseret i den 5.lændehvirvel, hvilket er også tilfældet hos mig. Det er noget som rammer 5% af den “hvide” befolkning. Yay mig at rende ind i så noget…

Men hvad det så egentlig mere går ud på, er jeg faktisk ik klar over. Fik bare at vide jeg ikke måtte dyrke butterfly svømning, tårnspring, faldskærmsudspring og elastikspring…. Jamen jeg aflyser lige de aftaler jeg havde omkring det så 😂 Ej det var selvfølgelig ikke noget jeg var klar over, og er da mere opmærksom på at undgå at strække ryggen fremover.

Ja og så var der den diskus, som han egentlig mente var årsagen til smerterne i foden. De er der derfor stadig, for han nævnte som sådan ikke rigtig noget jeg kunne gøre imod det. Det er en nerve som der bliver klemt på og derfor får jeg smerter i hælen. Jeg har et tjek igen i september, hvad han vil tjekke der ved jeg ikke. For han gav mig jo egentlig ikke rigtig noget jeg kunne gøre for at forbedre det. Som han sagde, operation var jo helst noget der skulle undgås, for i visse tilfælde så kan det ikke fikses. Udover det kunne de, hvis det blev rigtig slemt give et skud binyrebarkhormon. Så det håber jeg ikke at det kommer til. Men at det bare går i sig selv og forhåbentlig ikke bliver værre.

Det eneste han anbefalede mig var faktisk, at jeg to gange om dagen smækkede stængerne op på sofaen og lod ryggen få lidt hvile, og det er jo ikke det slemmeste at gøre, så det prøver jeg virkelig at efterleve 😉

Hvis i har nogen gode råd til en diskusprolaps ramt øm ryg, så tager jeg imod med kyshånd. Jeg sidder virkelig meget ned hver dag, og det kan ryggen godt nok også mærke. Så jeg er efterhånden villig til at prøve alt for at få lidt lindring af smerten.

34 år….

Som jeg er blevet ældre, jo mindre er jeg egentlig gået op i min fødselsdag. Og det kulminerede nok da jeg var gravid med Magnus, hvilket billedet her fra facebook nok meget godt illustrerer.

I forgårs blev jeg så 34 år (det havde i nok gættet), hvilket jeg fejrede herhjemme og havde ikke ønsket mig nogle fødselsdagsgaver. Det eneste jeg havde ønsket var min livret til aftensmad, som jeg fik. Hurra ønske opfyldt 🙂

Dog fik jeg en parfume af mand og familien og et par bukser. Så det er jo helt ok, når der ikke er uddelt ønsker.

Jeg ved ikke helt hvorfor at det med fødselsdag ikke rigtig betyder noget for mig mere. Jeg har det nok ret stramt med at blive ældre faktisk.

Jeg føler mig på ingen måde som en der er på min alder. Mentalt er jeg ved stadig en 19-20 år og jeg omgiver mig til dagligt også med folk på den alder, altså i forbindelse med min hoved fritidsinteresse, som jo er Counter-strike og andre computerspil.

Derfor er det også lidt mærkeligt nogle gange og være 10-15 år ældre end nogle af dem jeg til dagligt snakker med. Mit sprog bliver også meget præget af det og snakkede en af jer med mig når jeg er mit element, altså gaming, så ville i nok heller ik tro jeg var meget mere end de 16-17 år… Der bliver sagt meget fucking og brugt en del gaming relaterede ord og ja det er sgu svært at undgå. Men det kan jo selvfølgelig også være med til at holde mig yngre 😀

Tit er jeg dog lidt lost, da jeg falder over ord eller sætninger jeg aldrig har hørt før og derfor må ty til en googling af… SÅ er det nok mest der jeg føler mig gammel..

Havde man præsenteret det her indlæg for en teenager, så havde de nok bare efterladt kommentaren “Spurgt”…

😉

Samtaler med en 3-årig

Min svigermor viste mig den her video den anden dag og hold nu kæft jeg måtte lige knibe en tåre eller to. Han er jo så fucking sød altså 😀

Videoen er fra maj 2015, altså da Magnus var 2 år og 11 mdr. Her knap to år senere er det ret så vildt at se hvor meget han er vokset. Både på udseendet og sprogligt.

Jeg lægger jo ikke rigtig mærke til i hverdagen hvor meget han ændrer sig, det gør man jo sjældent når man altid er sammen med en person. Det eneste jeg egentlig lægger mærke til er han får mere og mere hår på hovedet. Endelig! Og så når vi hvert halve år markerer på væggen hvor meget han er vokset.

Hvilket i øvrigt har været 5 cm hver eneste gang, siden vi begyndte at måle. Det er ret vildt at stå og se på den højde forskel der er på da vi startede og til nu. Må fikse et billede ved lejlighed.

Men tænker jer med børn, kender det som jeg beskriver?

Elsker i øvrigt når han siger dullerødder og flofler (kartofler) ❤️️

Nå men hvad har du så lavet siden sidst?

Udover den lille detour omkring Paradise tidligere i dag, så synes jeg lige jeg ville opdatere jer, på mit helt almindelige kedelige forstadsliv 🙂

Kan se når jeg kigger tilbage på bloggen, så var det på denne tid sidste år at det begyndte at skrante med lysten til at blogge. Kort tid efter holdte jeg en pause og den varede et par måneder og så stoppede jeg så helt i september. Så jeg har vel egentligt holdt en pause på knap 9-10 mdr. før jeg kom til at savne det her bloggeri.

Men hvad har jeg så lavet siden september?

Ja jeg har jo nydt IKKE at skulle blogge, så meget ved jeg.

I hvert fald den del af at få et produkt tilsendt, få det prøvet og så skrevet om det. Det pres er der ikke mere heldigvis og det er ikke noget jeg sådan rigtig ønsker at genoptage. Det interessere mig ikke mere. Altså skønhedsprodukter. Det ligger så fjernt for mig nu at skulle sidde og swatche og teste produkter. Jeg har haft neglelak på 2-3 gange siden jeg stoppede så det er på ingen måde noget der prioriteres. Jeg bruger det fornødne pleje til ansigtet og lidt parfume og deo og der stopper det så også. Ind imellem lidt ansigtsmasker når huden lige skal have lidt ekstra godt, men ellers så er det hvad det bliver til på beauty fronten. Så hvis det er det du kommer her for at læse om fremover, så må jeg desværre skuffe dig. Det vil jeg næppe skrive om. Skulle det ske, så er det et rent tilfælde og næppe noget der er tilsendt.

Til gengæld har jeg savnet den der interaktion, der er med jer læsere i kommentarfeltet, det hyggelige lille fællesskab som jeg efterhånden har følt var herinde. Så jeg håber da meget at jer der læste med før kommer forbi ind imellem fremover, trods det manglende skønhedselement 🙂

Hvad ellers?

Jeg har endelig fået gjort noget ved de smerter jeg har rendt rundt med i min fod i cirka 2 års tid. Hvilket har sendt mig til reumatolog og ikke mindst til en mr-scanning. Som jeg så stadig går og venter svar på.. Om to uger har jeg en tid til at få opklaret hvad den scanning viste. Dog var et forsigtigt gæt fra reumatologen, at de rygproblemer jeg havde haft i 2010, muligvis var en diskus (som jeg aldrig kom til lægen med) har lavet noget ar-væv som ligger og trykker på en nerve og det forårsager smerterne i foden.

Ellers har jeg døjet en del med svimmelhed og træthed, som jeg selv har konkluderet til at være jernmangel. Blodprøver viste dog ikke rigtig noget jernmangel, men måtte da gerne tage en multivitamin. Så det gør jeg troligt hver dag nu. Det har jeg gjort cirka en uges tid. Svimmelheden er en smule aftagende, så jeg vælger at tro på det hjælper.

Og så har jeg endelig fået taget mig sammen til at sætte kryds ved at jeg gerne vil donere mine organer ved min død. Hvis de da kan bruges 😉 Det er nemt at gøre inde på sundhed.dk (ska jeg hilse at sige).

Nå ja og så har jeg fået spillet lidt Candy Crush 🙈 (ja altså er nået til level 2109) og nyder at lytte til Voksen ABC.

Et lille forsigtigt pip…

Jeg har længe gået som katten om den varme grød…

Skal jeg eller skal jeg ikke… Begynde at blogge igen?

På den ene side så savner jeg det enormt meget at kunne skrive her, men på anden side var det jo ikke ligefrem det jeg brugte bloggen så meget til før i tiden. Men jo længere tid der er gået jo mere har jeg lyst til at netop gøre det. Bare skrive lige hvad jeg vil om ikke noget specifikt emne.

Men har også tænkt og tænkt om jeg så skulle starte helt på en frisk og slette hele den gamle blog? Men det synes jeg ville være en skam. Der er så meget historie og billeder. Så de får lov til at blive liggende.

Det der med at skifte blognavn osv. det har jeg jo været ude i før og det synes jeg ikke var godt. Det her er mit hjem på nettet, det er mit navn, mit alter-ego, mit sted. Men jeg ved jo også der er folk som kender mig der læser med og det ligger tit en begrænsning på udfoldelserne.

Årh det er svært. Jeg vil gerne. Det er også som om jeg har manglet noget i den tid jeg ikke har blogget.

Altså friheden ved ikke altid at tænke i blog indlæg og den slags, den har været enorm rar, men på andre tidspunkter har jeg også bare virkelig haft lyst til at sætte mig og skrive noget herinde. Det er svært at fjerne den label som jeg har taget på mig, blogger, når den har været der i så mange år.

Indlæggene bliver ikke lige så ofte som i gamle dage, men ordene vil være vel gennemtænkt og for det meste bare om emner jeg nu gerne lige vil give min mening om.

Jeg håber jeg kan leve op til de forventinger jeg selv sætter og vil da nyde hvis i læser med også 🙂

Once a blogger, always a blogger, right?

Billedet har ingen relevans, men synes bare jeg ville vise det her smukke cover, som jeg har købt hos andcopenhagen.com for nyligt 🙂
1 2 3 14