En hud-ærlig snak

indifferent

Enhver der blogger kender nok følgende scenarie: Kl. er passeret 23 og det er mandag aften og du ligger i sengen og kan ikke sove fordi du lige er kommet på det mest geniale blog indlæg.

Nu lægger jeg jo allerede op til alt for meget…… 🙂

Nå men sådan en fik jeg igår og jeg var så tæt på at springe ud af sengen for at sætte mig ind til laptoppen og tappe løs. Ikke mindst fordi når den er der, så er den der og venter jeg til dagen efter så er mange af de ting jeg lige tænkte på i det sekund væk igen. MEN jeg gjorde det ikke, virkeligheden kaldte nemlig igen idag og jeg skal op med resten af familien for at spise morgenmad, og få mand og barn afsted. Jeg har stadig fri, da jeg arbejdede i påsken, så kan heldigvis nyde et par dage alene i dagtimerne før arbejdet kalder igen.

Enhver der har fulgt med herinde, på facebook eller instagram i bare et lille stykke tid, de ved nok jeg døjer tit med at jeg slår ud i ansigtet, enten pga. sol, makeup eller som det var den her gang, solcreme. Faktisk har jeg haft så mange problemer den sidste måned at jeg slet ikke magtede det mere, men jeg er jo heldig, mit går væk igen, det er der andres der ikke gør. Så jeg føler mig glad for at jeg endelig kan mærke den bløde hud igen, istedet for det tørre ru, som det har været meget præget af.

Denne her omgang, startede for nu 3 uger siden, jeg var på kursus og havde taget min solcreme med, da jeg anede vi måske skulle udenfor og selvom der ikke blev lovet høj sol, så kommer der altså stadig stråler igennem skyerne og jeg tager hellere end gerne mine forholdsregler, end at skulle helbrede solskoldningen når den er kommet. Jeg tog min to trofaste ansigts solcremer med, begge med faktor 50, jeg bruger aldrig mindre end det, hverken til ansigt eller krop. Det var dem jeg havde brugt sidste sommer og de var derfor ved at være halvtomme, men tænkte jeg godt lige kunne klemme det sidste ud af dem. Jeg tog noget på den første dag, vi var ude i en tre timer, hvor det var overskyet og småregnede. Da jeg var i bad inden maden kunne jeg godt fornemme jeg havde fået lidt røde kinder, men tænkte ikke nærmere over det. Men dagen efter kunne jeg godt se at den altså var gal. Jeg tænkte lidt at det var sgu da mærkeligt, der havde jo ikke være så meget sol igen og alligevel var jeg slået ud… Vi skulle ud igen den dag og jeg tog den anden solcreme på, fordi jeg tænkte det kunne være effekten var gået af den jeg nu havde brugt, de var jo trods alt fra sidste sommer. Men den beskyttede mig heller ikke rigtig, troede jeg, fordi jeg blev ikke mindre rød på kinder og i panden. Jeg har haft spurgt lidt til råds her på bloggen og der var en som foreslog at jeg simpelthen havde fået en allergisk reaktion på selve solcremen, fordi den nemlig havde været åbnet og dermed så kunne der jo have sniget sig bakterier i, og det er højst sandsynligt det der er sket. Så de gamle er altså røget ud og skiftet ud med en splinter ny.

Det ovenstående kombineret med et indlæg på et forum, samt et læs i Anettes Slip rynkehysteriet, fik mig til at indse at jeg havde behandlet min hud helt forkert både efterfølgende og helt generelt før det. Jeg renser jo løs på huden morgen og aften (som man jo skal!?) og alligevel synes jeg ikke helt huden bliver så pæn som jeg gerne vil have den til. Hvis vi lige vender tilbage til indlægget på forummet, så gik det på at en spurgte til noget ala hvordan hun skulle rense sit ansigt og en nævnte at hun ikke burde bruge så grov en renserutine når hun brugte så forholdsvis lidt makeup som hun selv nævnte. Og i Anettes bog læste jeg at man egentlig er fint på vej med at kun rense sit ansigt med en vaskeklud. Det var ligesom der at åbenbaringen for mig kom. Jeg bruger jo nærmest ingen makeup, højst lidt mascara, en streg hist og her og måske en læbestift hvis jeg virkelig skal flotte mig. Foundation kommer på ind imellem, men er også en sjælden gæst. Jeg har jo en skønhedsblog og derfor så forventes der vel også jeg tester nogen skønhedsprodukter.. og det gør jeg skam. Men det er sjældent de kommer længere end til at blive testet et par gange og så må jeg sætte det i bero fordi jeg nemlig slår ud af det. Så er det bare ikke sjovt at have så sart hud og det gør det altså også lidt svært at blogge om skønhedsprodukterne, som går udover neglelak…

F.eks har jeg indkøbt Beauté Pacifiques rense-toner og rense mælk. Jeg har skam også brugt det, men jeg har slet ikke fornemmelsen af hvor godt det er fordi jeg ikke bruger særlig tung makeup, så ja det fjerner det jo ret effektivt men bagefter har jeg en lidt tom fornemmelse, fordi var godt var det egentlig? Derfor er det virkelig svært for mig at vende retur til jer med en anmeldelse af produktet fordi min erfaring med produktet er begrænset til, ja det fjerner makeuppen, men hvad gør det mere end det? Jeg aner ikke om det plejer som det skal eller hvad det egentlig mere skal gøre.

Jeg har også forsøgt mig med Mavala Double Lash øjenvippeserum, det har jeg endda lavet noter til på min iphone hver gang jeg har haft brugt det, det er ikke tit det sker 😉 Har også taget før-billeder af mine øjenvipper… Men jeg måtte stoppe med at bruge produktet efter 4 dage da jeg simpelthen ikke kunne tåle det og hvor meget gavner sådan en anmeldelse læserne? Det skræmmer måske endda nogen fra at bruge det og det jeg jo slet ikke interesseret i det gør, fordi det er jo nok meget få mennesker der rent faktisk får den reaktion.

For et stykke tid siden så spurgte jeg jer også inde på facebook om hvordan en anmeldelse skulle være og der var svaret nærmest enstemmig at det skulle være kort og godt, i stedet for langt og detaljeret og det er jeg rigtig glad for at i synes vil være fint, fordi det ville jo være tilfældet med lige netop de produkter jeg ikke har kunne tåle. Vil i stadig gerne have en anmeldelse af det, hvis jeg har den oplevelse med det?

Jeg fik heldigvis for et par dage siden endelig min hud tilbage på rette spor med et par fantastiske cremer, efter meget googling og læsning af forskellige produkter anmeldelser, og de får et indlæg for sig selv, sammen med hvad jeg selvfølgelig også prøvede som bare ikke virkede og så kommer her pointen med dette indlæg:

Lyt til din egen fornemmelse for hvad du skal bruge til din hud, og ikke til hvad der står på blogge, hvad du ser på YouTube eller lign. Pas på din hud på den måde som du mener er bedst, dermed ikke sagt man godt kan få tips af andre, men prøv dig frem, fremfor at adoptere andres renserutiner, som jeg måske har været lidt slem til.

I den forbindelse vil jeg altså give en stor anbefaling til at læse Anettes bog omkring lige netop huden. Det kan godt være titlen indikere at det drejer sig om rynker, men jeg synes der er så mange ting man får at vide, som man også bør vide om sin hud, at man virkelig skal gøre sig selv og sin hud den tjeneste at få den læst 🙂

Hvis du har læst med så langt, så håber jeg du vil lægge en kommentar til hvad du synes med hensyn til min problematik omkring de produkter som jeg ikke kan tåle, men stadig gerne vil skrive om. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig at vide hvad du synes og er du ligesom jeg, en rigtig renserutiner-røver og prøver andres af inden du selv fandt din egen vej?

18 comments

  1. Åh den hud… Jeg har selv en utrolig sart hud og det har faktisk gjort at jeg i dag kun bruger mascara til hverdag og en alm creme fra apoteket. Det er faktisk det eneste jeg bruger i ansigtet.. Min hud kan ikke tåle andet og for nogle måneder siden fik jeg konstateret en hud-lidelse der hedder perioral dermatit. Det er rødme omkring munden og næsen. Jeg fik noget binyrebarkhomon creme at smørre det med og det er heldigvis næsten væk igen.. Jeg passer virkelig meget på, men hold nu op, hvor jeg savner lækre cremer, renseprodukter osv.. min hun kan desværre bare ikke tåle det.

    Dog synes jeg alligevel at jeg er billig sluppet.. Min kæreste fik psoriasis sidste år og det har nu spredt sig til hele kroppen. Der får man virkelig syn for at huden kan være et ømt punkt. Vi har googlet og googlet, haft kontakt med hudlæge osv.. Han har prøvet flere forskellige cremer men tror vi efterhånden er ved at komme frem til det som kan holde det nede.. Ja nu kommer jeg så til det jeg egentlig ville frem til.. Jeg fandt ud af at der fandtes noget som hedder Himalaya salt som man kan komme i karbadet. Det kunne jeg desværre ikke skaffe men en sød dame i helsam nævnte at jeg skulle prøve læse lidt om noget der hedder Epsom badesalt. Min kæreste har nu prøvet 2 bade med det salt og det er fantastisk. De opløser dødhud, renser huden både uden på men også inden under. Ja det er lidt svært at forklare, men det har en helt specielt måde at udrens kroppen på. Det trækker affaldsstoffer ud gennem huden. Jeg har læst flere steder at folk med hudproblemer bør prøve det og kan som sagt fortælle at min kæreste er lykkelig for at vi har fundet det. Det giver rigtig gode mineraler til hans hud og gør at han kan holde sin psoriasis ud.

    Jeg er så enig med dig i at man skal lytte til sig selv og kigge på sin egen hud.

    Netop derfor prøvet jeg for sjov at smørre noget af det her vand fra kæresten salat bad i ansigtet og lade det sidde natten over.. Det føles virkelig rart og jeg overvejer derfor nu om det er det jeg i fremtiden skal bruge til at vaske ansigtet i. Nu hvor vi alligevel fylder et helt badekar med det.. ha ha..

    Knus <3

    1. Puha det lyder ikke rart, hverken for din kæreste eller dig. Jeg bruger også kortison cremer, som der har binyrebarkhormon i, men det er jo desværre ikke noget man må bruge langsigtet, så derfor så kommer mit altid retur ret hurtigt når jeg er stoppet med behandlingen. Så det kunne da være det salt skulle tjekkes ud 🙂 Tusind tak for din kommentar <3

      1. Jeg kan jo ikke love at det salt virker på dig.. (men det er forsøget værd)
        Kærestens hudlæg sige er det er meget forskelligt hvem sådan noget virker på.. Jeg må dog nok indrømme at efter jeg har set ham bade i det 2 gange, virker det som en mirakel kur.. Kan næsten ikke tro mine egne øjne i forhold til hans psoriasis..

        Jeg er stoppet med det binyrebarkhomon creme igen, men har det hvis det eksem skulle komme igen.. 😉

  2. Jeg lærte rigtig meget af at læse the beauty bible af Paula Begoun – mener også den er skrevet før hun lancerede sine egne produkter, så den er hudløst ærlig 🙂 – der er mange tips til hvordan man renser sin hud, og hun siger nemlig også at man oftest kan komme længst med bare at rense huden med en ren vaskeklud. Jeg er helt holdt op med at bruge toner efter at have lyttet til min egen hud og dens reaktion til forskellige slags toner.

    1. Det kunne være man også skulle give den et kig 🙂 Navnet siger mig umiddelbart ikke så meget, så cremerne kender jeg heller ikke. Men kan godt li vi er kommet frem til samme resultat 😀 Tænk hvis alle kvinder gjorde det.. så var der vidst nogen firmaer der havde et problem 😉

  3. Jeg fik efter at have døget med acne og rødme og meget sart hud endelig sparket mig selv til en med forstand på det. Og hold nu op jeg fik en lektion! Det der med tonic jeg har været vant til har åbenbart nærmest modsatte effekt på huden og både rødme og acne er nu blevet behandlet med serum, aktive stoffer og en meget mild rensecreme – og det virker! Har seriøst prøvet alle serier, men der er intet som behandlinger med PH formula, som det hedder. Det blev behandlet af en professionel og det har været alle pengene værd.
    Det er virkelig forskelligt hvad huden behøver og kan kun anbefale alle at komme en tur forbi en med forstand på, hvad man egentlig behøver.

    1. Jeg har også tænkt på det så mange gange, men er bare aldrig kommet videre. Men det er nu rart at bare være kommet lidt tættere på hvad ens egen hud behøver, men nogen gange er jeg virkelig i tvivl hvis jeg bruger en creme, om den nu også gør det godt for mig. Måske bør jeg alligevel lige få tjekket huden 😉 Tak for din kommentar

  4. Jeg stoler 100 på Anettes anbefalinger og jeg er vild med hendes bog, netop fordi man kan bruge den som opslagsværk.
    Jeg har efter flere år endelig fundet en vej der fungerer for mig. Jeg vasker kun om morgenen og renser med skintonic om aftenen. Og jeg er blevet mere opmærksom på at huden skal have fugt.

    1. Ja det er også gået op for mig hvor vigtigt det er med den fugt. Jeg bruger også en thermal spring water spray hvert fald 3 gange om dagen og den er også fantastisk til et lille boost 😀

  5. Vil altid gerne have en anmeldelse af produkter du har afprøvet, hvad end det er positivt eller mindre positivt – det giver et bedre billede af, hvad jeg som også havende sart eller følsom hud og forbruger skal være opmærksom på ved produkterne, skulle jeg bestemme mig for selv at afprøve dem, end de evigt og altid rosende, side op og side ned anmeldelser.

    Dertil skal det så siges, at jeg er helt enige i din konklusion om, at man skal lytte til sin egen hud og hvad der virker for den. Er selv blevet fyldt med en lang række anbefalinger til, hvordan -jeg- skal passe min hud; alle naturligvis medførerende, at jeg skulle smøre mig ind i cremer fra morgen til aften og gerne 3 forskellige slags, men det går bare heller ikke. Ikke til min hud, da jeg disideret vil gå fra en normal/følsom hud til kombineret/fedtet+følsom på den måde, og det er der jo ikke meget fidus i at gå og ligne en omvandrende diskokugle.

    So all in all, foretrækker jeg korte og ærlige anmeldelser, og ser det som guidlines der skal tages med et gramsalt til 😛

    Ps. skønt at du fandt årsagen til din huds reaktion 🙂

    1. Det skriver jeg mig bag øret 🙂

      Altså jeg var jo også godt klar over at jeg ikke skulle bruge det her eller det der, men tænkte bare altid lige, hvad nu hvis det her virker eller det her? Og sådan blev det egentlig ved og så havde jeg en millard cremer som er brugt et par gange og ikke rigtig gjorde noget for mig. Så nu er det slut 😉 Jeg bruger en god fugtende creme om aftenen og så er det en meget mild ansigtscreme om dagen og ellers er det en vaskeklud og intet andet 😀 og det virker!

      Ja jeg blev faktisk ret lettet over at det nu “bare” var det 😉

  6. Så længe du husker at passe på dig selv, når du prøver produkterne, så klarer vi det nok. 🙂 Jeg er her også mest for neglelakkene, må jeg indrømme, for jeg bruger ikke særlig meget makeup i hverdagene heller. På grund af sarte (og nu også allergiramte) øjne, bruger jeg ikke længere mascara, men farver vipperne ca. en gang om måneden i stedet. 🙂 Jeg var ikke så god til at få renset min hud, da jeg var teenager, men da jeg flyttede til Aalborg kom jeg i snak med en Clinique-konsulent i Matas, og på grund af hende har jeg nu en dejlig blød hud, der som regel opfører sig ordentligt. :b

    1. Ja det gør jeg skam 😉 Når jeg så lige kan huske hvornår produktet er åbnet 😛 Men kunne være jeg skulle hoppe på en clinique dame når hun er min matas næste gang 😀

  7. Jeg vil rigtig gerne læse, når du har produkter du ikke kan tåle! Jeg har også sart hud – omend nok ikke lige så sart som din, men min hud bliver stram og rød af den mindste forkerte behandling…

    Jeg kan i øvrigt anbefale Nivea Daily Essentials Senstive – jeg troede ikke selv på det, men har brugt de 4 produkter i den seneste måneds tid og er blevet virkelig overrasket over, at de virker så fint 😀

    1. Jeg elsker den blå natcreme, den giver så meget fugt! Jeg har også haft rigtig gode erfaringer med den og der kommer snart indlæg om serien 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.