Stilstand
Det ord er nok det mest der mest beskriver min situation lige nu. For sådan en som mig er det mega frustrerende og ikke mindst skræmmende. Jeg er nemlig en der har det bedst med at vide lang tid frem i tiden hvad der sker og hvor det sker og så jeg har tid til at forberede mig på det.
Angst er noget som man oftere ser folk snakke om nu og heldigvis for det, så man ved man ikke er alene, det er så vigtigt et tabu at bryde. Flere og flere snakker åbent om at de har det i mindre eller større grad og de seneste to-tre år har jeg også oplevet det på egen krop i mindre grad. Det har mest vist sig de gange jeg har haft aftale hos tandlægen, frisøren eller lign. og jeg har endt med at ringe om morgenen og aflyse med den årsag at jeg var syg.
Men det var jeg jo ikke. Ikke på det fysiske plan i hvert fald.
Og så er det i stedet blevet til en hel dag i sengen eller sofaen hvor jeg bare har stenet der til familien kom hjem eller jeg skulle hente sønnen. Det kigger frem engang imellem den angst der. Jeg vil så sige jeg heldigvis har oplevet det i meget mild grad, jeg følger med hos et par stykker på instagram, hvor det er meget værre og jeg kan derfor helt sikkert sætte mig ind i deres situation, men på den anden side er jeg lykkelig over jeg ikke oplever det slemmere end hvad jeg har. Det må være så ganske forfærdeligt at leve med det måske hver dag og i en meget værre form end hvad jeg har oplevet.
Men det viser sig også så småt for mig når jeg tænker over hvad fremtiden bringer. Alt er så usikkert lige nu. Jeg aner ikke hvornår mit hus bliver solgt. Jeg aner ikke hvor jeg skal bo efterfølgende. Jeg aner ikke hvordan min jobsituation bliver efter huset er solgt, for den skal ændres da det ikke går med de lange vagter og så nu have min søn på kun halv tid. Jeg enten arbejder nemlig eller har sønnen og så er der ikke meget mulighed for at have et socialt liv der. Jo jeg kan selvfølgelig tage min søn med, men på hverdage er det jo bare skolen som gælder for ham og derfor er det tidligt hjem om aftenen. Så det er bare ikke en holdbar løsning.
I dag har jeg slettet min snapchat, instagram og facebook app fra min telefon, da jeg bare trænger til at tage en pause fra den uendelige scrollen. Det er bare den vildeste tidsrøver og det hjælper ikke altid at se andres liv udstillet perfekt, når ens eget liv bare sejler. Så jeg fortsætter med neglelakken hver uge, men for nu bliver det blot herinde kun.
Der er to fremvisninger i den her uge af huset og det er også en ting der er hårdt, den der ventetid efter, hvor jeg bare går og håber på at de er vilde med huset og vil købe det. Det værste er faktisk når der har været åbent hus og jeg har været hele huset igennem, så det er fremstår så flot så muligt og mægleren så ringer fem minutter før det åbne hus skal slutte og så siger der slet ikke har været nogen. Det er virkelig nedslående.
Det eneste der er sikkert lige nu er at den her tilstand er en stilstand og den har jeg bare brug for snart slutter… Men det er jo så usikkert hvornår sker. Ja nogen gange er det jo godt man har en blog, så man kan få lidt ud. Om nogen læser det eller ej er egentlig ligemeget, nu er det ude og jeg har fået skuldrene lidt nede igen, for en stund.
