Jeg snakkede med en ven forleden som nævnte han havde solgt sin iPhone og havde købt en helt almindelig oldschool Nokia uden hverken apps eller lign. Han fortalte det var pga. en af hans venner havde gjort det samme og han havde bare fået en øjenåbner af dimensioner. Han var sammen med sin familie på en helt anden måde, når han nu ikke sad med næsen i sin telefon konstant.
Jeg kan helt sikkert godt sætte mig ind i at det burde vi nok alle gøre, der er alt for mange som går med snuden i telefonen, på gaden, i bussen, hjemme i stuen og simpelthen lukker af for omverdenen. Måske ikke intentionelt, men det er jo hvad der sker når man sidder og kigger på en telefon uden at ænse verden omkring en.
Tiden jeg bruger på min telefon både derhjemme og ude er nok større end godt er. Det er tit jeg sidder og spiller Candy Crush, browser FB/Twitter/IG osv. selvom jeg er sammen med familien. Jeg burde jo lade være, men jeg synes det er ret afslappende at gøre samtidig, hvilket er totalt åndssvagt ik?
Det fratager dog min opmærksomhed en del, hvilket jeg lagde mærke til her i sidste uge da jeg sad med min søn derhjemme og han viste mig et eller andet, ja sorry men jeg har glemt hvad det var, kan bare huske episoden.
Han siger noget ala:”Se lige mor.” Hvor jeg svarer ham:”Ja det er flot skat.” Uden nærmest at have kigget op. Der kunne jeg godt selv se bagefter at jeg måske bare burde have lagt telefonen væk og og set hvad dælen barnet ville vise mig, han forsøgte jo klart at få min opmærksom og det er jo ikke hans skyld moren har en smartphone…
Jeg tror dog næppe jeg er den eneste forældre som har gjort det på et eller andet tidspunkt og det er altså tit jeg tænker jeg burde lægge telefonen væk når jeg var sammen med familien… Meeeen når man sidder og måske ser det samme afsnit af Dora the explorer for 10. gang, så lokker det lidt mere at sidde og stene facebook og lign. en at følge med i Dora.
Den eneste fordel jeg umiddelbart ser i at have telefonen ved hånden, er at får jeg brug for at tage et billede, så kan jeg gøre det med det samme. Det har så også resulteret i at min søn muligvis er et af de mest fotograferede børn der findes (ja okay måske ikke), men jeg har trods alt taget et billede til “hans” blog hver eneste dag i næsten 4 år, så tæt på.
Det ville jeg jo ikke have kunne gjort havde jeg haft en ikke-smartphone. Jeg kunne selvfølgelig have et kamera på mig altid, men det er bare ikke det samme og slet ikke så nemt så at dele jo 😉 Så der er jeg slet ikke ked af at have den.
Men på den anden side, jeg kunne virkelig godt finde på at trække stikket og så bare få en oldschool telefon.
Jeg savner sgu også snake lidt… 😉