Idelampen – Lidt om lys

Indlægget er sponsoreret af Bekko.dk

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af Bekko.dk og de spurgte om jeg ikke havde lyst til at anmelde et produkt for dem.

Jeg kendte ikke umiddelbart til shoppen, så måtte jo lige ind og kigge og fandt til min store glæde ud af, at de forhandler produkter indenfor belysning og lamper.idelampenHvis der er noget som jeg forsøger at forbedre konstant, så er det mit lys herhjemme så det bliver bedre til billeder. Ikke mindst håber jeg på en dag at kunne undlade blitzen når jeg tager billeder indendørs om aftenen. Så jeg havde i et stykke tid luret på lidt forskellige lamper som ikke har en skærm, så der kommer mest muligt lys når den er tændt.

Så det var jo nærmest meant to be at jeg fandt Idelampen her eller DrunkRobot som de også hedder. Den giver i den grad lys og så er den altså skidesej. Den har allerede fået flere kommentarer fra sønnen når han sniger sig ind på mit værelse. “Årh han er sej” “Han lyser i hovedet mor!!” og sætninger i den dur 😉Idelampen

Min udgave af Idelampen er mathvid og koster 1195 kr. på bekko.dk, desværre er den udsolgt lige nu, men man kan skrive sig op til at få en mail når den er på lager igen. Alle de her lamper er håndlavet og derfor er der ikke en som er magen til den anden. Så den er unik, hvilket jeg synes er ret fedt 🙂

Der sidder 118 cm stofledning på Idelampen og en tænd/sluk kontakt. Den kan i ikke se på billedet, men den er ret standard. Pære følger ikke med, men de kan også fås i en masse forskellige udgaver på hjemmesiden.

Idelampen

Man bestemmer jo helt selv hvilken slags belysning den skal give og ikke mindst hvor kraftigt. Til billeder er dagslys jo helt klart bedst, så jeg fandt en dagslyspære og satte i, den samme som jeg har i lampen på mit skrivebord. Den giver et helt andet lys end en almindelig pære som for det meste giver et mere gulligt lys. Det kan også tydeligt ses på billedet herover, hvor man både kan se loftlyset og lampens lys på skrivebordet. Lyset er meget mere hvidt og dermed også bedre til at fotografere med.

Plus lyset også er bedre hvis man arbejder ved computer i længere tid, håndarbejde, læsning og den slags. Så den kan anbefales til alle som sidder meget ved computeren vil jeg sige. Eneste minus ved den er nok at den har energi mærke F, så helt energivenlig er den ikke 🙁 Men man kan jo ikke få alt på samme tid 😛

Jeg er virkelig glad for min nye lille mand i huset, det bliver bare lidt sjovere at sidde her om dagen når man kan kigge op på den lille fyr 😀

Hvis Idelampen skulle have en bror, så måtte det nok blive den grønne, hvid er flot og brugbart, men kan godt blive lidt kedeligt 😛

Idelampenanmeldelse2

Idelampen – Lidt om lys

You may also like

7 comments

  1. Den er nu ret sød!
    Jeg skulle helt sikkert have ham i grøn! Men prisen er lidt for pebret til sådan en studerende som mig :p Måske en dag når man er færdiguddannet og har et job 😀

    Men jeg tænker på om ikke lyset generer i øjnene når der ikke er noget at skærme det lidt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: