Turde du trække stikket?

Turde du trække stikket?

Jeg snakkede med en ven forleden som nævnte han havde solgt sin iPhone og havde købt en helt almindelig oldschool Nokia uden hverken apps eller lign. Han fortalte det var pga. en af hans venner havde gjort det samme og han havde bare fået en øjenåbner af dimensioner. Han var sammen med sin familie på en helt anden måde, når han nu ikke sad med næsen i sin telefon konstant.

Jeg kan helt sikkert godt sætte mig ind i at det burde vi nok alle gøre, der er alt for mange som går med snuden i telefonen, på gaden, i bussen, hjemme i stuen og simpelthen lukker af for omverdenen. Måske ikke intentionelt, men det er jo hvad der sker når man sidder og kigger på en telefon uden at ænse verden omkring en.

Tiden jeg bruger på min telefon både derhjemme og ude er nok større end godt er. Det er tit jeg sidder og spiller Candy Crush, browser FB/Twitter/IG osv. selvom jeg er sammen med familien. Jeg burde jo lade være, men jeg synes det er ret afslappende at gøre samtidig, hvilket er totalt åndssvagt ik?

Det fratager dog min opmærksomhed en del, hvilket jeg lagde mærke til her i sidste uge da jeg sad med min søn derhjemme og han viste mig et eller andet, ja sorry men jeg har glemt hvad det var, kan bare huske episoden.

Han siger noget ala:”Se lige mor.” Hvor jeg svarer ham:”Ja det er flot skat.” Uden nærmest at have kigget op. Der kunne jeg godt selv se bagefter at jeg måske bare burde have lagt telefonen væk og og set hvad dælen barnet ville vise mig, han forsøgte jo klart at få min opmærksom og det er jo ikke hans skyld moren har en smartphone…

Jeg tror dog næppe jeg er den eneste forældre som har gjort det på et eller andet tidspunkt og det er altså tit jeg tænker jeg burde lægge telefonen væk når jeg var sammen med familien… Meeeen når man sidder og måske ser det samme afsnit af Dora the explorer for 10. gang, så lokker det lidt mere at sidde og stene facebook og lign. en at følge med i Dora.

Den eneste fordel jeg umiddelbart ser i at have telefonen ved hånden, er at får jeg brug for at tage et billede, så kan jeg gøre det med det samme. Det har så også resulteret i at min søn muligvis er et af de mest fotograferede børn der findes (ja okay måske ikke), men jeg har trods alt taget et billede til “hans” blog hver eneste dag i næsten 4 år, så tæt på.

Det ville jeg jo ikke have kunne gjort havde jeg haft en ikke-smartphone. Jeg kunne selvfølgelig have et kamera på mig altid, men det er bare ikke det samme og slet ikke så nemt så at dele jo 😉 Så der er jeg slet ikke ked af at have den.

Men på den anden side, jeg kunne virkelig godt finde på at trække stikket og så bare få en oldschool telefon.
Jeg savner sgu også snake lidt… 😉

Turde du trække stikket?

You may also like

6 comments

  1. Åhr ja, snake! Hvis ikke andet, så bare for det 😉 Jeg tænker tit tanken… Men det sker nok ikke lige foreløbig, det der med at gå offline… Selvom det sikkert kunne reducere noget stress… Og man nok burde…

  2. Jeg har taget et lille skridt i retningen af at gå mere “offline”.

    Jeg har aldrig haft data med i mit mobilabonnement, så det der med at hive mobilen frem, så snart jeg har et øjeblik, har jeg aldrig gjort. Til gengæld brugte jeg en del tid på spil som fx. Candy Crush og kunne snildt sidde og småspille lidt henover hele aftenen, for man kan jo sagtens følge med i tv og føre en samtale, samtidigt med at man spiller 🙂

    Jeg læste så en dag et blogindlæg af en amerikansk kvinde, som havde “taget mod” til sig og slettet Candy Crush (hvilket var hendes main addiction), og hun havde ikke fortrudt det et eneste sekund. Hun var nærmest lettet. Det tænkte jeg lidt over, og besluttede mig for at gøre det samme, og det interessante var, at jeg skulle faktisk lige tage mig lidt sammen for at få det gjort. Jeg var jo nået så langt 🙂 Men jeg gjorde det! Jeg har stadig et par spil, som jeg fordriver lidt tid med ind i mellem. Mere frelst er jeg heller ikke… Men jeg er blevet mere opmærksom på, hvornår telefonen bliver brugt som tidsfordriv, og tager den fx. sjældent frem, når jeg kører med offentlig transport i det daglige. Der vælger jeg næsten altid bare at bruge tiden på at kigge på mine medpassagerer (eller ud ad vinduet), hvilket faktisk er en hel del mere underholdende, end at sidde og glo på det lille display – eller også læser jeg i en rigtig bog….med sider af papir, som man selv skal vende. I love it!!! 🙂

    1. Jamen det er også lidt der den ligger for mig.. Jeg er nået virkelig langt, tror jeg er på level 1300 something.. og plus jeg er nok for fristet til at spille på facebook ved computeren også, hvis jeg keder mig.. God damn, jeg er på den 😀

      Bøger dem læser jeg stadig i papirs format, jeg har læst en enkelt e-bog men det går for langsomt til mig. Jeg er speedreader, så jeg vil helst have en side af gangen i stor format, de der små bogstaver på tablet det dur ikke for mig 😛

      Jeg er heldigvis ikke bruger af offentlig transport, men ellers så gør jeg det samme, når jeg en sjælden gang bevæger mig ud i det 😛

  3. Jeg har ingen spil på min mobil og min facebook skal der logges ind på, så den bruger jeg ikke rigtig (det er med vilje, den ikke er ‘åben’). Min store addiction er helt klart Instagram, men jeg øver mig virkelig i, at ligge mobilen væk, når jeg kommer hjem og så først tage den frem efter kl. 20. Kh. Birgitte

    1. Jeg prøvede faktisk også en overgang at slette min facebook, men jeg har lidt for mange ting jeg skal opdatere og følge med i der, så det kan ikke rigtig undværes, desværre. IG har jeg ikke rigtig det store for mere, synes det helt klart er snapchat og twitter der er det som tager min tid lige nu 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: