#52uger52lakker – Uge 8 – Orly Scenic Route

Så er vi nået til ottende udgave af min lille neglelak udfordring. Og der har jeg i denne uge sportet Orlys Scenic Route.

Jeg har lagt en Peel Off base coat under, som jeg allerede havde glemt alt om dagen efter, da der pludselig poppede et styk langefingerlak af, da jeg lukkede for havedøren.

Og i dag da jeg lander herhjemme efter en eftermiddag hos bedsteforældrene, så manglede den midterste på den anden hånd… den har jeg så ingen erindring om hvor eller hvornår poppede.

Det er vel så ulempen ved de der peel off base coats. Altså at de kan popper af hvornår det egentlig passer dem 😂

Lakken er der lagt to lag af og sluttet af med en gel top coat fra Yves Rocher. Som er ganske fin, ingen bobler og relativ nem at lægge trods den har en ret tyk konsistens.

Som jeg skrev i indlægget om Stilstand, så har jeg slettet min Snapchat, Instagram og fb app fra min telefon, for at få en pause fra den uendelige scrollen og tidsrøvere de nu engang er.

Men jo mere jeg har tænkt over det, jo mere er jeg kommet frem til, at jeg nok også prøver og få min blog tilbage.

Tilbage til dengang man ikke havde så mange forskellige sociale medier at passe hele tiden.

Jeg kan vitterligt ikke huske om jeg nævnte det her dengang jeg stoppede min blog, men en af de ting som facebook og Instagram har taget fra mig i forhold til min blog, det er muligheden for at dele noget.

Tit har jeg jo haft delt noget på Instagram og hvorfor skulle jeg så også dele det på min blog. Og derfor mistede jeg lidt interessen for at vedligeholde det flere steder. Så interessant er mit liv sgu heller ikke, at det kan følges på så mange forskellige måder på så mange kanaler.

Jeg misunder virkelig ikke dem der blogger fuldtid og lever af det, fordi de konstant er på. En af de ting som Miriam har været inde på, i hendes indlæg om hvad bloggere egentlig laver når de lever af det fuldtid. Hvilket kan være utroligt svært at leve op til. Har i misset det indlæg så tag endelig og læs det her!

Det er da også lidt af et pres at konstant skulle finde på noget at skrive om som om kan være interesant for ens læsere. Så det er nok meget godt de større blogge kommer til events og får samarbejdsaftaler i stand og ting tilsendt. Ellers ville deres liv sgu nok være lige så kedeligt at følge som alle andres 😂

Det med at være konstant på oplevede jeg også selv, i det godt halvandet år jeg skrev nyheder om Counter-Strike, fordi der konstant sker noget i den verden og det var til sidst også derfor jeg måtte sige stop, det tog virkelig meget tid og det var bare ikke noget jeg kunne overskue i længden.

Så med alt det ovenstående i mente, kræver jeg min blog tilbage, holder min Instagram, i hvert fald for en stund, til et indlæg om ugen med den pågældende uges lak og er også meget lidt aktiv på facebook.

Det blev til lidt mere end oprindelig tiltænkt, men jeg havde lidt mere på hjerte, end hvad jeg lige fik skrevet på det billede jeg smed op på Instagram i dag.

#52uger52lakker – Uge 6 og 7 – Le Mini Macaron Baby Blue og China Glaze Heat Index

Ja så røg man lige i sådan en sommerferieslump. Jeg sprang en uge over, da jeg var i Jylland med Magnus, så den jeg havde på i uge 5, den beholdte jeg bare på. Mest fordi det jo er en gellak og den holder altså bare. I uge seks havde jeg så endnu en Le Mini Macaron på, nemlig Baby Blue og det navn er jo spot on. Synes i ikke? 😀

Lakken her i uge syv er så China Glaze Heat Index, som er en meget gammel sag jeg fandt frem fra mine hylder. Den er senest brugt til et neon tema vi havde i Polishers Inc. Jeg kunne også godt mærke alderen trykke på den da jeg skulle lægge den. Fire lag skulle der til og den var ret så gloopy at arbejde med. Ikke alle lakker ældes lige godt 😉 Lakken er dog valgt med fuldt overlæg, da navnet jo ikke kunne være mere passende til det vejr vi holder os.

Til næste uges lak overvejer jeg kraftigt Sunday Funday fra Essie, da det er denne måneds farve hos Essie, på instagram. Men nu må vi jo se hvad humøret lander på. Jeg er retur på arbejde efter knap 3 ugers ferie og selvfølgelig er det den første dag i månedsvis hvor vejret er nogenlunde tåleligt, så aircon overhovedet ikke er nødvendigt her på jobbet. Til gengæld skal jeg så sove til nattevagt tirsdag og onsdag, hvor der er varslet nogen virkelig varme dage. Jeg synes sgu jeg er ret uheldigt med det vejr der….. Nu må det bare gerne snart stoppe.

Det eneste positive ved det vejr her er at jeg er ekstra obs på min sol allergi og eftersom varmen er så ekstrem, for mig i hvert fald, har jeg slet ikke lyst til at bevæge mig udenfor og så er der jo langt mindre risiko for jeg bliver udsat for strålerne. Men igen, nu må det gerne bare stoppe så der kan komme lidt regn og typisk dansk sommer, tak!

#52uger52lakker #LeMiniMacaron #BabyBlue #ChinaGlaze #HeatIndex #Neglelak

#52uger52lakker – Uge 5 – Le Mini Macaron – Grape

Indlægget indeholder affiliate/reklamelinks

Ja jeg nåede altså ikke lige at få smidt noget op herinde igår, men nu kommer det i dag, i samme ombæring så bemærkede jeg altså også lige at jeg har talt forkert inde på Instagram og det er faktisk den femte uge som lige er overstået og dermed den femte lak som var på og ikke den fjerde som jeg kom til at skrive på billedet derinde.

Nå men videre til lakken, det blev en super smuk gel lak fra Le Mini Macaron som hedder Grape, som jeg i øvrigt har flashet før her, som kom på. Den ligner i øvrigt en lak der stort set lige er lagt, det er jo fordelen ved en gel lak, den bliver hvor den er blevet lagt i et godt stykke tid.

Nu er udfordringen så at den skal af igen. Den er jo betydeligt større end ved normale lakker, men jeg mener at jeg stadig har lidt removers tilbage, der fulgte med kittet i sin tid.. Men hvor mon de er blevet af? 😂

Lakken har jeg i øvrigt selv købt på billigvoks.dk, men den fås også hos Nicehair.dk og på Matas.dk. <- Alle tre reklamelinks. Nicehair.dk har jeg faktisk lige lagt en ordre på for en time siden, med nogen nye farver derfra. Så dem kan jeg jo lave et lille haul med på Instagram når jeg modtager dem 🙂

#52uger52lakker #LeMiniMacaron #Grape #Neglelak

#52uger52lakker – Uge 4 – Essie Watermelon

Endnu en uge er ved at være gået og da Essie sendte et nyhedsbrev ud i starten af ugen, om at deres farve Watermelon er blevet valgt til månedens farve, så tænkte jeg det var oplagt at vælge den til den her uges farve. Den er jo også en super flot sommerfarve, så jeg forstår godt den blev valgt 🙂

Jeg har en gammel version af den, med den gamle tynde pensel, som jeg faktisk altid har synes var rigtig god, så det var ikke et problem at lægge den på neglene, trods den er SYV år gammel 😮 Det er ret vildt at de kan holde så lang tid, men det viser bare at opbevarer man dem rigtigt, så kan de snildt holde i lang tid.

Farven er en smuk rød med pinke undertoner og er vel ret vandmelons agtig, heldigt når den nu hedder det 😛 Jeg har brugt to tynde lag som var fint dækkende. Husk at følge med inde på Instagram på #52uger52lakker 🙂

Lige til en helt anden snak, så har jeg jo lukket for min facebook side, da jeg blev spammet med beskeder fra indere… Rijah er åbenbart indisk, ved dog ik hvad det betyder og det tiltrækker altså indere og jeg var blevet træt af at konstant skulle rydde op i beskeder fra dem. Så nu er den lukket og jeg overvejer faktisk også at bare kører det her videre inde på instagram… Er det ikke også der de fleste er flyttet over? Det virker lidt sådan og eftersom jeg ikke rigtig har så meget på hjerte lige for tiden, så virker det lidt dumt at køre dobbeltløb med både blog og instagram, hvis de fleste alligevel kigger med på instagram.

Men det ved jeg ikke, hvordan stemningen er for? Er i alle med ovre på instagram eller kigger i kun her eller hvordan?

#52uger52lakker #Essie #Watermelon #Neglelak

#52uger52lakker – Uge 3 – China Glaze Shell-O

Endnu en uge er gået og jeg måtte desværre opgive at få lagt noget nyt neglelak på inden en ny startede. Pis! Jeg prøver virkelig at overholde at nå en ny hver uge, altså inden næste søndag, så skuffer lidt mig selv når jeg ik når det. Men en travl weekend satte altså en stopper for noget som helst lak relateret. Men jeg har fri i dag så der kunne jeg stille og roligt smide en ny omgang på.

Det blev en sommerfarve.. jeg vil i hvert fald kalde en hidsig neon farve for sommer farve 😛 Det er nemlig China Glaze Shell-O, som efterhånden har nogen år på bagen. Den er i hvert fald 4 år gammel men virker altså stadig rigtig fint. Jeg har også brugt den til neon prikker her. Under den har jeg lagt en hvid lak fra essie (tuck it in my tux), ikke verdens bedste, da den er meget gennemsigtig, men det var simpelthen bare lige den første jeg faldt over og det virker da ok.

Husk at følge med inde på Instagram på #52uger52lakker 🙂

#52uger52lakker #ChinaGlaze #Shell-o #Neglelak