Medina by GOSH video anmeldelse

medina by gosh
Jeg har helt glemt at få postet min video om Medina by GOSH produkterne herinde, så nu får i den lige 🙂 Husk at subscribe på min kanal, det kan i gøre lige ude i højre side hvis i er logget ind på jeres YouTube konto. Så kan i se nye videoer når de kommer ud og alligevel er på Youtube 🙂

Jeg håber i øvrigt meget snart at der kommer lidt mere gang i den (læs. mere tid) på YouTube fronten. Er bla. ved at samle lidt ind til en empties video. Synes i det ville det være spændende at se hvad jeg har opbrugt af produkter?

Produkterne kan købes hos bla. på matas.dk inkl. den nye duft Jalousi, den har jeg desværre ikke lige duftet til endnu, så den kan jeg ikke lige sige noget om. Produkterne er tilsendt til test.

Medina by GOSH

Miriam tester Sephora Upside Down mascara

Miriam tester SEPHORA Upside Down Mascara

For lang tid siden skrev jeg et kort indlæg om Sephora Upside Down mascara, som jeg var jævnt begejstret for. I teorien. Fordi da jeg tænkte nærmere over det kunne jeg godt se, det aldrig nogensinde ville fungere for mig. MEN hvis der er nogen der har nogen vipper så det batter, så er det altså Miriam. Da jeg hørte/læste (kan jeg ikke lige huske) at hun faktisk brugte noget ala den metode som denne her mascara også gør, så spurgte jeg om hun ikke ville give den en test. Det har hun så gjort nu… og ja. I må jo så selv se dommen over den 😉

Hvis i skulle få lyst til at prøve den selv så kan Sephora Upside Down Mascara købes nu og koster 150 kr.

Jeg har i øvrigt spurgt om Miriam har lyst til at teste lidt sager på lidt mere fast basis og det ville hun gerne, men jeg skulle lige lure stemningen hos jer også. Sååå i må meget gerne melde retur om det er noget i gerne vil se mere til 🙂 Jeg synes i hvert fald hun er fantastisk til det  😀anmeldelse2

Miriam tester Sephora Upside Down mascara

Simpel makeup – Less is more

Tak for alle jeres tilbagemeldinger igår, det er virkelig fedt at få sådan en respons på et indlæg 🙂

Som jeg også nævnte i indlægget igår, så bruger jeg ikke særlig meget makeup. Men tænkte at i skal da se hvad jeg normalt hiver på, når det nu skal være. Som i kan se holder jeg det ret så simpelt og dette er hvad jeg typisk ville tage på hvis jeg skulle i byen, til fest eller lign. 🙂
simpelmakeup

Maybelline SuperStay BetterSkin concealer 02 Light

Jeg er ikke så god til foundations, eftersom min hud har en tendens til at være ekstrem tør ind imellem så smuldrer det på de tørrer steder og derfor så plejer jeg generelt at holde mig fra en full face mask, som jeg nu kalder det 😛 Så derfor går jeg tit efter bare at bruge en concealer til de værste steder og så har jeg heller intet imod at vise mit ansigt som det er, i stedet for at skulle dække alt til. Men i hvert fald så concealeren god og en redning for en som mig. Denne jeg har brugt her er Maybelline SuperStay BetterSkin og hedder er i farven 02 Light, den findes også i 03 Medium. Farven passer mig spot on og den føles ikke klistret og den er rigtig nem at blende ind i huden. Et helt sikkert hit hos mig! Den koster 79,95 kr. og er i butikkerne nu.

Yves Rocher Blush Naturel Rose Vif

Til et så simpelt look som dette, er det ikke meget der skal til for at lige give det sidste touch og her synes jeg denne blush fra Yves Rocher er fantastisk. Den er diskret men samtidig får jeg en dejlig glød i kinderne. Den koster 80 kr og kan købes på YvesRocher.dk

Maybelline Big Eyes Rebel Black

En helt klar favorit mascara vi har med at gøre her. Den kom ud sidste år i farven Very Black. Den var så åbenbart ikke sort nok, fordi nu er der kommet en ny farve, Rebel Black, som er kulsort med ultra-sorte pigmenter i. Jeg elsker børsterne, som der er to af, en til de nederste og en til de øverste vipper. Jeg er så lidt en rebel og bruger den til de nederste vipper, til de øverste også 😉 Mest fordi jeg har så virkelig korte vipper, at det helt klart er nemmere at få et pænt resultat hvis jeg starter med den lille børste. Den nye og gamle er i butikkerne nu og koster 114,95 kr. Men jeg har set den på tilbud hos matas til 79,95 kr.

Maybelline Big Eyes Liner

I samme serie som masaraen er der også kommet en multifunktionel eye liner, den hvide liner kan få dine øjne til at synes større ved at påføre den våde kant og den sorte liner kan så bruges langt vippekanten for at definere øjet. Jeg har her brugt dem begge sammen for at få en slags smokey farve frem i stedet (mest fordi jeg ser åndssvag ud med hvid liner på den våde kant :P). Den kan også købes nu og prisen er 69,95 kr på f.eks matas.dk.

Rimmel Lasting Finish Lipstick by Kate – 16

Jeg faldt tilfældigt over den her på feelunique.com da jeg skulle bestille noget andet og synes farven var så fin, så den røg med 🙂 Har desværre ikke lige fundet den andre steder end der. Så kan ikke linke til en dansk side 🙁

Ink by Dennis Knudsen – Brightening Lip gloss 03 Rosa

Oven på læbestiften har jeg afsluttet med en lipgloss, fordi jeg synes den er til den mere matte side og så har jeg fundet den her fra Dennis Knudsen, som er rimelig transperant og dermed så går der ikke noget af Kate farven tabt 🙂 Farven koster 140 kr. på Dennis Knudsens shop.

I skal jo selvfølgelig ikke snydes for at se hvordan det hele så ser ud 🙂 Jeg synes jeg bruger utrolig lidt i forhold til hvad jeg ser andre bruger, men det kan jo godt være mit indtryk er helt forkert. Man kan vel godt sige jeg lever efter Less is more i forhold til makeuppen 😉 Hvor meget bruger i sådan i forhold til mig?

simpelmakeupførefter

Indlægget indeholder affiliate links samt produkter som er blevet tilsendt til anmeldelse.

Simpel makeup

SEPHORA Upside Down Mascara

Da den her landede i min indbakke, så vidste jeg bare med det samme at den må jeg altså prøve! Så mens jeg venter på den lander i min IRL indbakke, så kan i lige få en forsmag på den her 🙂

SEPHORA Upside Down Mascara

SEPHORA Upside Down Mascara

SEPHORAs innovative 360 graders multi-applikation skaber på én gang al den volume, kurve og længde man kan drømme om. Den revolutionerende Upside Down Mascara har ikke kun én – men to – børster, hvilket muliggør den helt særlige 3-i-1-aplikation:

1. Åben dobbeltbørste = Ved at placere de to børster på hver sin side af vipperne, opnås maksimal volume

2. Lukket dobbeltbørste = Børsterne lukkes sammen til én XXL-børste, for lange, smukt buede vipper

3. Enkelt-børste = Ved at bruge en enkelt af børsterne, fanges selv de mindste nederste vipper

Resultatet: Øjenvipperne loades fra alle vinkler, og efterlades voluminøse og smukt buede

Lyder den ik ret smart?! SEPHORA Upside Down Mascara koster 150 kr. og er i butikkerne nu 🙂

Julekalender 17. december: Vind lækker Maybelline makeup & neglelak pakke

logover

Regler: Hver dag i løbet af december vil jeg lave et indlæg med et eller flere produkter. For at deltage i lodtrækningen skal du udfylde rafflecopter formularen. Der kan du deltage ved blot at udfylde dit navn og email, og så kan du tjene ekstra lodder i puljen ved at udfylde de forskellige ting. F.eks. så kan du følge bloggen på bloglovin, følge med på facebooktwitterinstagram eller lægge en kommentar. Der vil være 1 vinder hver dag, medmindre andet er oplyst. De første 12 vindere vil blive udtrukket den 14 december og de resterende den 27 december, så du kan deltage i en eller alle låger, det er helt op til dig 🙂 Hvis du ikke kan se formularen så skal du disable eventuelle adblocks du har installeret 🙂

Dagens låge:

Så er der endnu stor pakke med både makeup og neglelak i, denne gang fra Maybelline 🙂 1 vinder får 4 Maybelline Color Show neglelakker, Midnight Taupe, Ballerina, Burgundy Kiss og Winter Baby. 1 Big Eyes Mascara, 2 læbestifter Sweet Pink og Hot Plum. Så er der også 6 Color Tattoos, vist i denne rækkefølge: Turquoise Forever, Endless Purple, Eternal Gold, Eternal Silver, Permanent Taupe og Timeless Black. Sidst men ikke mindst Maybelline Brow Drama! Pakken har en værdi af 855 kr. Held og lykke! 🙂

maybelline

a Rafflecopter giveaway

Præmien er venligst sponsoreret af Maybelline

Julekalender 13. december: Vind Rimmel makeup

logover

Regler: Hver dag i løbet af december vil jeg lave et indlæg med et eller flere produkter. For at deltage i lodtrækningen skal du udfylde rafflecopter formularen. Der kan du deltage ved blot at udfylde dit navn og email, og så kan du tjene ekstra lodder i puljen ved at udfylde de forskellige ting. F.eks. så kan du følge bloggen på bloglovin, følge med på facebooktwitterinstagram eller lægge en kommentar. Der vil være 1 vinder hver dag, medmindre andet er oplyst. De første 12 vindere vil blive udtrukket den 14 december og de resterende den 25 december, så du kan deltage i en eller alle låger, det er helt op til dig 🙂 Hvis du ikke kan se formularen så skal du disable eventuelle adblocks du har installeret 🙂

Dagens låge:

I har jo set disse før og det var jo fordi der var sket en fejl, men man kan sige den var til jeres fordel, da der også i dag er to vindere 😉 De vinder altså hver 1 Rimmel Eyeshadow Quad og 1 Rimmel Lash Accelerator. Hver sæt har en værdi af 180 kr.

rimmel

a Rafflecopter giveaway

Præmien er venligst sponsoreret af Mildh Beauty Press

Julekalender 6. december: Vind L'Oréal Paris Million Carats collection

logover

Regler: Hver dag i løbet af december vil jeg lave et indlæg med et eller flere produkter. For at deltage i lodtrækningen skal du udfylde rafflecopter formularen. Der kan du deltage ved blot at udfylde dit navn og email, og så kan du tjene ekstra lodder i puljen ved at udfylde de forskellige ting. F.eks. så kan du følge bloggen på bloglovin, følge med på facebooktwitterinstagram eller lægge en kommentar. Der vil være 1 vinder hver dag, medmindre andet er oplyst. De første 12 vindere vil blive udtrukket den 14 december og de resterende den 25 december, så du kan deltage i en eller alle låger, det er helt op til dig 🙂 Hvis du ikke kan se formularen så skal du disable eventuelle adblocks du har installeret 🙂

Dagens låge:

En heldig vinder får hele L’Oréal Paris Million Carats kollektionen. Jeg har løbende vist hele kollektionen frem på bloggen, lige pånær en enkelt lak. Kollektionen består af 3 lakker, Sequin Explosion, Platinum Chic og Sapphire Blue, læbestifterne Organza og Sparkling Amethyst. Samt Volume Million Lashes Golden Black mascara og Volume Million Lashes topcoat glitter mascaraen 🙂 Sættet har en værdi af 560 kr.

millioncarats
a Rafflecopter giveaway

Præmien er venligst sponsoreret af L’Oréal Danmark

Julegaveæsker på magasin.dk

Så længe jeg kan huske tilbage i tiden, eller i hvert fald da jeg blev lidt ældre og makeup og den slags er kommet ind i billedet, der har jeg stort set hvert år i julegave, fået minimum 1 gaveæske. Det er nemlig en rigtig nem måde at få nogen lækre produkter, lidt billigere end normalt. Op til jul så er der derfor også ekstra mange gaveæsker at finde i butikkerne til vores fordel 😉 Jeg har været et kig forbi magasin.dk og se hvad der var at byde på lak/makeup fronten af lige præcis disse 🙂 Blot klik på billedet for at komme direkte til siden hvor du kan smide det i kurven 😀

Ciate Julekugler, med 6 julekugler til træet og 6 minilakker til 227,50 endda på tilbud lige nu 😀
ciatejulekugler

GOSH Kosmetik pung indeholdende GOSH Neglelak Lambada, Show Me Volume Carbon Black Mascara, og kohl/Eye Liner BLACK & Velvet Touch Lipstick 60 Lambada. til 199 kr.
goshkosmetikpung

Hvis du sværger til Hypnose Doll Eyes mascaraen fra Lancome, kan du få den her i en gaveæske med en lak, en minikohl og en lipgloss til 239,20 kr. da den er på tilbud lige nu 😀 Normalprisen alene på mascaraen er jo på 200 kr. Så det er et tilbud værd at overveje. Jeg skal i hvert fald lige have klikket det hjem 😀

lancomehypnose

Et rigtig fedt lille kit, med alt man behøver til en flot manicure 🙂 Loreal Color Riche Gaveæske med 7-in-1 Saviour, to lakker og en topcoat til 99,95 kr.lorealgaveæske

Det er nok denne man skal hoppe ud i hvis man har tænkt sig at imponere sin svigermor eller lign. Der er helt sikkert alt hvad man behøver! Jeg ville dog heller ikke have noget imod at finde den under træet til mig selv 🙂 Makeup Beauty Box Large fra Estee Lauder til 636 kr. på tilbud 😀Estee lauder makeup beauty box large

En fin lille gaveæske med 4 lakker i fra Maybelline Color Show, måske oplagt til den yngre søster eller kusine? 😉 Maybelline Color Show til 79,95 kr maybellinecolorshowjulegaveæske

IsaDora har rigtig mange forskellige gaveæsker hvor man kan få enten deres Sugar Crush lakker og en lipgloss med eller glitter og en lak med. Plus de har også gaveæsker med mascara. Priserne ligger mellem 98 kr. og 179 kr.

isadoragaveæsker

Indlægget indeholder affiliatelinks

Teeez Trendy Cosmetics anmeldelse

Viste tidligere i dag en pakke fra Teeez Trendy Cosmetics på instagram og nu har jeg lige fået filmet en lille video af det til jer 🙂 Håber i kan li den 😀 Like og del den rigtig gerne <3

Alle produkter kan findes på nelly.com

De produkter jeg nævner er disse, (den nude læbestift jeg viser, er desværre ikke på siden):
Eve”s Ready To Wear Lipstick – Awesome Orchid

Island Palette Eyeshadow – Take a dive

Desert Metals Mascara – Midnight Sky

Produkter er tilsendt til anmeldelse og der er affiliate links i overstående tekst

L'Oréal Volume Million Lashes Mascara – Golden Black & Top Coat Glitter

Hvis i så min video i tirsdags så ved i nok allerede at jeg nævnte en dårlig øjenvippe dag. Da jeg tog de her billeder, der havde jeg en semi-dårlig øjenvippe dag. Så i er lidt skånet. Som i kan se på det første billede, så er mine vipper korte, lyse og ikke særlig samarbejdsvillige for det meste. Da jeg havde en lille makeupsession med Johanne for et par år siden, der sagde hun at hun kunne se at mine vipper var knækket og jeg må nok tilstå at jeg ikke passer særlig godt på dem heller. Jeg får ofte ikke fjernet mascara inden jeg går i seng, simpelthen fordi jeg har siddet og pillet det af i løbet af dagen. Ret irriterende vane.. Lidt på højde med at bide negle, i hvert fald i min verden – men det er i hvert fald mit umiddelbare gæt på hvorfor min sparsomme øjenvippepragt opfører sig som den gør… Så det er altså nok min egen skyld at de er som de er og jeg ikke selv hjælper dem på vej ved at behandle dem sådan… lad mig nok bare sige at jeg aldrig slår igennem som mascara blogger 😛 Men trods det skal i da se det alligevel. Jeg er ikke bange for at stå ved mine kedelige korte vipper! 😛

Nå men børsten, på den sorte, er fyldt med små guldpartikler, som jeg har nævnt i videoen og de er nok lidt nemmere at spotte på billedet her. Evt. klik på det for at se det i helt stor version. Børsten den er lidt for stor til mig og har også gjort at applikationen var lidt svær. Jeg foretrækker helt klart de små børster når det kommer til mascara, dog har jeg fået det til at fungere med False Lash Wing’s mascara, som en af de få. Der kan i nok også se jeg har en god øjenvippe dag 😉 Nå ja.. jeg plukker i øvrigt heller ikke øjenbryn.. hvorfor skulle man dog det når man dårligt nok kan se dem? 😛 Jeg ville aldrig være kommet med i De Unge Mødre 😀 Loreal Volume Million Lashes Golden Black og Top Coat Glitter

Helt nøgne øjne 🙂 IMG_2630

To lag på her og det næste.IMG_2645IMG_2650

Her har jeg lagt glitter top coaten på. To lag er der kommet på. Det er ikke helt nemt at spotte det. Så i får lidt fra nogen forskellige vinkler 🙂 Jeg tror det er en rigtig fed effekt hvis man har dem på til fest og lyset lige rammer rigtigt. Jeg lagde også mærke til at jeg kunne se mine vipper glimte når lyset rammer dem 😀 Virkelig en super fed lille detajle 😀 Hvad synes i umiddelbart om effekten? 🙂

IMG_2680IMG_2682IMG_2690IMG_2687

Prisen på begge mascara er 139,95 og kan allerede fås fra uge 46 på Matas Webshop 🙂

anmeldelse