Chanel Skyline

I dag har jeg endelig fået prøvet alle de Chanel lakker som jeg manglede, så nu har jeg masser af lækker lak til jer i et godt stykke tid 😉

Jeg starter ud med at vise jer Skyline, som var en del af en limited edition kollektion der hedder Blue Illusion de Chanel. Dog er den stadig til at få på den amerikanske del af chanel.com, så ved ikke lige hvor limited den egentlig er..  🙂 De kunne i øvrigt godt snart lave en dansk webshop, så ved jeg godt hvor jeg ville blive fattigere i hvert fald 😛 Lakken er ret streaky, men synes absolut ikke det gør noget, den er virkelig unik og jeg elsker den! Her har jeg to lag på alle neglene og ingen topcoat. Nåede i at få fingrene i den her skønhed eller er i på udkig efter den nu(endnu)?

Chanel Skyline

Fancy Friday – 3D jelly sandwich

Så er det fredag igen og denne gang er det en 3D jelly sandwich som vi er blevet kastet ud i, Man kan lave mange forskellige designs med det her emne, men vejledningen lød på a la flowers in a pond, det vil sige hvis man så blomster ligge på overfladen af noget vand og man så også kunne skimte nogen længere ned mod bunden. Så det har jeg altså forsøgt at kreere 🙂 Forsøgte mig først med dotting, men det gik bare slet ikke, så googlede lidt frem og tilbage og faldt over at man kunne stampe 3D, så det endte faktisk ud i at blive en “stampwich”! Haha jeg elsker alle de her selvopfundne ord der er inden for negleverdenen 🙂

Nå men jeg er i hvert fald blevet meget tilfreds med resultatet også selvom stampet er lidt halvt hist og her. Jeg har startet ud med et lag af Dior’s Cosmo og så stampede jeg en enkelt gang med blomster motivet på konad pladen m60 og så ventede jeg et stykke tid og lagde endnu et lag af Cosmo på, smed et enkelt stamp mere på og så et lag til af Cosmo, et sidste stamp og så har jeg lagt Dior’s Gel Coat på til slut.

Hvad synes i om resultatet? 😀 Ved egentlig ikke hvor god den 3D effekt lige er blevet, det ser måske lidt mere ud som om det er forskellige farver af blomsten.. Nå men det kan jeg jo ikke lave om nu 😛

Stampwich rijahdk

Stampwich 3d jellys andwich rijahdk

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂

 

Chanel Fashion's Night Out 2013

Igen i år er der lavet to særlige lakker til Fashion’s Night Out (FNO). Det har været en årligt tilbagevendende begivenhed siden 2009, da det blev introduceret til New York’s Fashion Week i September af bla. Anna Wintour (du ved hende Vogue damen :P) for at give byens økonomi et boost, og efter 4 succesfulde år, er det efterhånden udvidet massivt og holdes i omkring 500 byer i USA og 30 byer rundt om i verden. Dog er København ikke en af de byer, desværre! Det ville ellers være fedt. Nå men i hvert fald er projektet på pause i New York i år, nok kun for i år, da de involverede firmaer evaluerer om det giver dem den eksponering og indtægt, i forhold til den energi og tid som de ligger i projektet. Der er jo også Fashion Week igang samtidig, så det er meget at de har at se til på en gang.

Heldigvis er konceptet jo ekspanderet en del og derfor kommer der alligevel en kollektion i år ifbm. med eventet. Den består af to neglelakker og en eyeliner og kollektionen hedder meget passende Nuit Magique, som betyder Magisk Nat og det er jeg næsten sikker på man får hvis man er ude til det event 😀 Lakkerne er i sig selv intet revolutionerende, men de er jo limited edition og dermed det mere eksklusive. Personligt synes jeg meget at Cosmic minder om en tidligere FNO lak, nemlig Steel og Magic om en blanding af Blue Rebel og Blue Boy. Men vi må jo se når der begynder at dukke swatches op rundt omkring 🙂 Hvis man vil gøre sig håb om ikke at skulle betale en formue for disse på eBay skal man f.eks indfinde sig i Moskva d. 4 september, Berlin d. 5 september eller Manchester den 10 oktober. Jeg kunne nok godt finde på at kigge nærmere på dem begge, da jeg synes navnene er ret fede og lidt ude af boksen 😀 Hvad synes i? 🙂

Chanel Cosmic Magic FNO 2013Set på glamourparis.com

Dior Nail Glow

Dior er et af de dyrere mærker som ikke er bange for at kaste sig ud i at lave anderledes lakker. De har i hvert fald lavet et par anderledes topcoats igennem tiden. F.eks Rock Coat og nu også en Nail Glow. Læser man beskrivelsen af hvad Dior Nail Glow er og hvad den skal gøre så står der følgende:

En negleforstærker der giver dine negle en skinnede, sund glød.

Med en universal farve forstærker denne neglelak, farven på dine naturlige negle. Lægges den på bare negle, bliver det pinke i neglen pinkere og det hvide bliver hvidere og man får en skinnede effekt med en sund glød.

Altså Dior Nail Glow gør at dine negle ser sunde og lækre ud hvis du for en sjælden gangs skyld ikke skulle have lak på 🙂

Jeg havde det på en 3-4 dage og tog mig selv flere gange i at sidde og lure på dem, fordi de ser altså bare pæne ud og meget mere sunde i forhold til negle uden. Håber i kan ane at  jeg kun har taget den på på halvdelen af langefingeren og jeg synes i hvert fald det er tydeligt at der er forskel. Jeg synes dog ikke den gør så meget for at det hvide bliver mere hvidt. Så for mig er det kun det pinke der gælder. Det gør i øvrigt heller ikke noget da jeg slet ikke er til franske negle! 😉 Synes især det er nemt at se forskellen på det nederste billede! Hvad synes i? Tror i det er noget som i kunne finde på at købe? Jeg er i hvert fald glad for min investering i den 😀 Men ok.. jeg har også et Matas gavekort at bruge løs af stadig! 😀

Dior Nail Glow

Dior Nail Glow 2