Første skoledag

Så var dagen her endelig, hvor Magnus gik fra at være et Maj-barn (som før-skole-børnene blev kaldt) til at være et rigtigt skolebarn.

Magnus selv var ikke synderligt spændt faktisk og havde nok bare foretrukket at blive hjemme og spille iPad, men det lærer man jo ikke at læse og skrive af.

Eller det kunne man jo nok godt i teorien, men det er nok bedre at han går i skole og lærer det der 😜

Dagen var meget kort. Vi mødte op i skolegården kl.10 og så blev de to klasser ellers råbt op hver især og delt sig så alle forældrene kunne få taget et billede af dem alle samlet.

Magnus har jo gået i før-skole i to måneder, så han kendte på forhånd de fleste af dem han skal i klasse med og der er også en enkelt som han har gået til fodbold med. Så langt de fleste af børnene var ret trygge og glade ved situationen.

Men ellers var vi kort med oppe i klassen, hvor vi på vej derop blev flaget for af fjerdeklasserne der også bød os velkommen til skolen, virkelig hyggeligt 😁

Så fik vi kort at vide hvad de skulle lave og så blev vi ellers sendt væk en times tid og kom retur 11.15 og så fik vi lidt praktisk info og så var dagen ellers overstået i forhold til første skoledag. Så det var en kort dag, hvor der imorgen står på fuldt skema, fra 8.10 til kl.13.00 og efterfølgende SFO.

Så nu er Magnus’ karriere som skolebarn altså igang og jeg er sikker på det skal nok blive lærerigt, spændende og en rutschetur for både forældre og børn, og tiden kommer sikkert til at gå endnu stærkere nu og inden jeg har set mig om, starter han i første klasse næste år.

Shit jeg er spændt og en smule misundelig på ham, over hvad han har i vente, skoletiden er jo enormt kedeligt når man er i det, men for de fleste, rigtig fedt at kigge tilbage på bagefter og noget man længes efter når voksenlivet rigtig banker på.

#52uger52lakker – Uge 8 – Orly Scenic Route

Så er vi nået til ottende udgave af min lille neglelak udfordring. Og der har jeg i denne uge sportet Orlys Scenic Route.

Jeg har lagt en Peel Off base coat under, som jeg allerede havde glemt alt om dagen efter, da der pludselig poppede et styk langefingerlak af, da jeg lukkede for havedøren.

Og i dag da jeg lander herhjemme efter en eftermiddag hos bedsteforældrene, så manglede den midterste på den anden hånd… den har jeg så ingen erindring om hvor eller hvornår poppede.

Det er vel så ulempen ved de der peel off base coats. Altså at de kan popper af hvornår det egentlig passer dem 😂

Lakken er der lagt to lag af og sluttet af med en gel top coat fra Yves Rocher. Som er ganske fin, ingen bobler og relativ nem at lægge trods den har en ret tyk konsistens.

Som jeg skrev i indlægget om Stilstand, så har jeg slettet min Snapchat, Instagram og fb app fra min telefon, for at få en pause fra den uendelige scrollen og tidsrøvere de nu engang er.

Men jo mere jeg har tænkt over det, jo mere er jeg kommet frem til, at jeg nok også prøver og få min blog tilbage.

Tilbage til dengang man ikke havde så mange forskellige sociale medier at passe hele tiden.

Jeg kan vitterligt ikke huske om jeg nævnte det her dengang jeg stoppede min blog, men en af de ting som facebook og Instagram har taget fra mig i forhold til min blog, det er muligheden for at dele noget.

Tit har jeg jo haft delt noget på Instagram og hvorfor skulle jeg så også dele det på min blog. Og derfor mistede jeg lidt interessen for at vedligeholde det flere steder. Så interessant er mit liv sgu heller ikke, at det kan følges på så mange forskellige måder på så mange kanaler.

Jeg misunder virkelig ikke dem der blogger fuldtid og lever af det, fordi de konstant er på. En af de ting som Miriam har været inde på, i hendes indlæg om hvad bloggere egentlig laver når de lever af det fuldtid. Hvilket kan være utroligt svært at leve op til. Har i misset det indlæg så tag endelig og læs det her!

Det er da også lidt af et pres at konstant skulle finde på noget at skrive om som om kan være interesant for ens læsere. Så det er nok meget godt de større blogge kommer til events og får samarbejdsaftaler i stand og ting tilsendt. Ellers ville deres liv sgu nok være lige så kedeligt at følge som alle andres 😂

Det med at være konstant på oplevede jeg også selv, i det godt halvandet år jeg skrev nyheder om Counter-Strike, fordi der konstant sker noget i den verden og det var til sidst også derfor jeg måtte sige stop, det tog virkelig meget tid og det var bare ikke noget jeg kunne overskue i længden.

Så med alt det ovenstående i mente, kræver jeg min blog tilbage, holder min Instagram, i hvert fald for en stund, til et indlæg om ugen med den pågældende uges lak og er også meget lidt aktiv på facebook.

Det blev til lidt mere end oprindelig tiltænkt, men jeg havde lidt mere på hjerte, end hvad jeg lige fik skrevet på det billede jeg smed op på Instagram i dag.

Tur til Hedeland naturlegeplads

Det evige dilemma når man har børn; hvad skal man underholde de små poder med i weekenden?

Det dilemma har jeg i hvert fald ofte oplevet imens jeg har været nogens mor.

Man kan selvfølgelig og til sikkert stor begejstring for førnævnte pode hive ham med i Tivoli eller lign. forlystelser hver weekend, men det kræver ligesom både en ret god indtægt og ikke mindst et energi niveau som er lig en seks årigs.

Hverken det ene eller andet kan jeg prale af, så jeg er begyndt at ty til gratis fornøjelser. Og i dag kørte vi så til Hedeland, da jeg havde læst de havde både naturlegepladser og svævebane.

Og det har de også, men der var så mange mennesker derude der holdte fødselsdage og lign. at vi næsten følte vi crashede festen når vi gik ind på de forskellige områder. Så vi kastede os over noget Zombiespil på telefonen i stedet og gik mod bilen. Der var dog blevet klatret en smule på en af legepladserne og en tur på svævebanen inden. Men vejret trak også gevaldigt op,så jeg tror det var meget godt vi gik mod bilen der.

Zombiespillet fortsatte i bilen og på vej hjem var vi inde på et lille loppemarked uden for Roskilde hvor sønnen fik forhandlet sig frem til en micromachines bilborg med fire biler for 50 kr. Sikke et kup, han var i hvert fald glad for det og efter en hurtig afvaskning legede han med det en god times tid før han kastede sig over iPad inden vi skulle spise.

Koldskål blev menuen i dag, så det var billigt sluppet 😉 Nu skal vi se en film og dele et kinderæg og så var det vidst også den dag.

Ny dyt

Jeg købte jo en Swift tilbage i januar, da vi endnu ikke vidste det ville blive den varmeste sommer nogensinde cirka.

Og med forrige sommer i mente, så tænkte jeg godt det kunne klares uden aircondition i den bil jeg nu endte med.

Men nu er jeg da det klogere og har derfor også byttet min bil ud med en som har klimaanlæg. Så i går blev min Swift for sidste gang kørt af mig, med begge vinduer på vid gab og parkeret på forhandlerens parkeringsplads.

I stedet trillede jeg videre i min “nye” Mazda 2. Ikke en nyere model overhovedet, har faktisk fået en ældre end min Swift, men med lidt større motor og ja som nævnt tidligere klimaanlæg. Trods den har et par år mere på bagen, så har den altså også fartpilot og det kunne Swiften trods alt ikke prale af.

Der skal jeg så lige vænne sig til den ikke har RBS, som jeg ellers har været vant til. For dem som måske ikke lige ved hvad det er det at når fartpiloten er på så hvis der lægger en bil foran en så tilpasser ens egen bil farten, hvis den sætter farten ned eller op. Pisse smart, men altså noget man lige skal huske ikke alle biler har 🙈

Men den kører altså rigtig godt og hurtigt.. kan godt mærke det er en noget lidt større motor og ikke mindst en sport model. Så jeg er en Happy camper og for min skyld kan sommeren fortsætte et godt stykke tid endnu 😜 (ville dog ikke gøre noget det snart stopper med heden helt).

I skal selvfølgelig ikke snydes for et billede af min nye racerbil 😁 En Mazda 2 Sport 1.5 fra 2008.

Chanel lækkerier

Jeg har været noget ude af loopet med hensyn til neglelakker. Det er jo ikke rigtig noget som interesserer mig på det niveau som det gjorde engang. Men nu faldt jeg over nogen nye farver fra Chanel som ser virkelig lækre ud. Især den mørke lilla er virkelig noget der trækker i mig. Bare flakonen er jo wow 😍

Begge lakker er matte og de hedder henholdsvis Profundeur og Ultime. Jeg har ikke umiddelbart set dem i nogen danske butikker (primært fordi jeg ik rigtig shopper i butikker), så om de overhovedet kommer til DK er svært at sige.

Så bliver man tiltrukket af dem her er det nok ferieshopping eller ty til eBay. Jeg ville gerne hoppe på dem begge to, men det er økonomien bare ikke til lige nu. 😭