Har du ingen uddannelse?

Jeg har lige læst et indlæg hos Sneglcille, som går på hun valgte uddannelsen fra og hvordan og hvorledes hun så er kommet frem i livet. Det gav mig så lidt anledning til at dele min baggrund. Den er nemlig noget lig hendes og jeg er ofte blevet spurgt om hvad jeg har af uddannelse nemlig.

Uddannelse her hos mig består af en 9. klasse. Som jeg knapt nok har bevis på, da jeg ikke har et afgangsbevis, da jeg skulle fortsætte i 10 klasse efter sommerferien. Det gjorde jeg også, men stoppede efter et halvt år. Fik valget at jeg enten selv stoppede eller blev smidt ud. Wow look at me, such a rebel.

Har du ingen uddannelse?

Jeg kan faktisk ikke huske grunden til det skete den dag i dag. Men lad mig bare sige det sådan, jeg havde en speciel klasselærer som havde det svært med folk der havde andre meninger end hende. Hvor jeg så var en af dem.

Så jeg stoppede i 10 klasse, jeg var 16 år og hvad skal man så? Jeg arbejdede i et års tid hos Dagbladet Roskilde som en slags piccoline og ellers nød livet og festede lidt(meget). Efter det år startede jeg på Base 4000, Roskildes pænere navn for deres produktionsskole.

Der gik jeg i knapt et år hvor jeg fandt ud af jeg ville da være mediegrafiker(!). Hvilket jeg i dag slet ikke fatter jeg overhovedet startede på. Jeg er så ikke kreativ at det burde være ulovligt. Det gjorde da så også jeg stoppede efter et halvt år på uddannelsen.

Til gengæld fik det mine øjne op for at jeg da egentlig gerne stadig ville lave noget med computere, bare mere med selve computeren og den slags, frem for noget på computeren. Så jeg søgte i 2001 ind på IT-support uddannelsen i på TEC Ballerup (den gang Metalindustriens Fagskole). Den kom jeg søreme ind på og startede på grundforløb der og bestod det og kom videre ind på hovedforløbet.

Der var jeg så heldig jeg fandt en praktik plads, hvilket var nærmest umuligt dengang, sikkert også nu. Det var hos UNI-C i en lille afdeling de havde som lå tæt på Rundetårn i KBH. Desværre var den tidsbegrænset til 3 mdr. og jeg stod dermed og havde skolepraktik i udsigt.

Hvilket dengang bestod i at møde op i en stor hal, sammen med en 30-40 andre og forsøge at aktivere sig selv i 7 timer inden vi fik fri og måtte tage hjem. Det gik da også meget hurtigt ned ad bakke med motivationen og da jeg fik chancen for at komme over i den gruppe som stod for support af skolens udstyr, så tog jeg selvfølgelig den.

Jeg havde lidt fornyet håb der og tænkte at det nok skulle gøre at jeg kunne blive ved ilden og udholde skolepraktikken. Men desværre ikke. I april(mener jeg) 2003 stoppede jeg på uddannelsen, da det simpelthen var for kedeligt og jeg måtte finde på noget andet at lave.

Jeg havde da selvfølgelig søgt praktikpladser mens jeg sad i skolepraktikken, men dengang var IT på arbejdspladsen slet ikke så udbredt som det er i dag. Findes der en arbejdsplads i dag som ikke har en intern support af en art?

Jeg gik så i et stykke tid og lavede ikke rigtig noget, jeg spillede computer og festede med venner. Det var vidst primært det jeg fik tiden til at gå med, det er faktisk lidt svært at huske da det nu er så lang tid siden.

I oktober 2003 var jeg begyndt at snakke med en gut som arbejdede i Sverige hos HP Supporten. Han foreslog muligheden for at jeg kunne få job der og jeg tror ikke jeg har tænkt mig om i mange sekunder før jeg sagde ja til det.

På det tidspunkt har jeg ikke lavet noget ret i lang tid og et eventyr til Sverige, ja hvorfor ikke?

Der arbejdede jeg så i omkring et år inden turen gik tilbage til DK, sammen med min daværende kæreste. Destinationen var Århus da han skulle studere på Universitet der. Jeg er heldig at få et job hos TDC kort tid efter vi var flyttet dertil. Det var som kunderådgiver hos De Gule Sider, så det var ikke ligefrem drømmejobbet.

Men det var en vej ind på arbejdsmarkedet og det er unægteligt nemmere at søge et andet job når man allerede har et. Der gik da heller ikke andet end et lidt under et år, så havde jeg muligheden for rent faktisk at komme noget nærmere support jobbet, da jeg kunne søge en stilling hos TDC Erhverv.

Det havde jeg i godt 7 mdr. men jeg var begyndt at få hjemve og ville gerne hjem til Sjælland og i februar/marts i 2006 flyttede jeg retur til Sjælland uden et job. Jeg søgte på livet løs og endte med at få et job hos ComX’s support.

Kort tid efter fik jeg dog muligheden for at komme retur til TDC Mobil og den chance tog jeg, det var noget kendt og noget trygt ved at komme inden for de rammer jeg nu havde haft i Århus. Her var jeg så i knap et år da jeg desværre så blev opsagt pga. en af TDC’s famøse fyringsrunder. Last one in, first one out.

Det var i Maj mener jeg, så det var op til sommeren og det var egentlig ikke så slemt igen, da jeg røg ud på dagpenge med det samme. Jeg søgte dog jobs, selvom det var et noget andet dagpenge system den gang og jeg nåede heller aldrig at komme rigtig i kontakt med systemet inden jeg havde fundet et job hos Lyreco.

Efter knap 7 måneder fik jeg pludselig en mail om et jobtilbud. Det var i en support. Det var bedre lønnet end det jeg sad med i forvejen og det var ligesom det jeg havde som mål fra starten. Altså den der support. Det lokkede rigtig meget og jeg endte med at sige ja. Her har jeg så været i 8 år i dag. Så man må sige at det var det helt rigtige valg.

Jeg er 33 nu og mange er jo først færdige med deres lange uddannelser der og skal dermed først ud på arbejdsmarkedet der. Måske helt uden erhvervserfaringen. Lige præcis det er hvad der altid har holdt mig ved ilden.

Ja det kan jo godt være jeg ikke har uddannelsen, men jeg har arbejdet med mit felt i nu, næsten 15 år. Hvilket selvfølgelig giver et stort plus på CV’et. Stabiliteten de sidste 8 år gør jeg kan gå ud og få et rigtig godt job til en rigtig god løn. Ikke fordi jeg har lyst til det, men jeg kan godt hvis jeg vil.

Puha det blev lidt langt, men jeg har tit fået det spørgsmål om hvad og hvordan jeg er endt med det jeg laver, netop fordi at folk de hører at jeg kun har 9 klasse. Det var helt rart at få skrevet ned, så kan jeg altid bare henvise her til 😉

Dog vil jeg sige at jeg rigtig gerne ville have en uddannelse. Men omstændighederne den gang gjorde det svært. I dag er jeg virkelig taknemmelig for at dig derude, som jeg var til praktiksamtale med hos random IT firma i 2002 ikke ansatte mig, for så havde mit liv helt sikkert set anderledes ud.everything

Med alt det skrevet så vil jeg dog stadig sige, at alle bør få en uddannelse. Gerne flere af dem, da det det aldrig skader rent faktisk at have papir på det. Jeg vil også rigtig gerne have en uddannelse i dag og jeg går også tit og pønser på om jeg mon kunne tage noget online undervisning, når jeg alligevel har friuger imellem mine vagter. Nu må vi se om jeg nogensinde får taget mig sammen til det 😛

Er der nogen af jer der måske også sidder i jobs i dag uden at have en speciel uddannelse eller ingen ligesom mig?

Jeg leder i øvrigt efter tips til ferie i Stockholm i mit forrige indlæg, så kom gerne med input hvis i har 😀

Har du ingen uddannelse?

Stockholm tips – kom med jeres guldkorn

Stockholm tips
Billede fra whitecase.com

Nu ved jeg godt jeg efterlyste tips til Berlin for et stykke tid siden. Meeeen det var så inden vi så hvor meget sådan en færgetur koster over vandet koster. Så Berlin bliver gemt til en anden god gang og nu har jeg jo også jeres tips til det, så det er jo fint 😀

Nå men der blev tænkt og tænkt og så landede vi på Stockholm. Jeg har jo boet i Sverige og har altid haft en kærlighed til landet. Så tanken var stadig, vi vil køre til destinationen uden det kostede en formue. Så her er det trods alt kun en bro der skiller os. Jeg har været i Stockholm en enkelt gang, på togstation, så det er ikke meget af byen jeg kender.

Så nu leder jeg altså efter jeres Stockholm tips. Jeg har styr på Gröna Lund, Junibacken og Cosmonova. Men ellers så ved jeg ik rigtig hvad der er at ting at se. Hverken mig eller manden er specielt interesseret i voldsomme kulturelle ting, såsom slotte eller museer, så det er nok mere hvad der er at finde på ud over de førnævnte.

Jeg tænker også lidt på nogen ture med båd, da der unægteligt er en del vand i Stockholm. Vi skal bo på Scandic Malmen, Södermalm, som er ret centralt så vi burde kunne komme ret nemt rundt til ting.

Så nu håber jeg at nogle af jer har lidt guldkorn oppe i ærmet, så vi har lidt mere at vælge imellem at lave når vi nu er der. Gerne også en tur ud af Stockholm, hvis der er noget at se i nærheden, 50-60 km væk max.

Stockholm tips

Det der med fristelser på internettet (planner besættelsen)

Jeg har nævnt før jeg har en svaghed for planner videoer på YouTube… Jeg er ser dem oftere og oftere. For hver gang bliver jeg lige lidt mere fristet af at kaste mig ind i klistermærke planlægnings universet. Jeg har endda flere gange siddet og designet en på erincondren.com og flere gange nået til checkout.

MEN der er det så jeg bliver nærig. Een ting er at den skide kalender koster $55 og så skal man jo også liiige have lidt tilbehør og den slags med. Men så kommer der fragt oveni. 1 2 1 dolleros ender vi ud i. Plus chancen for den bliver hevet i tolden, så er vi altså tæt på de 1000 bobs.

erin condren Planner

Jeg er simpelthen for nærig til at give over 7-800 (måske 1000) kr. for en kalender. Det er ligesom at give mere end 4-500 kr. for en pung. Der er en smertegrænse for alt, og for en kalender hedder min nok max. 2-300 kr.

Ikke mindst er jeg blevet lidt mere tilbageholdende pga. rigtig mange er utilfredse med den nyeste version. Erin Condren har åbenbart outsourcet til Kina og derfor er kvaliteten svingende. Og til den pris som vil jeg nok forvente at man ikke sidder med pixelerede prints og i nogle tilfælde ridser i coveret og den slags.

Alternativet til Erin Condren

Så jeg fandt det næst bedste. En håndlavet lille en af slagsen på en etsy shop (Favourite Notebook). Denne her faktisk. (122 kr. inkl. fragt) Den er godt nok ikke ligeså fancy og slet ikke lige så stor eller i ligeså god kvalitet. Men det udfylder mit klistermærke behov udmærket og at den har et månedlig view fremfor en ugentligt, hvilket er det jeg foretrækker.

Som jeg skrev i mit indlæg, så sker der bare ikke rigtig nok i mit liv til at udfylde sådan en ugentlig spread 😛 Der fulgte faktisk også en gratis ugentlig planner med, som ikke havde årstal eller dato, så den kan vel bruges hvis jeg vil kaste mig ud i en den slags 🙂

Der er i øvrigt en shit load af planners på Etsy hvis man har lyst til at hoppe ud i det, fremfor en Erin CondrenPlanner

Jeg fandt også lidt stickers fra en anden shop (Stickers Made By Omii) som var den jeg nu lige kunne finde der havde de stickers jeg mente at skulle bruge, f.eks Work. Så der bestiller jeg formentlig fra igen. Ikke mindst fordi de kom super hurtigt 🙂 Der gik et par dage fra jeg bestilte til de lå i postkassen.

PlannerPlanner

Bottom line

Nå men jeg er glad, min pengepung er glad og ikke mindst er den til at bære rundt på. Så må vi se hvor længe jeg kan finde ud af at bruge den. Baseret på det… så kan det jo være jeg upgrader til den anden næste år! Så har jeg også lidt tid at spare sammen til den 😛 Indtil videre har jeg udfyldt de næste to måneder. Den starter nemlig for Juli, så jeg håber meget jeg kan blive ved ilden og holde den opdateret. Jeg vil i hvert fald gerne vende retur med hvordan det er gået, hvis nogen er interesseret i det 🙂

Skulle i være blevet fristet til at købe en selv (og er semi-millionærer :P) så smid lige en kommentar, for så kan jeg da i det mindste give jer en rabatkode på $10, nu hvor jeg ik selv kan få sådan en, da jeg har haft oprettet min konto for laaaang tid siden og dermed er det løb åbenbart kørt.. hrmmf 🙂

Planner besættelsen

4 år med Magnus

Jeg tænker at alle der har børn de kan tale i timevis om deres lille vidunder(e) og jeg er jo selvfølgelig ingen undtagelse. Mit seneste større indlæg om Magnus, var da han fyldte 1 år. I kan læse indlægget her. Så nu her knap 3 år senere er det vel på tide med en update 😉 Ikke mindst fordi han bliver 4 år, netop i dag, tillykke med det min lille skat <3

Måtte jo lige selv læse det indlæg igennem og hold op hvor er der sket meget siden der.

Det er ikke fordi jeg har så meget at remse op i forhold til at have en 1 årig til en 4 årig. Alle de samme bekymringer, samt mange mange mange flere er kommet til 😉 Men jeg kan da komme ind på de samme emner som sidst og lige give en note eller to om dem.

magnus4aar

Bleskift/ble-fri

  • Han lærte jo rimelig hurtigt at selv løfte numsen når bleen skulle på, så det har været rimelig nemt at køre det løb. Bortset fra lige den der periode på knap et år hvor han bare lå og vred sig på puslebordet og absolut ikke ville skiftes (det er bare en fase, det er bare en fase, det var heldigvis en fase, bare en lang een!)
  • Han har siden han kunne gå brugt Libero Up & Go, da det simpelthen var det som sad bedst på ham og var færrest tissen igennem episoder med.
  • Lige pt. har vi jo gang i at blive blefri, lidt sent i forhold til andre børn vil jeg mene, men han har bare ikke været klar før nu. Vi har haft ganske få uheld og han er virkelig god til at suse på toilettet når han skal. Nu er der så bare den lille hurdle at han går ud og laver lort, og tørrer så (ikke godt nok) sig selv i stedet for at kalde på en voksen. Så hej til røde numser igen..
  • Mors frygt for at han ryger ned i toilettet da han ikke vil bruge det fine blå børnebræt vi har købt til ham…
  • Episode der udspillede sig igår, vi sidder på terassen derhjemme, farmand er på toillettet og vi sidder og spiser en is. Lige pludselig bryder Magnus halvt ud i gråd og siger JEG KAN IK STOPPE det (han har en lille lort på vej). Mor her farer op og løfter ungen op i strakt arm ud fra sig, som om han stadig var en lille bitte baby og styrer til nærmeste toilet, hvor far sidder… Så må rushe op i den anden ende at huset med stadig stort 18 kgs barn i strakte arme for at nå op på det andet toilet og får bukserne hurtig ned og placerer ham på toilettet… Blot for at konstaterer tørt fra hans side at det bare var en “luft lort”… Det næppe første eller sidste gang det sker tænker jeg 😂 Gruer lidt for bilferien om vi må kaste bilen ind til siden og holde Magnus ud af vinduet 😛

IMG_6962

Sygdom

  • 7 – 9 – 13 – Har vi været skånet. Han har et virkelig solidt helbred og har han været syg har det været en dag eller to med høj feber og trods det er han for det meste frisk alligevel.
  • Skoldkopperne har været udeblevet. Selvom jeg er overbevist om at han har haft dem. Vi blev sendt hjem fra vuggestuen en gang hvor han havde en masse pletter, men lægen frikendte ham for at det var skoldkopper. MEN han har været udsat for dem 4-5 gange efterfølgende og de er altså ikke dukket op. Så jeg håber/satser på at det er klaret.
  • Diverse andre vuggestue/børnehave sygdomme som vi ser skilte hængt op om indimellem, har vi heller ikke været løbet ind i endnu. Jeg gruer for den dag der kommer en børneorm med hjem derfra… Yikes..

IMG_6659

Søvn

  • Han sover troligt hver dag fra kl.19-6. Stort set uforstyrret. Det er i hvert fald sjældent han vågner af anden årsag en end lort i natbleen.
  • Lur har der ikke været noget af fra han var ca. 2½ år. Det gad han simpelthen ikke, så den er jo for længst ude af billedet.
  • Vi har efterhånden gjort ham klart at han ikke skal sove i vores seng. Dog er far nem at knække når jeg er på nattevagt, så det er ofte det sker han er at finde i min seng når jeg så kommer hjem. Men vi har derfor også installeret hans madras fra hans juniorseng ved siden af vores, så han kan sove i den skulle han have brug for os en nat.
  • Nu er det heller ikke fordi jeg ikke har lyst til at sove sammen med ham. Det er virkelig hyggeligt. Men jeg dur bare ikke til at sove med en fod i hovedet og min nattesøvn er virkelig essentiel for at jeg er frisk.. Er jeg ikke det, så er jeg ikke til at være sammen med 😛
  • Det eneste lille håb jeg kunne have var at han blev lidt mere b-menneske og måske sov til bare kl.8-9 stykker i weekenden.IMG_5905

Leg

  • Holy s… Han har f….. meget energi. Hvis han kunne få lov så ville han lege 24/7.
  • Han elsker at lege i sin sandkasse.
  • Han elsker at gynge, nu da han har knækket gyngekoden (så kunne mor bare godt tænke sig han ikke gyngede så højt).
  • Han elsker at spille fodbold, kaste med bolde, lege med vand. You name it, han vil lege med det.
  • Han er rimelig ferm med en ipad/iphone og styrer både YouTube, Netflix og diverse spil med en steady hand.
  • SnapChat er hans yndlings, og der går næsten ikke en dag hvor vi ikke er inde og lave ansigter til stor glæde for nok mest ham selv og moren 😉
  • Han er altid ret så fjollet og bare generelt virkelig socialt anlagt 😀

Mad

  • Han spiser rimelig meget alt vi serverer. Han kan dog ikke lide løg og tomater. Han elsker nuggets og kunne leve af det hvis han fik lov. Hans seneste livret er kebab 😀
  • I forhold til mit sidste indlæg kan jeg se jeg ikke skrev hvorfor jeg stoppede med at amme, så kan da lige komme med grunden her. Han bed mig simpelthen i brystvorten og så var jeg tænkte nu var det ligesom det 😛

businessmagnus

Diverse

  • Han er simpelthen så sjov og så kvik. Jeg tror ikke der går en dag uden mig og Martin vi ikke kigger på hinanden og ser overraskede ud eller griner af hvad han siger. Men det tænker jeg næsten alle forældre oplever 😉
  • Han vejer 18 kg og måler 103 cm. og da jeg ikke fik andet at vide hos lægen, så går jeg ud fra at det er temmelig normalt 🙂

4 år med Magnus, summeret ret kort op. Så må vi se om det næste bliver om et år, eller om 4 igen 😛

nophotoplease
Når man absolut ikke vil have taget billede i børnehaven

Hvordan finder man nye veninder som voksen?

Stine som har bloggen Polishing Life, skrev igår et rigtig godt indlæg. Et meget modigt indlæg vil jeg i høj grad sige. Så start lige med at hoppe over og læs det først samt min kommentar til det og så kom tilbage og læs indlægget her.

Til dem der ikke lige orker at læse det, så er det kort fortalt: Hun har altid haft svært ved at have nære veninder og aldrig haft en bedste veninde og heraf så forventer hun heller ikke en polterabend i forbindelse med hendes forestående bryllup. Deraf fik jeg lyst til at uddybe emnet lidt mere, for hvordan finder man nye veninder som voksen?

Jeg har to nære veninder som jeg har kendt siden folkeskolen og vi har dermed tilbragt omkring halvdelen af vores liv sammen på godt og ondt. Og dog ikke. Det er nemlig ikke et trekløver i den forstand som man nok ellers ser tit mellem veninder. Den ene var jeg veninder med først og den anden blev jeg veninder med et par år efter. Og de har aldrig været nære veninder, da de havde hver deres vennekreds, hvor jeg var sådan lidt i midten og var veninder med dem alle. Men dog med de to som de nærmeste.

Vi har fulgt hinanden igennem lidt af hvert og har tit været uden kontakt med hinanden i flere måneder og år endda. Mest pga. jeg har haft boet i udlandet og i jylland men når vi sås, så kunne vi altid bare snakke videre som var det igår vi sidst havde set hinanden. Og ja så er det vel rigtig veninder, ik?

Det er i hvert fald aldrig nogen jeg har været bange for at miste, trods den manglende kontakt, fordi vi har så meget historie sammen. Det trods vi alle har udviklet os i hver vores retning. Meget forskellige retninger endda, men vi har altid kunne hygge os når vi sås. Det sætter jeg vældig meget pris på og er næsten sikker på at vi nok skal blive gamle sammen 😘

Noget af det Stine kom ind på var det der med at få en ny veninde. For det er jo bare ikke noget man lige gør. Jeg går i hvert fald ikke over til naboens kone og spørger om hun kan lege. Nok mest fordi hun en gang har været ved at køre mig ned. Haha. Ej hun er meget sød, men vi er nok lidt for forskellige ud fra hvad jeg umiddelbart har har indtrykket af.

Men der har jeg så måske været heldig, at jeg igennem bloggen har mødt nogen rigtig søde damer og endda nogen som jeg vil betragte som nære veninder også, selvom vi ikke ses tit eller endda slet ikke har set hinanden. Det er vel det som er så vidunderligt ved nettet. At man kan få nogen rigtig nære veninder, trods man aldrig mødes ude i virkeligheden.

Så skulle jeg give et godt råd til hvordan finder man nye veninder som voksen? Lav en blog. Eller gå til noget holdsport, meld dig til et hæklekursus eller noget helt andet hvor der er en fælles hobby. Det er trods alt omkring en fælles interesse de fleste mødes og på den måde får nye venner. Det er min erfaring umiddelbart. 😉

Hvordan har i det med veninderne, er der mange eller ingen? Er de nye eller er det nogen gamle krager der hænger ved? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre jeres take på det her emne.

Jeg tror i hvert fald aldrig det er for sent at få nye venner. Trods man måske ikke er veninde materiale eller bare er lidt en underlig snegl, som jeg er 😛 Nogen skal sgu nok finde dig sjov eller interessant og hænge ved 😀

Hvordan finder man nye veninder som voksen?
Lækre billeder af en lidt yngre mig og veninderne 😀 Og ja er beruset på det første 😛

Hvordan finder man nye veninder som voksen?