Ret imponerende hvis jeg selv skal sige det, da jeg ved fra andre flytninger at nogle flyttekasser aldrig nåede at blive pakket ud inden der var gået x antal år og der så var en ny flytning i gang.
Her havde jeg dog ikke så meget valg, da kasserne bare blev nødt til at blive pakket ud, for jeg kunne finde de ting jeg skulle bruge i hverdagen.
Det er vel en fordel ved at flytte i lejlighed kontra hus, her kan de nemlig ikke gemmes væk nogen steder…
Selve flytningen var ret hård, mest for min ryg trods jeg ikke skulle bære så meget, så havde vi jo været i gang i weekenden hvor den blev godt smadret. Men der dukkede to unge mænd op på min adresse om torsdagen og så knoklede de ellers løs i 7 timer.
Men de klarede den med bravour og jeg klarede den, omend jeg var virkelig træt og smadret på dagen og ja ugen efter. Lidt her nu stadigvæk faktisk.
Det er nok det psykiske der lige skal med nu, hvor det fysiske er kommet på plads.
Men på plads er jeg i hvert fald nu, og jeg synes faktisk det er blevet en skide hyggelig lejlighed. Især min stue er bare lykkedes og alt plus mere til kunne være der, hvilket jeg slet ikke havde regnet med.
Jeg skal nok få taget nogle billeder af det hele, når jeg endelig er på plads og synes jeg kan tillade mig at vise det hele frem 😛 Men nu har i da lige fået et pip fra mig, her post flytning 🙂
(Hvilket der forhåbentlig ikke kommer mere af herinde i de næste mange år 🤞)