Lige i tide til efterårsferien, for dem der nu er så heldige at holde så noget, så er der her et lidt fristelser at kunne kigge efter 😉 CND er kommet med en efterårskollektion i deres Vinylux serie, der hedder noget så fancy som Modern Folklore. Kollektionen har faktisk været ude siden August 🙂 Lakkerne kan købes hos bla. Stylebox.dk og i skønheds- og negleklinikker. Prisen er 125 kr. pr. stk.
Kollektionen består af 6 virkelig flotte efterårsfarver. Jeg har bla. brugt den til min Inspireret af efterårs mani som jeg lavede til Fancy Friday. Som oven i købet kom i et efterårs galleri på nailitmag.com 😮 Virkelig stort i min verden ;D
Crimson Sash
Den første er en smuk dyb rød med ganske let shimmer i. Vil vove og påstå den her også sagtens kan bruges nemt henover julen. Dækker fint ved et tykt lag eller to tynde.
Fine Vermillion
En virkelig fin orange, som jeg normalt nok ikke ville finde specielt pæn, men jeg må sige at de har ramt et eller andet her 😀 Den passer i hvert fald rigtig godt til de farver som bladene snart får 🙂 Dækker bedst ved to lag.
Indigo Frock
En blå med lidt grå undertoner. Den får mig umiddelbart til at tænke på Orage fra Chanel, men tror at Orage er en smule mørkere. Må lige sammenligne ved lejlighed 😉 Den dækker fint ved et enkelt lag. Lakkerne her er i øvrigt utroligt lette at arbejde med og lægger sig flot på neglene.
Locket Love
Umiddelbart er den en smule mindre guld-agtig IRL. Den har sådan et skær af sølv indover sig. Så det er nok en af dem man skal se i virkeligheden for at kunne bestemme sig for om det er en som falder i ens smag. Den dækker helt fint ved 1-1½ lag.
Plum Paisley
Uhhhh en lækker lilla 😀 Jeg er helt solgt i den her, virkelig smuk farve. Den har lidt undertoner i shimmer af rød og en smule lysere lilla. Den dækker selvsagt ved et enkelt lag 🙂
Rose Brocade
Altså den er jo så flot, navnet alene er så fint og feminint. Den er smuk og rød! Den dækker dog først ved to lag. Da den er en smule gennemsigtig ved et nemlig. Men det er kun ude i spidsen, så det er udelukkende derfor den kræver to. Som skrevet før så er kollektionen ude nu, men skal du have nogen af de limited edition farver, så skal i nok til at få fingeren ud, so to speak 😉 Nå men nu er jeg altså spændt på at høre om nogen her frister eller i måske allerede har været ude og shoppe? De er svære at modstå jo!