Når man har en blog…

Altså en der har en fast læserskare og man efterhånden er rimelig etableret i blogger verdenen, så følger der også et pres. Presset er nok  egentlig et som man lægger på sig selv. Det kommer stille og roligt. Flere likes og flere followers gør et eller andet ved en. Jeg er næsten sikker på alle som har haft en blog genkender det.

Jeg tænker det ikke bliver mindre hvis man til sidst ender med at leve af det. Hvilket jo ikke er noget jeg går efter og derfor har jeg også mere eller mindre givet op og tænkt, næ jeg gider ikke like hunte, jeg gider ikke gøre dit eller dat for at få en ekstra follower.

Trods jeg har fået det sådan med det nu, så er det jo altid fedt når man stadig får nogen af førnævnte. Men som sagt det ikke er noget jeg går efter. Hvilket også er en af grundene til jeg ikke har holdt nogen giveaways eller lign. i forbindelse med den “nye” blog. Det ville jeg nok have gjort før i tiden, men dem som man tiltrækker ved giveaways er typisk nogen som kommer ind og deltager og så kigger de aldrig på bloggen igen.

Jo man kan helt sikkert lave dem når man har en tilpas stor læserskare, men ikke før det. Man lægger rigtig hurtigt mærke til de samme navne som går igen og igen på de forskellige blogge og det er altså dem som kun popper frem med en kommentar når der er en giveaway.

Derfor har jeg altså også på en eller anden måde en nyfunden frihed med min nye gamle blog. Jeg føler ikke det pres mere at SKULLE skrive om noget, men først skrive noget når jeg har lyst til det. Hvilket så også forklarer stilheden de sidste par dage.

Jeg har simpelthen bare været offline (jeg har dog været en del på snappen) og fejret mand og barn. Det ville ikke være noget jeg synes at kunne tillade mig før i tiden. Der ville jo være f.eks Fancy Friday og ja sikkert også nogen andre indlæg. Så jeg nyder virkelig at det pres ikke er der mere 🙂

Men som skrevet fejrede jeg fødselsdag for mand og barn i weekenden, henholdsvis 31 og en snart 4 årig, som forhåbentlig er ble-fri (krydser fingrene)! Han har vidst i øvrigt heller ikke været mere exited for en gave før det her… Elsker hans woooooooooooow 💖

Video er indlejret på siden.

Magnus spiderman