Årets julelook fra L’Oréal er The Million Carats Collection. Med denne kollektion forenes parisisk glamour med lækre glimmerdetaljer, der kan tones op eller ned afhængig af humør og anledning. Kollektionen indeholder 2 mascara, 2 læbestifter og 2(3) lakker.
Den første er Volume Million Lashes Golden Black som har fået tilsat guld-partikler til den glamourøse mascara-formel, der omkranser øjnene med et subtilt guldskær. Den anden er Volume Million Lashes Top Coat Glitter der smykker dine vipper med et fint lag holografisk glitter. Den kan bruges ovenpå din almindelige sorte mascara eller i kombination med Volume Million Lashes Golden Black for et ekstra intenst look. Begge mascara er limited edition og kommer i butikkerne fra uge 48. For de hurtige og dem, der ikke kan vente, vil de også være på snigpremiere i Matas’ Webshop fra uge 46. Prisen for begge mascara er 139,95 DKK
Julens kys skal gives med en dyb, blommefarvet mund tilsat et strejf af perlemor: Sparkling Amethyst (Nr 287). Den lækre, karamelfarvede Organza (Nr 236), der ligeledes har et hint af glimmer, er julelookets mere afdæmpede bud, på kysseklare læber. Prisen for begge er læbestifter er 99,95 DKK, og de kan allerede fås i butikkerne nu.
Glimmer-tendensen er slet ikke til at komme uden om denne jul. Og hvis du ikke er til at kaste dig ud i paillet-kjoler og guldsko, kan et strejf af glimmer på neglene gøre underværker. Efterårets Sequin Explosion vil igen være at finde på julehylderne side om side med to nyheder: den midnatsblå Million Sapphire (847) og den strålende sølv/guldlak, Platinum Chic (845). Lakken på billedet ovenover gengiver ikke lakken helt præcist, der er også større runde glitter stykker i, som i den blå. Glæd jer til at se dem begge 🙂 Lakkerne kan bruges som topcoat ovenpå en yndlingsfarve, eller påført alene i to lag, for at give en fyldig og mættet tekstur på neglene. Prisen er 39,95 DKK og de kommer på hylderne i uge 48.
Alle produkterne skal jeg nok vise jer i løbet af den kommende tid her på bloggen 😀 Det er måske lidt tidligt til at begynde at snakke om jul.. I hvert fald for mit vedkommende, men altså, det her kan jo bruges året rundt, vil jeg mene, så mon ik det går? 😉 Er der nogen af de spændende sager her det kribler i jer for at få fat i? 😀
5 comments
Uhh jeg glæder mig til de to fine lakker… dem skal jeg bare have fingre i 😉
Håber ikke mit indlæg med dem så har skuffet 😛
Lakkerne er jo uundværlige 😉
Mascaraen med glimmer kunne være rigtig fin til nytårsaftenslooket!
Js er helt enig 😀 Måske den også kunne komme på tidligere, måske lidt overkill at købe en mascara kun til nytårsaften 😛 Men igen der er jo masserer som køber tøj kun til nytår, så hvorfor ikke også mascara? 😀
Jag hoppas att dessa snart kommer till Sverige också, längtar massor till jul och nyår nu när julkollektionerna börjar komma!