Venindebog #3 – Chakalacquer.dk

venindebogen

En ny uge betyder, en ny side i venindebogen. Ja ok det er jo ikke rent faktisk en ny uge endnu, men har besluttet mig for at det skal være om søndagen de her indlæg kommer, medmindre der er Polishers Inc og så kommer det i stedet om mandagen. Det er jo meget rart med noget fast 😉

I dag så kommer i til at stifte bekendtskab med Charlotte. Hvis i har fulgt med herinde i længere tid så vil i nok også have stødt på hende før, fra tid til anden. Bla. da jeg lavede 31DC2014, i Pink Torsdag og ja Polishers Inc, selvfølgelig.

Navn: Charlotte venindebogcharlotte
Blogchakalacquer.dk

Det handler min blog om: Neglelak

Det bedste ved at blogge: Jeg elsker at få feedback på de ting, jeg laver på neglene. Det er bare lidt sjovere at lege med lak, når der er nogen at vise det til 🙂

Det værste ved at blogge: At det tager så lang tid. Det virker så simpelt – du lægger lak på dine negle, tager et billede, uploader dem til bloggen og vupti. Nej, sådan er det bare ikke. Det tager timer at tage det helt rigtige billede, at udvælge et par stykker blandt de 100 man får taget i én grads forskellige vinkler, redigere dem, uploade dem, skrive en tekst…

Det bedste jeg har oplevet via bloggen: Det er helt klart alle de venskaber, det har medført! Det er lidt som i gamle dage, hvor man fandt pennevenner gennem Wendy-bladet. Nogle søde, søde piger, som man kan dele sin besættelse med, og som man stille og roligt bliver fortrolig med. Blandt andet dig, Maria, som har været en kæmpe støtte og hjælp gennem først min graviditet og nu min tid som nybagt moar. Nogle af dem sender også gaver af og til – af en fik jeg for eksempel en buket blomster, da vi købte hus, en anden sendte en lille julegave, mens en tredje sendte en babykurv, da min baby kom. Det er sguda fantastisk!

Det kunne jeg aldrig finde på at blogge om: Mode. Gad godt gå mere op i mode, for det er sjovt at sætte ting sammen. Men jeg orker det ikke. I stedet tager jeg bare det på, der ligger forrest i skabet.

Det ville jeg gerne blogge mere om: Ville rigtig gerne i gang med at lave nogle tutorials, enten som billeder eller video, men det tager endnu længere tid :/

Her sidder jeg og blogger: Jeg har fået mit eget lille lakhjørne på kontoret. Her har jeg sat hylder op på væggen, så jeg kan sidde og kigge på nogle af mine yndlingslakker – som i øvrigt bliver bevogtet af noget andet, jeg samler på, nemlig mine Little Lazies-figurer.

charlottebord

Første blog jeg læste: Åh, det kan jeg ikke huske, men mon ikke det har været All Lacquered Up.

Største blog crush: Jeg er helt vild med Paulina og hendes blog Fall in… naiLove! Ikke alene er Paulina en fantastisk sød person, en af dem, jeg er kommet tæt på. Hun er også helt vild sej til at tage billeder og lave grafik. Hun leger altid helt vildt, når hun tager billeder, og resultaterne er altid mega fede! Jeg ville ønske, jeg kunne gøre hende kunsten efter 🙂 Hvis vi snakker ikke-negleblogs, må det være Miriams Blok. Miriam er også et skønt menneske, som skriver med humor og selvironi.

Jeg elsker dette ved andre bloggere: Når man kan mærke bloggerens personlighed i indlæggene.

Jeg bryder mig til gengæld ikke om: Hvis det hele bliver for overfladisk, fluffy og pink.

Min egen værste blog uvane
: Jeg nedgør altid min indsats, når jeg har lavet et design. Det er virkelig en uvane, for jeg gør mig jo altid umage. Og når man gør det, så er det jo altid ’godt nok’.

Det vil jeg gerne blive bedre til med bloggen: At få lavet indlæg noget oftere. Håber tiden kommer tilbage, når min baby er blevet lidt større.

En anden blogger jeg ville være for en dag: The Nailasaurus. Hun bliver inviteret med til sjove ting altid, og så formår hun altså at balancere sit liv, så hun får produceret en masse indlæg. Jeg tror, det kræver gode evner for at planlægge, og det gad jeg godt at prøve 😉

Blogger jeg stadig om 10 år? Ja, det tror jeg. Jeg har allerede blogget de seneste 10 år, men det var inden, der var noget, der hed ’blogs’. Dengang hed det bare ’en hjemmeside’, og der skrev jeg vist mest om min hund 🙂

Hvis jeg havde 5000 kr. jeg ville bruge på bloggen ville jeg købe: Et bedre lys-setup!

3 ting jeg altid har i nærheden når jeg blogger: Noget at drikke, min telefon og mit kamera.

Fun fact om mig: Jeg elsker at drikke cola af langstilkede vinglas. En vane, jeg tillagde mig under min graviditet. Det er ligesom lidt mere eksklusivt, og så smager colaen bedre sådan 😉

Et godt råd: Fugt, fugt, fugt! Det kan ikke overdrives. Særligt her om vinteren er det vigtigt for at få glæde neglebånd, så fugt med alt hvad du kan komme i nærheden af af olier og cremer. Brug dem så tit som muligt, ganske særligt efter håndvask.

Tusind tak Charlotte for at deltage 😀 Dejligt at du har tid imellem amning og bleskift til at lege med! Jeg er faktisk lidt med på den med langstilkede vinglas og cola.. Men de er bare så besværlige at rengøre bagefter.. Så det bliver altså bare til plastikkrus 😛

Rigtig søndag 😉

Venindebog #3 – Chakalacquer.dk

You may also like

6 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: