Lidt tanker om influencers

Det her er mit 2.200 indlæg her på bloggen. Bloggen blev faktisk 10 år i år, i marts. Ikke at jeg huskede det dog.

Jeg har rumsteret her på domænet allerede siden 2005, hvor jeg for første gang lavede en blog herinde, i november 2005, så det er jo en smule længere tilbage. Hvis man vil tage et kig på hvordan det så ud kan man det her.

Jeg lagde jo min aktive beautyblogger “karriere” på hylden for et par år tilbage og der blev der så også skruet ned for bloggen, endda helt lukket og slukket herinde.

Meeeen det er dæleme svært at lægge så noget 100% fra sig. Nogen kan sagtens, andre kan ikke. Jeg falder nok så lidt imellem og kan godt i perioder, men så får jeg en pludselig trang til at skrive lidt igen.

Så det er vel også hvad det herinde er blevet til. Lidt hygge blog. Det samme med min instagram. Det er også bare når jeg føler for det med billeder. Story er jeg dog lidt bedre til at opdatere med. For det meste kun memes og den slags, men det er vel også en slags opdatering. Aheem…

Men det der egentlig har været mest rart, ved at kunne give slip på det her blogging/instagramming, er nok det med tallene. Det med ikke at skulle bekymre sig om, at opretholde et vidst antal følgere og reach, for at man har nogle gode tal at vise frem til potentielle samarbejdspartnere.

Jeg er i hvert fald glad for ikke at skulle leve af at blogge udelukkende, for er du sindssyg et pres der må være på en konstant for at være på. For det er vel egentlig det som at være blogger eller influencer, går ud på.

At være på, at være der hvor det sker, for at du kan videregive det til dine følgere, som du så influere til at købe et produkt eller lign.

Især med konkurrencen der er nu, i forhold til dengang jeg var med i gamet. Der er så mange om buddet nu og det med at holde sig selv aktuel og attraktiv for samarbejdspartnere, må nok være mindst lige så hårdt, som det med at altid være på.

Man kan sagtens hurtigt tænke at det må da være vildt fedt at være influencer, men en ting er den polerede overflade, som kommer frem på blog og instagram og en anden ting er så alt det der foregår bagved. Det har den normale læser nok ikke helt nogen ide om, hvis de ikke selv har prøvet det.

Den seneste tid har der også været meget fokus på at være mere miljøbevidste, især Rockpaperdresses har taget det op med hendes #Miljømandag og også Mette Marie Lei Lange har fået hug for at tage på ferie og dermed skulle ud og flyve. Det er jo så bare mere benzin på bålet for dem der ser på udefra og en uheldig drejning, når man tænker på at nogen egentlig rigtig gerne vil gøre noget, men at det så bliver kastet i en negativ retning.

I en helt anden boldgade ovre på YouTube, har der netop været en kæmpe stor skandale med nogle af de største beauty YouTubere involveret. Meget kort fortalt med en del detaljer udeladt: Tati har et vitaminpille firma, Halo Beauty, hendes kollega og gode ven James Charles, reklamerede for SugarhairBear, som er hendes største konkurrent. Hun følte sig forrådt, forsøgte at få reddet trådene ud med ham, hvilket han åbenbart ikke ville, og vice versa.

Det er endt ud i at James Charles har mistet mange millioner subscribers, da hun lagde en video ud, kan ses her, han svarede igen og hun svarede igen og han svarede så igen, men jeg tror fra begge sider nu er sagen lukket, for offentligheden i hvert fald. Hvilket den bare burde være blevet fra starten af. Sådan et offentligt skænderi var meget mærkeligt at se og er nok den første af den slags (af hvad jeg kan huske) på YouTube.

Men det jeg egentlig ville frem til med den her lille bi-historie, er hvilket enormt ansvar man sidder med som influencer. De her to mennesker når ud til mange millioner mennesker, som så handler på vegne af hvad de siger, måske baseret på løgn, måske ikke. Det er svært at sige og vide som læser/seer af de her platforme.

Senest har reklamer for snus bragt Marie Jedig og Freja Wever i spotlyset, hvilket er meget uheldigt, da de har den del unge følgere.

Men det ville jo nok et dilemma for de fleste i deres situation, “Vil jeg have brød på bordet og satse på at ingen af de unge mennesker der følger mig, egentlig går ud og køber noget på baggrund af min reklame eller skal jeg sige nej?”.

Og der vil langt de fleste der lever af det, jo nok vælge det første og egentlig se bort fra det ansvar de har der.

Der er jo også den lille sag med Christina Barré og den shitstorm hun var i med de gratis drinks og Jodel. Men den er der allerede skrevet meget om, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på.

Anywho det blev sgu lidt langt, men jeg følger stadig ret meget med i og hos mange bloggere og instagrammere, så jeg ser jo også lidt på det udefra og nu havde jeg lige lidt tanker ovenpå den seneste tids drama.

Og det bliver nok ikke sidste gang, da det ind imellem kribler i mig for at give en kommentar med på hvad der sker i influencerland (før kendt som blogland) 🙈

Photo by Maddi Bazzocco on Unsplash

2 comments

  1. Tillykke med de 10 år. Jeg har præcis samme tanker som dig: Godt man ikke skal leve af det! Og på den anden side, så er jeg også nogle gange ‘forarget’ over hvad de siger ja til – og hvor meget de ‘glemmer’ at skrive, at det er reklame. Heldigvis er det jo blot at klikke væk – det tror jeg mange ikke gør og så ender kommentarfeltet med en omgang mudderkast.
    Kh. Birgitte

    1. Tak <3 Altså jeg forstår dem jo også godt, det er svært at sige nej til at blive tilbudt noget gratis, men man skal også huske sin troværdighed. Jeg glæder mig til at se hvordan det hele udvikler sig, om hvor lang tid det her influencer kan blive ved inden folk bliver trætte af det... For jeg tror sgu ik det kan blive ved.

Skriv et svar :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.