3 fede HBO serier til ferien

HBO er så meget mere end Game of Thrones, The Handmaids Tale, Billions osv. men det kan jo være svært at vige fra favoritterne og ja egentlig hvor man skal starte, nu man har tid til en ny serie.

Så nu giver jeg lige mit bud på tre serier, som lidt af ferien kan bruges på 🙂  Jeg har også før anbefalet en Insecure her.

Divorce

Har man savnet Sarah Jessica Parker efter SATC sluttede, så synes jeg hun kommer godt igen i denne serie, selvom den er langt fra SATC universet.

Den handler om Frances(SJP) og Robert, der har flere årtiers ægteskab bag dem og til en fest hos deres bedste venner, som ender meget dramatisk, tager hun det op til overvejelse og ender med at sige til Robert skal gå fra hinanden. Derfra følger man så den lange proces de hver især gennemgår imens det står på. Serien byder på god og skarp humor og flere tåkrummende situationer som de går igennem.

Der er lige nu to fulde sæsoner ude og den tredje er igang, med nye afsnit om mandagen.

Euphoria

Først en lille disclaimer inden man hopper ud i denne serie. Der er mange scener der viser sex, stofmisbrug og vold, så det er ikke en serie og sætte på mens børnene er vågne 😉

Vi følger hovedpersonen Rue, som også fungerer som fortæller i serien. Rue døjer med et mangeårigt stofmisbrug, der kulminerer i en overdosis og det er fra hun vender hjem igen at historien foregår, dog med fortællinger om de forskellige personers fortid. Den er meget intens og fanger lynhurtigt seeren. Karakterne er virkelig godt spillet af skuespillerne og de overrasker klart med deres handlinger igennem historien.

Der er lige nu fem afsnit ude og nye kommer søndag/mandag. Der kommer otte i alt i første sæson og anden sæson er også planlagt.

Years and Years

Den sidste serie er kun på seks afsnit, men klart den der har gjort mest indtryk på mig. Jeg tuder ik ligefrem til hverken serier eller film, men det gjorde jeg altså til den her og sætter i jer til at se den eller har set den, så ved i nøjagtigt hvornår og hvorfor.

Serien følger en familie over en periode på 15 år fra 2019 og frem. Jeg har sagt til andre når jeg anbefalede den er meget Black Mirror agtig, men over seks sammenhængende afsnit. Så er man til Black Mirror, så vil man elske Years and Years. Den viser et uhyggeligt skræmmende billede af hvordan fremtiden kan se ud. Men den er også sjov og underholdende og ikke kun dystopisk. Skulle man synes at en af hovedpersonerne virker bekendt, så er han også med i Black Mirror faktisk, i afsnittet med grisen 😉

Jeg vil ik sige så meget mere om den her serie end SE den! Den er simpelthen et must og hvert afsnit er på lige knap en time, så det bør man kunne finde tiden til 🙂

Håber det giver inspiration til de sløve feriedage, hvor der ikke er noget på programmet 🙂

Skriv et svar :)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.