Vichy Favoritter – Nutriextra og Deodorant roll-on 24 hr

Hvis der er noget jeg vender tilbage til, så er det for det meste fordi det virker. Sjovt nok. Det er vel sådan de fleste har det, ik? Vichy er et mærke som det sker ret tit med. Især med cremer og deodoranter. De kan åbenbart noget, som min hud godt kan li 🙂

Vichy Nutriextra håndcreme er noget jeg faldt over tilfældigt, da jeg var på apoteket for et par uger siden og jeg har brugt den flittigt siden.

Jeg synes også den lever op til hvad der står bagpå. Op til 24 timers fugtgivende beskyttelse for hænderne. Samt huden er beskyttet mod udtørring, selv efter håndvask. Især det punkt tænkte jeg. at det kunne da slet ikke lade sig gøre. Men de bløde hænder jeg har fået af den, efter applikation, dem har jeg også hvis jeg har vasket hænderne. Meget sært egentligt. Når man nu er vant til at måtte tage ny creme på efter en håndvask. Men det er åbenbart noget olie-i-vand emulsion der sker.. You know, science stuff!

Den dufter frisk af melon og den er uden parabener og hypoallergen, dvs. testet på sensitiv hud og under dermatoligisk kontrol. Den koster 79 kr. på apoteket og jeg købte min i en dobbelt pak, til jeg mener det var 125 kr.

Vichy Deodorant Roll-on 24 hr er en af de bedste perspirante deoer jeg har prøvet. Jeg er på nr.3 af dem… 😀 Den virker bare og man føler sig fugt, lugt og svedfri i virkelig lang tid. Den er mildt parfumeret, jeg synes dog ikke rigtig den dufter af noget. Uden aluminumssalte, parabener og alkohol.  Igen hypoallergen og velegnet til alle hudtyper, også sensitiv hud. Vejl. pris på den er 110 kr.

Kan kun anbefale de her to basser hvis du er på udkig efter noget nyt at prøve af 🙂

Vichy Favoritter - Nutriextra og Deodorant roll-on 24 hr

Vichy Favoritter – Nutriextra og Deodorant roll-on 24 hr

 

Onsdags Yndling: Lancome Hypnose Star

Så er jeg tilbage efter en tiltrængt weekend. Jeg jobbede nemlig i weekenden og derfor så må jeg jo holde den slags i hverdagene 🙂 Men jeg kunne nu godt mærke det var rart med en pause efter en hel måned med indlæg hver dag, ja nogen gange var det jo flere gange om dagen. Men en ting jeg har fundet frem til og det er at jeg godt nok har fået mit mod med bloggen tilbage og har derfor ingen intentioner om at stoppe. Jeg er endda begyndt så småt at lægge planer for dette års julekalender. Det tænker jeg ikke, at der ville være nogen der har noget imod vel? 😛

Nå men vi skal jo også igang med Onsdags Yndling igen og denne gang har jeg kastet min kærlighed på Lancôme Hypnôse Star. Den jeg har er en speciel edition fra sidste år, hvor at Alber Elbaz havde designet emballagen. Smukt gjort i øvrigt 🙂

Lancome Hypnose StarJeg har før omtalt den i en video hvor jeg umiddelbart synes den var god. Så her over et år efter så kommer de billeder jeg snakker om i videoen 😀 Godt der ikke var nogen som spurgte efter det dengang.. Haha! I øvrigt kan jeg anbefale at se videoen færdig og se mig faile grumt med bronzer og eyebrow lift 😉 Nå men det skal det jo slet ik handle om. Tilbage til mascaraen.

Lancome Hypnose star

Selve børstehovedet har en god størrelse. Selv til mine korte og tætte vipper så var det ret nemt at fordele produktet, uden at det kommer der hvor det ikke skal hen. Det eneste jeg ser lidt som en ulempe, er at der kommer ret meget produkt med op når man trækker børsten op, men det kan jo så skrabes af på beholderen. Så det skal man nok lige være klar over når man bruger den. Det tvivler jeg dog i øvrigt slet ikke på at i kan se når i hiver den op første gang 😉

Lanome Hypnose Star

De fleste mascara’er jeg efterhånden har prøvet, de kan aldrig helt nå ned til roden af vipperne, men den her klarer det altså rigtig godt i forhold til at applikatoren er så stor. Der er kun ganske få steder den ikke kunne komme helt ned. Jeg vil mene at det er pga. den er spids i enden, som gør at den når så langt ned, hvilket jeg ikke ville turde forsøge mig med en almindelig børste.

Jeg har da til dato heller ikke fundet en der kan nå helt i bund, ellers så var det jo nok den jeg brugte hver dag 😛 Men sådan er det at være velsignet med korte, tætte og kedelige vipper som mine. Man skulle ellers tro der var et marked for det, men vi er åbenbart i mindretal og derfor ikke en målgruppe som er værd at lave et produkter til 😛

Lancome Hypnose Star er en af de dyre drenge i klassen. Dog har nicehair.dk den til 205 kr. hvilket er billigere end de 250 kr. som den normalt koster. MEN jeg ved at nicehair.dk kører med en 20% rabatkode i hele oktober nemlig: OKT20 😀 Så kommer den her basse jo ned på 167,20 kr.!! Se det er sgu da lidt af et kup? Og med alle de penge sparet, så kan man jo ligeså godt også lige shoppe lidt neglelak og den slags med ik? Eller Clean Rollerballs til næsten ingen penge 😀

Onsdags Yndling: Lancome Hypnose Star

Indlægget indeholder affiliate links

 

Onsdags Yndling: Tangle Teezer

I den her uge er det noget til håret som er en stor yndling hjemme på matriklen. Nok mest af mig, da de andre to beboere ikke har så meget hår igen, at det ligefrem ter sig som mit gør 😛

Jeg har nok verdensrekord i morgenhår, især det der varer til langt ud på eftermiddagen/aftenen/næste dag. Mest fordi nogen af de dage hvor jeg har fri og nærmest kun lige kommer ud for at bringe og hente sønnen, så kommer der for det meste en elastik i om morgenen og der bliver den til sengetid. Så i kan jo nok forestille jer hvis jeg gør det to dage i træk, hvilken en omgang uglet hår, at jeg så står med på tredjedagen. Der er Tangle Teezer altså min redning hver gang.

Den redder håret ud som om det bare var helt glat og det tager slet ikke den slags skade, som det ville gøre med en almindelig børste. Fordi jeg har skam både en GHD Oval Dressing brush lavet med vildsvinehår og en anden stor bred børste til vådt hår. Men især sidstnævnte er virkelig en der hiver hårene ud. Så for det meste bliver de kun brugt når jeg i forvejen har relativt glat hår. Især GHD børsten bliver brugt om aftenen hvis jeg gerne lige vil have reddet håret igennem.

Så kender du ik den her fætter endnu og har du også en god omgang morgenhår ind imellem, som din almindelige børste ikke kan klare uden du står med en stor klump hår i børsten bagefter, så vil jeg på det stærkeste anbefale at få fat i sådan en fætter her 🙂

Jeg har bare en helt almindelig sort en af slagsen, fordi da jeg købte min, som nok må være for et par år siden efterhånden, der var der ikke det store udvalg. Men det er der til gengæld nu, der er både i stor, rejsestørrelse, til børn og en til at bruge i badet, både til at redde håret ud og fordele shampoo og balsam med 🙂 Sidstnævnte er jeg selv meget fristet til at klikke hjem… bumbum… og jeg kan da heller ik modstå en med Shaun the sheep på! 😀

Kender i Tangle Teezer?
Tangle Teezer Tangle Teezer Aqua Splash Pink ShrimpTangle Teezer Magic Flower Pot Popping PurpleTangle Teezer The Original (Purple/Pink) – Tangle Teezer Compact Styler Feline GroovyTangle Teezer Compact Styler Shaun The Sheep

Onsdags Yndling: Tangle Teezer

Indlægget indeholder affiliate links.

Onsdags Yndling: NIVEA Lip Butter

Denne uges yndling er til læberne, nemlig NIVEA Lip Butter og den variant jeg har brugt er Raspberry Rosé. Jeg har kun haft den i ganske kort tid, men den er godt nok blevet brugt flittigt. Mine læber er i den grad glad for den fugt som den tilfører og ikke mindst er jeg glad for at rende rundt med de blødeste læber. Duften er frisk og hindbærene slår igennem, men ikke på den syntetiske måde.  Det eneste jeg har som minus ved produktet er egentlig at man skal have fingrene ned i den for at påføre den… Medmindre man er kysse-produkt-typen, hvilket jeg desværre ikke er. Så det eneste jeg kunne lade tilbage og ønske var at den kom som en almindelig stift.

Jeg har indtil videre kun prøvet denne variant, men de findes i så vidt jeg kan se i 3 varianter udover denne. En original, en vanilje/macadamia og cream caramel. Jeg tror hvis der skal prøves en anden bliver det cream caramel… Mums 😉 Håber dog der kommer flere varianter ud på et tidspunkt. Prisen er 29 kr. og den kan købes på bla. billigvoks.dk (aff. link).

Har i prøvet NIVEA Lip Butter og hvad synes i om den? 🙂

Onsdags Yndling: Nivea Lip Butter Raspberry Rose

Onsdags Yndling: NIVEA Lip Butter Raspberry Rosé

Onsdags Yndling: Essie First Base Base Coat

Beklager den rungende stilhed, men vi har været i Jylland og jeg har ikke været ved en computer siden i fredags, så det er kun blevet til et par opdateringer på instagram og når de ikke er videre beauty relateret så ryger de ikke på facebook siden. Synes det skal adskilles lidt trods alt 🙂

Nå men videre til denne uges Onsdags Yndling, som er intet mindre end en base coat. En af de bedste jeg har benyttet til dato. Nemlig Essie First Base Base Coat. Jeg synes navnet er lidt mærkeligt, men forstår godt ideen med det, men synes måske der har været noget der har været lidt for fremme i skoene med navngivningen her 😛

Jeg har rigtig mange forskellige base coats, se bare her og har mange flere nu :P. Jeg bruger jo en masse forskellige fordi jeg bla. tester til bloggen, men jeg har det også med at svæve lidt rundt imellem mærkerne alt efter humør og hvad der måske er lige inden for rækkevidde. Men Essie First Base Base Coat har været en af dem jeg har købt igen og igen. Jeg er på den 3. flaske nu siden det indlæg, jeg linkede til før 🙂

Grunden til jeg synes den er ret så fantastisk, er at den gør det som en base coat skal gøre! Nemlig beskytter neglen imod misfarvninger fra den farve der nu kommer ovenpå og give en glat overflade til samme og den er virkelig en af de bedste til det! Meget mere er der egentlig ikke at sige om den 😉 Jeg kan i hvert fald kun anbefale den hvis i er på udkig efter en ny base coat.

Som i kan se på flasken her, så er den ved at være dernede hvor man ikke rigtig kan få så meget mere ud af den uden at skulle vende og dreje den hver gang… Virkelig irriterende det er sådan i øvrigt! Men jeg skal snart have en ny og jeg ved de fås hos billigvoks.dk (ad-link) til 79 kr., så det bliver sikkert også der den ryger med hjem fra 🙂

I har måske også set jeg har fået Essie Resort kollektionen hjem, så de burde lande på bloggen inden for de nærmeste par dage 🙂 Jeg havde faktisk taget en af dem med som skulle på tæerne, men jeg nåede det simpelthen ikke, mens vi var afsted. Så tæerne er bare helt nøgne og der er stadig fredagens Girly negle på fingrene og de holder sig faktisk ret godt! 😀

essie first base base coat

Onsdags Yndling: Essie First Base Base Coat

Onsdags Yndling: Herôme Nourishing Nail Oil

Hvis der er noget jeg er storforbruger af (udover neglelakfjerner og vatrondeller) så er det negleolie. Jeg har dem i mange forskellige størrelser og dufte. Men der er en som jeg bliver ved med at vende retur til og det er Herôme Nourishing Nail Oil. Den dufter fantastisk frisk af citron, som kommer fra citronolien der er i, udover det finder du også mandelolie og vitamin E og F i produktet.

Jeg bruger som regel olien et par gange i løbet af en dag, specielt efter opvask eller lign. Men jeg bruger den også når jeg tager billeder af lakker til bloggen, imellem hver lak, da huden omkring nemt kan blive ret så medtaget. Plus et dup inden sengetid 🙂

Jeg ved ikke om det er lang tid siden at “penslen” blev opdateret i den, men jeg er i hvert fald glad for den er blevet byttet ud, med en mere medgørlig duppe dims. Den gør det lettere at få olien lige der hvor du vil have den på. På billedet kan i nok ane at der i den gamle var en pensel 🙂 Udover det så synes jeg at den trænger så hurtigt ind i huden at man ikke sidder med en voldsomt fedtet fornemmelse på fingrene bagefter. Så det er endnu en til yndlings listen 😉

Hvis du kunne tænke dig at investere i denne fine lille sag, så kan den købes på Herome.dk for 99 kr. De har i øvrigt også en masse af deres lækre WIC lakker på udsalg lige nu til kun 30 kr.! Plus du får Herôme Caring Nail Polish Pads med i købet hvis du køber 3 produkter… 😉

herome nourishing nail oil herome nourishing nail oil

Herôme Nourishing Nail Oil

Onsdags Yndling: Sephora Formula X The System

Jeg har nævnt disse tre i et indlæg før, men de er gået hen og blevet en fast del af min rutine når der skal lægges lak på, så synes jeg altså de fortjener et indlæg for sig selv 🙂

Systemet er lavet for at man får det absolut bedste og mest holdbare resultat for ens manicure. Man starter ud med Nail Cleanser som fjerner snavs og gør neglen klar til basecoaten. Det er så det næste man påfører, altså basecoaten og når den er tør, lægges den farve man nu vil have på over og der sluttes til sidst af med topcoaten. Ikke ligefrem raketvidenskab, men ikke desto mindre gør det, i hvert fald for mine mani’er, at de holder den ekstra tid som de ellers ikke ville. Jeg er ganske imponeret og derfor så vil jeg da give anbefalingen videre 😀

Kittet fås kun i Sephora og koster 260 kr.sephoraformulaxthesystemkit

anmeldelse2

 Sephora Formula X The System

Onsdags Yndling: Neglelak fjerner

Så er der en Onsdags Yndling mere til samlingen, nok lidt flere i det her tilfælde 🙂 Jeg snakker lidt om de neglelakfjernere jeg har og bruger samt hvilke som jeg bedst kan lide. Plus et lille tip om gule negle 🙂 Beklager kvaliteten, da jeg endelig var klar til at optage så, var mit batteri til kameraet løbet tør og jeg havde ikke tid til at vente på det blev opladet og så blev det til webcam fra laptoppen som blev brugt 🙂

Onsdags Yndling: Neglelak fjerner

Onsdags Yndling: Vichy Capital Soleil SPF 30 Lip Stick

Som noget nyt vil jeg hver uge tage en af mine yndlings produkter og give en anbefaling. Så håber jeg at det er noget i kan bruge og ikke mindst at jeg kan finde ud af at fortsætte det hver uge 😉 Jeg har dog allerede forberedt et indlæg til næste onsdag, så den er i hvert fald dækket 😉

Vichy Capital Soleil SPF 30 Lip Stick
Ja det er egentlig nok bare en læbepomade, men de kalder det en Lip Stick. Den fås også i SPF 50, men på mit lokale apotek var den der kun i 30 og jeg stod og skulle bruge en her og nu på det tidspunkt. Den fås også i en face stick i SPF 50 som er til f.eks næse, kinder og ører, ja og læber kan den selvfølgelig også bruges på. Den har jeg også og den bliver flittigt brugt til det.

Sticken her er dog det bedre til læberne, da den er betydeligt mere blød og dermed kan man også klart mærke forskellen på denne og face stick. Så hvis du går efter en læbepomade med solbeskyttelse, men ikke skal bruge til resten af ansigtet, så er denne klart at foretrække. Den har en dejlig frisk duft, så den har en smule parfume i, men i den her, kan jeg heldigivs godt tåle det. Det gik jeg næsten også ud fra da den er testet under dermatoligisk kontrol på sensitive læber.

Den forhindrer at læberne udtørrer og der er bla. candelilla- og carnaubavoks samt smør fra kakao- og sheanød. Der er selvfølgelig også beskyttelse mod både UVA og UVB stråler. Ikke mindst er den sved- og vandresistent så den er perfekt til at tage med på stranden eller ved poolen 🙂

Denne lille sag kan købes for 85 kr. vejl udsalgspris. Men jeg har fundet den gamle version af den, altså indpakningen er anderledes, men indholdet er det samme, på Webapoteket til 76,50 kr.

Vichy Capital Soleil SPF 30 Lip Stick

Vichy Capital Soleil SPF 30 Lip Stick