Jeg fik den her ind af døren i torsdags og som jeg skrev på instagram, så er det altså bare noget der får en til at føle der er et menneske bag skærmen, når der er en håndskrevet note med.
Det er noget jeg personligt godt kan lide når jeg shopper og som typisk også gøre jeg vender retur igen og igen.. Det er ik meget der skal til i min verden for at give god kundeservice… 😉
Nå men udover det så tænkte jeg at i skulle have et førstehåndsindtryk af Purely Professional Hand Cream 2, da det er en nyhed hos mærket.
Det er nok ikke noget nyt for jer der har læst med i længere tid at min hud er lidt mere end sensitiv når det kommer til solen og derfor har jeg også tit døjet med soleksem.
I år har ikke været nogen undtagelse, selvom vi kun har haft sol 3-4 gange. Første omgang sol var jeg ude i 10 minutter og jeg kunne mærke det i huden om aftenen. Den der stikkende fornemmelse i overlæben og ganske rigtig, da jeg vågnede op næste dag var der hævet under øjnene og læber Kylie Jenner ville være misundelig over.
Årets første soleksem var i hus. Hurra…
Det var lidt et sidespor, men så har i baggrunden for at jeg altid er på jagt efter lidt mere SPF og endelig er der også kommet en håndcreme på markedet som ikke koster kassen, og med kassen er vi ude i ala 200 kr for 50 ml. Ingen nævnt, ingen glemt. Men her er der 60 ml for 125 kr. Det kan jeg mere forlige mig med.
SPF i den kunne godt være højere for min skyld, men det er bedre end ingenting. Den er på 15 og jeg bruger normalt 50 over det hele, så der er et stykke vej op til. Men som sagt, bedre end ingenting.
Duften er neutral, dog kan man nok godt ane at der er SPF i, da den har en smule duft af det. Men den er altså minimal, da der ingen parfume er i, ej heller farve, parabener eller allergifremkaldene stoffer. Not bad i min bog 🙂
Af andre lækre ting i kan der nævnes antiage algeekstrakt, hybenkerneolie og sheabutter. Plus selvfølgelig UVA og UVB filter.
Den tørrer rigtig hurtigt ind og jeg har ikke den fedtede fornemmelse bagefter. Den er en anelse flydende, så det skal man nok lige passe på når man åbner for den. Det fandt jeg ud af da jeg lige skulle dufte til den… Så kom det op en smule hurtigere end hvad jeg havde regnet med 😛
Jeg glæder mig til at bruge den og ikke mindst over at jeg ikke bare skal bruge solcreme på hænderne i år. Det efterlader desværre alt for tit hvide pletter over det hele.. og ja vi har en sort bil. Not good match! 🙂
Purely Professional Hand Cream 2 kan købes på purelyprofessional.dk til 125 kr. for 60 ml.
2 comments
Dejligt at der nu også bliver sat fokus på hænderne og beskyttelse. 🙂 Jeg har altid selv bare brugt matas solcreme som er rimelig fugtgivende til mine hænder. Men fedt at purely nu er med til at råbe vagt i gevær og fortælle at det er vigtigt at beskytte sine hænder i mod solen. 🙂
Ja det er rart det efterhånden er kommet lidt i fokus 🙂