Jeg læste ovre hos Sneglcille idag, at hun har været flov over at sige hun var blogger ind imellem. Sådan har jeg faktisk altid haft det, næsten så længe jeg kan huske imens jeg har blogget.
Jeg har aldrig haft det nævnt på min Linkedin profil f.eks. Jeg ville synes det var lidt pinligt hvis en eventuel fremtidig arbejdsgiver kunne danne sig et indtryk ud fra at se en blog, hvor jeg viste neglelak frem. Nej ellers tak. Så ville jeg hellere oplyse det personligt, så jeg også kunne uddybe eventuelle opfølgende spørgsmål.
Jeg har det heller ikke stående på min private facebook profil og jeg tror egentlig aldrig jeg vil sætte det på profilen. Men nu er mit mål jo så heller ikke rigtig at leve af det. Så tror jeg nemlig det er lidt noget andet. Hvis ens mål er at go pro, så tænker jeg man ligesom bliver nødt til at dele sin blog så meget man nu kan, så man kan få størst mulig rækkevidde.
Det er egentlig lidt spøjst, for jeg har aldrig nogensinde haft noget imod at stå ved at jeg er kæmpe nørd når det kommer til gaming. Det er som om det faktisk er en smule mere accepteret, trods at jeg stadig dagligt kommer ud for sætningen:”OMG er du en pige!?”, når jeg sidder og spiller med/mod andre.
Selvom jeg faktisk kender flere fyre som måske har to omgangskredse hvor at den ene er dem han måske går i byen med og de andre er der dem han gamer med. Jeg kender endda en som slet ikke tager piger med hjem fra byen, fordi han har en computer stående i stuen haha.. Nå det var lidt et sidespor, back on track.
Men jeg synes det er dejligt hvis det er blevet mindre tabubelagt, for jeg kan i høj grad godt se de forskellige fordomme som Cecilie nævner i sit indlæg, kan poppe op hos det ikke-blog læsende folkefærd hvis de får at vide man blogger.
Men altså jeg er selvfølgelig stolt over alt det jeg har lavet, det skal jeg ikke lægge skjul på. At have en blog er benhårdt arbejde, så det vil jeg ikke være flov over 😉 Det er også derfor jeg synes det er så pissesejt når jeg ser bloggere jeg har fulgt i flere år, går efter at leve af det. Det er så sejt, hatten af for de tøser og fyrer, der tør!
Hvad siger i mine medbloggere? Er det også noget i har følt? 🙂 Hvad synes jer som ikke blogger? Har i fordommene klar, hvis i støder på en som præsenterer sig som blogger?
PS. Bloglovin er nu fikset og alle followers fra den gamle blog er flyttet med til rijah.dk <3 Sig til hvis noget ikke funker dog, der kan jo stadig være lidt børnesygdomme 🙂
8 comments
Nu blogger jeg ikke længere…
Men da jeg gjorde, kunne jeg også få følelsen af, at det var dumt og overfladisk at blogge om neglelak.
Som om at det giver mindre respekt, end fx dem der blogger om deres karriere, en sport eller bare livet generelt.
Netop pga den oplevelse og at Jane mærker hvordan det føles, så kunne jeg ikk finde på, at tænke om en “bare” fordi vedkommende fortalte at han/hun har en blog.
Det er også sådan lidt jeg har haft det. Der sker så meget i verden og her sidder jeg og viser en neglelak frem. Det kan vidst kun få en til at føle sig lidt overfladisk :S
Altså, jeg er ikke direkte flov, men det er da ikke det første jeg nævner for folk… Heller ikke i min tætteste omgangskreds. Jeg er nok præget af, at jeg ikke har andre bloggere i min inderste kreds (og andre er lidt uforstående for, hvorfor jeg bruger så meget tid på det). Og så også den der: bloggen er meget ‘mig-mig-mig’ og det er jo sådan lidt’se mig – jeg blogger’-agtigt og det vil jeg helst ikke have at folk tænker om mig (ja, det er meget modsigende) . Kh. Birgitte
Ja vi har det meget på samme måde her kan jeg se. Men jeg har jo så netop fået lidt flere bloggere i omgangskredsen pga. bloggen og der er det så befriende at kunne snakke om det, fordi man netop er i samme situation 😀
Det der “se mig” aspekt har jeg også altid haft ret svært ved, da jeg ikke rigtig ønsker opmærksomhed.. så kan det jo være svært at selv promovere bloggen. Det har nok også været et kæmpe minus for mig altid i forbindelse med bloggen. Jeg har svært ved at dele min blog andre steder end bare lige hvor den hører til, altså på mine sociale medier sider, da jeg ikke vil virke pushy.. Som jeg godt kan føle det er hvis man deler det overalt.. Kæft det er hårdt at være blogger hva? 😀
Jeg hørte for det at jeg bloggede for nogle år siden, dengang modebloggerne endnu ikke rigtigt havde indtaget scenen. Det var dengang det var politiske blogs der var the shizzle (og ja, det sidste er bevidst skrevet sådan).
Jeg har stor respekt for dem der har formået at bruge blogging til at gøre karriere, enten i form af bloggen eller af jobs der er dukket op pga bloggen.
Men, ja der er forsat en hel del fordomme omkring bloggere, hvor af kun nogle få har rod i udtalelser folk har hørt bloggere sige.
Mig selv? Jeg gik meget stille med det, de første par år. Hvor jeg ikke skrev under eget navn.
Herefter er det noget jeg nævner hvis det kommer op naturligt, og netop fordi jeg ikke har råbt højt hører min til i det ukendte hjørne.
Det er jo så rart at det netop har rykket sig og man trods alt ikke behøver at gå så stille med det igen 😀 Det er også nu kun noget der nævnes hvis det falder naturligt.. Aldrig noget jeg ville selv bringe op 😮
Jeg har aldrig nogensinde selv fortalt nogen, at jeg har en blog! Jeg har heller ikke link til den på nogen af mine sociale medier – men omvendt er der fx link til min instagram/Pinterest på bloggen. Så kan folk koble det sammen den vej rundt.
Gennem de seneste par år, er der dog flere og flere, jeg kender i virkeligheden, der har sagt til mig, de læser med. Det er jeg egentlig glad for at vide, fremfor de bare tier – så virker det næsten lidt stalker agtigt 😀 haha. Ved ikke hvorfor det føles mere “grænseoverskridende” at nogen man kender læser med, fremfor nogle helt fremmede?
Jeg er ikke sådan direkte flov over min blog, men det er heller ikke noget, jeg fx ville nævne til en jobsamtale eller “brande” mig på. Måske også derfor, min blog stort set har haft samme størrelse de sidste mange år :p det er ikke én, jeg blærer mig med. Nævner den aldrig, uden andre har nævnt den først.
Fedt de så siger det, fremfor ja nemlig være lidt stalker agtige 😛 Men hvordan har de så fundet dig?
Det lægger også lidt en dæmper på for mig at vide venner og evt. familie læser med og derfor har jeg aldrig sådan gidet at være helt personlig. Men det synes jeg hellere jeg vil være nu, fremfor kommerciel. Det her skal være en hobby og ikke noget jeg skal tjene penge på og forhåbentlig vil folk kunne se det fremover 🙂