#nomakeup – revolutionen ulmer

Alicia Keys hun er sgu lidt sej. Hun er nemlig stoppet med at bruge makeup. Jeg lagde faktisk godt mærke til det, da hun sang til Champions League finalen. At hun så lidt anderledes ud, men jeg tænkte ikke nærmere over det, før jeg læste at hun var begyndt på #nomakeup. Ikke at hun har brug for makeup dog. Shit hun er pæn! 🙂

Jeg bruger stort set aldrig makeup, så der er jeg vel lidt af en firstmover i forhold til #nomakeup. Ja og det lyder lidt sært, men bare fordi man skriver om makeup, betyder det jo ikke man duller sig op med det hver dag 😛

Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har haft fuld krigsmaling på. Jeg tegner højst mine bryn op, fordi jeg ærlig talt ser lidt syg ud uden, synes jeg nu. Før i tiden er det ikke noget jeg har tænkt over, Det var egentlig først da jeg begyndte at skrive om makeup for et par år siden. Det er også de færreste mennesker der er så blonde, at de ikke har bare lidt brynfarve, så det ser jeg ikke rigtig værende som makeup egentlig. Selv min mand som er lige så blond, han har trods alt lidt mørkere bryn. Heldige asen!

Men før det har jeg altid kun brugt mascara, lidt foundation og det var det. Jeg føler mig egentlig også mere tilpas uden. Jeg føler ikke at jeg bliver behandlet anderledes, fordi jeg ikke har mascara eller læbestift på.

Det er egentlig lidt sjovt det her, fordi på den ene side synes jeg det er virkelig fedt, hvad man kan gøre med makeup. På den anden side så er det vel egentlig også en overflødig ting, som ikke burde være nødvendig.

Alicia Keys #NoMakeUp

Men netop som Alicia skriver i sit indlæg på Lenny, at det er noget som man er vokset op med. De første år i skolen hvor man bliver mere bevidst om sig selv og andre, er man betaget af de andre piger som har makeup på som modellerne i bladene. Men det er vel også noget mange gør for netop at forkæle sig selv. Og ikke nødvendigvis noget man gør fordi man er usikker på sig selv. Jo i skolen var det nok derfor. Men som man bliver ældre, burde det netop ikke være pga. usikkerheden. Der burde de fleste være mere bevidste om, at det er altså ligegyldigt hvordan andre ser på dig. Så længe du har det godt.

Der vil mange jo nok så også sige, “jamen jeg har det bedst med makeup.” Jamen by all means, så tag makeup på. Men prøv måske også at lade være? Jeg tvivler på der kommer en hen til dig og siger hold kæft du ser grim ud. Folk vil måske mere tænke, ej hvor er hun smuk uden noget makeup. Eller endda:”Hvor er det en flot naturlig makeup hun har lagt.” Det er så dér du har vundet vil jeg sige 😉

Tør i gå ud i offentligheden med #nomakeup eller er det så meget en del af jer, at i lige skal tjekke spejlet inden?

#nomakeup

7 comments

  1. Jeg har det præcist lige godt med makeup som uden. Jeg har fx stort set aldrig makeup på på job. Jeg er sygeplejerske, og når man stæser rundt i sved, kropsvæsker osv, så forbliver det alligevel ikke pænt. Har jeg makeup på, er det lidt foundation og mascara og oftest i dagvagter, men det er ikke tit. Og patienter og pårørende er sgu sjovt nok ligeglade med om man ser superfly ud, mens man hjælper dem.
    Og det betyder også, at jeg har virkelig pæn hud. Min hud får rigtig meget luft.

    Til gengæld NYDER jeg også at dulle mig op med primer, foundation, contour, brynfarve, liner, læbestift etc etc, når jeg har fri. I varierende grad efter hvad dagen står på, men jeg nyder det virkelig.
    Jeg føler selv det er en god balance, hvor jeg gerne går på job eller i netto uden makeup, og hvor min kæreste synes jeg er nøjagtig lige pæn med og uden bare på forskellige måder, men hvor jeg også gerne hopper i heels og fuld makeup, og mærker en anden side af mig selv.

    1. Jeg synes det er en rigtig fornuftig tilgang til det. Sådan burde alle have det og så tænker jeg der måske også ville være lidt mindre hype om f.eks en lipgloss der står Kylie Jenner på 😛

      Og fedt at manden har det sådan, det er næppe alle mænd der synes det.. Slet ikke hvis de har en makeuppet dulle som kæreste!

      Tak for din kommentar 🙂

  2. Jeg går ikke med makeup normalt – som i slet ingen ting 😛 Jeg farver dog mine øjenvipper og er begyndt at farve mine øjenbryn meget svagt. Jeg prøver dog at dække mine rander under øjnene hvis jeg skal noget (som eks mit bryllup 😂), men de er også ret hæftige. Tror dog at når jeg engang får et arbejde (er nyuddannet) så kommer jeg nok til at dække mine rander under øjnene hver dag for at prøve at se lidt præsentabel ud.

    Grunden til jeg ikke går med mascara etc er, at jeg synes det er ubehageligt at have på. Og jeg vil altså gnide mine øjne når jeg vil! Hehe. Min mand kan bedst lide mig uden makeup, så det er jo heldigt 😃 Men han har så også kun set mig med makeup et par gange 😛

    1. Det er lidt sjovt, jeg har det faktisk på nøjagtig samme måde med mascaraen. Dog prøvede jeg så Magnetic Mascara og det synes jeg nemlig ikke var så tungt som andre kunne være. Så det kunne være det var værd at prøve 🙂 Vi er sgu heldige vi har sådan nogen mænd hva? 😛

      1. Problemet er også, at jeg har briller og mine øjenvipper rører ofte glassene, og det kan mærkes meget mere, når man har mascara på :p Og sikkert også ses!

        Men ja, vi har været heldige med vores mænd 😀

  3. Jeg blev for er års tid siden tvunget ud i 3 uger uden makeup på grund af en operations ansigtet. Og det var virkeligt sundt. Jeg var nemlig blevet “ikke uden min krigsmaling” typen – så det var godt for mig at opleve at verden ikke gik under og at jeg ikke blev behandlet anderledes fordi jeg ikke havde makeup på. Bevares, det var nogen kommentarer om at jeg ikke så helt frisk ud, men det var jo til at overleve.
    Nu bruger jeg mindre makeup, og jeg nyder mere at leve med både mængder og farver!
    Jeg kommer nok aldrig til at være all in på no makeup – jeg nyder identitetslegen meget, men jeg er langt mere bevidst om det i dag.

    1. Det er helt sikkert sundt, hvis man ifører sig det fulde ansigt hver dag. Held i uheld at en operation vel kan føre så noget med sig 🙂 Det er vidst også billigere i længden at leve med lidt mindre 😀 Og ikke mindst meget bedre for huden 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.