Det her er min første sommer hvor jeg ved at jeg ikke kan tåle solen og har derfor været meget mere obs på at holde mig indendøre mellem 12 og 16 hvor solen er slemmest.
Men jeg er så nu også ude i min første reaktion som er kommet udenfor det tidsrum. Jeg har haft siddet i solen for et par dage siden om formiddagen. Hvor jeg egentlig ikke troede den var så slem igen. Det er egentlig når uv indekset er over 3 jeg skal være opmærksom og den dag kiggede jeg på det alt for sent og den var over 4 da jeg tænkte på det.
Så nu er reaktionen altså der. Det er gået slemmest udover mine læber. Jeg har et par plamager som er røde på øje, kind og ved siden af øjet, de er til at leve med dog. Det hele klør. Min reaktion er at jeg får nældefeber. Men på læberne, det er noget som er virkelig generende. Det svier konstant og jeg kan mærke det dunker. Igår efter vi havde spist aftensmad, ganske almindelig spaghetti med kødsovs, havde jeg det som om jeg havde fået en læbeforstørrelse. De var hævede og jeg tror det endte med jeg fik en hovedpine pga det.
Det her er virkelig noget som påvirker mig. Havde aldrig nogensinde forestillet mig at jeg ville ende med at få solallergi og det er i den grad noget som er hæmmende når man har et barn. Bare det at jeg skal hente ham i børnehaven betyder jeg skal smide et lag solcreme på. Vi snakker en tur på 20 min i alt, hvor at cremen skal på en halv time før. Så det skal også planlægges. Men de 20 min. er mere end rigeligt til jeg kan få en rigtig slem reaktion. Hvis uv indekset har været på mere end 6, så har jeg simpelthen måtte blive inde og bede manden om at hente i stedet.
Det også at skulle tænke på at holde mig udenfor solen mellem 12-16 og ellers hvor der er højt uv indeks gør jo også at jeg ikke kan foretage mig så meget i det tidsrum hvis det betyder jeg skal udenfor. Det er også rigtig hæmmende i forhold til familien, det mærker jeg jo især her i ferien hvor vi bliver nødt til at planlægge efter det. Så jeg er ret spændt på hvordan der skal gå når vi skal til Stockholm.
Nå men det var bare lige en lille update da et par stykker har spurgt til hvordan det går med det. Ja og svaret er vel, det kunne gå bedre..
Jeg vil spare jer for billeder af min hævede læber da det ærlig talt ik ser skide lækkert ud :/
2 comments
Soleksem sucks! Jeg har også altid fået det – helt fra barn 🙁 Jeg håber, du får kølet det lidt ned. God bedring 😉 <3
Jeg har først fået det efter jeg har født, så jeg er først ved at lære at leve med det.. Det er absolut ikke sjovt og håber det her var min sidste omgang i år…