Det er ingen hemmelighed, hvis man følger med på mine sociale medier at jeg er vild med reality.

Jeg ser nok egentlig ikke så meget som andre, men jeg har nogle faste programmer jeg ser, og ser frem til kommer retur når der er pause. En af dem er selvfølgelig Luksusfælden.

Jeg labber hvert eneste program i mig og det minder mig bare konstant om hvor hurtigt man kan komme på forkert kurs. Som i aftenens program, hvor de lige har taget hul på en ny sæson… De har virkelig ikke været gode med deres penge! Se den på Viaplay hvis i missede den på TV3 her til aften 🙂

Personligt har jeg to store “regrets” med i bagagen økonomi wise, som jeg har lært af på den hårde måde.

Party hard

Vi kan jo tage dem en af gangen, så vi starter lige med at spole tiden tilbage til 2001, hvor jeg var 18, lige flyttet hjemmefra, fået min børneopsparing udbetalt og et Dankort.

Forward til et år senere, hvor jeg er blevet 19 år og omkring 20.000 kr. fattigere i et forbrugslån. For da jeg fik et Dankort og i øvrigt en masse penge via min børneopsparing, så blev de også brændt af i en god fart og der blev hævet godt over.

For da jeg lige pludselig havde brugt godt 10.000 kroner på mit Dankort, så fik jeg et brev fra banken, som da lige ville høre hvordan jeg havde tænkt mig at betale det overtræk.

Eh ja hvordan ville jeg det?

Det endte dog bare i jeg fik lavet en kassekredit, som jeg i øvrigt holdte maxet ud i lang tid, endda røg over, for da jeg selvfølgelig bare festede videre og brugte penge, så ramte jeg pludselig også de 20.000 kr. og eftersom banken synes det var en dyr måde at låne penge på, så foreslog de da at min kassekredit da bare blev hævet igen(!).

Så 19 år og skylder 20.000 kr. som der var brugt på ingenting. Eller det har nok været sjovt at gå i byen, men hvem fanden husker det 20 år efter… 

Der var det også ligesom jeg sagde stop og tænkte det ik gik længere, så jeg fik lavet kassekreditten om et til lån, som ellers forfulgte mig godt op i mine tyvere, fordi jeg ind imellem skulle bruge penge til indskud i lejlighed og den slags.

Så jeg vil mene jeg egentlig først fik lagt det lån helt i graven da jeg var omkring 27-28, så altså næsten 10 år, med det samme lån. 

Jeg tror det højeste det nogensinde var oppe på var omkring de 40.000 kr. hvilket var de førnævnte indskud og den slags fornuftige ting. Men jeg ærgrer mig stadig i dag over de penge jeg bare brugte løs af, uden af at have. 

Hvilket man klog af skade, heldigvis husker fremover.

Eller… (her kommer den anden store økonomiske regret)

Det var da i hvert fald indtil jeg stod og skulle bruge en vaskemaskine i den lejlighed som mig og min ex flyttede sammen i.

For jeg var helt klar på jeg bare skulle ringe til L’easy og leje en, for den lejlighed vi havde fået, var ikke permanent og derfor ville det være tosset og købe en, når jeg ikke vidste om jeg kunne få den med over i en ny lejlighed.. Hvilket også senere viste sig at være tilfældet.

Men…. jeg er ikke god til at snakke med sælgere i telefonen, de har det med at overtale mig til ting jeg ikke vil og det var også tilfældet her. Hvor jeg endte med at købe en vaskemaskine hos L’easy på afbetaling. 

Hvilket betød at når jeg engang var færdig med at afdrage på den, så ville vaskemaskinen samlet set havde kostet 20.000 kroner!!!

Hold kæft det er bare SÅ dumme penge at give ud, fordi man ikke har kunne sige nej, eller sat sig ind i hvor dyrt det er at låne på den måde fra f.eks. firmaer som L’easy.

Det har jo så også betydet at jeg generelt tænker mig meget mere om når det kommer til penge, og jeg ved præcis hvor meget jeg må bruge på en dag, så jeg har penge når måneden går på hæld.

Og i dag er det er da også “kun” et hus jeg skylder på, hvilket er et af de mere fornuftige lån, trods alt 😉

OG jeg har lært at sige nej til telefonsælgere.. Hey man får en rygrad når man bliver ældre åbenbart 😛

Har i også lært af jeres dumme økonomiske beslutninger, som jeres yngre jeg kom til at tage? (det håber jeg 😂)