Sidste års sommerferie blev holdt i Jylland, lige uden for Horsens i en meget lille flække, hvor vi boede på en B&B, som i øvrigt var super hyggelig og ikke mindst billig.
Jeg troede egentlig at jeg havde lavet et indlæg herinde om hvor vi var henne, men alt foregik på Instagram i den uge og der ligger også highlight på min Instagram fra vores tur der. Så hvis man vil have noget inspiration til hvad man kan lave i det område i sommerferien så kan det ses lige her.
I år er valget noget tilfældigt faldet på Samsø, hvor jeg har fundet en airbnb vi skal bo i tre dage. Jeg har ikke så mange erfaringer med Samsø, udover jeg var en uges tid i 90erne med min efterskole for at besøge Samsø efterskole og det kan jeg ærlig talt ikke huske meget fra. Det er jo over 20 år(!) siden jeg gik der.
Så har meget kort læst lidt på VisitSamsøs hjemmeside om diverse aktiviteter inden jeg bookede, bare så jeg var klar over om der overhovedet var noget at lave.
Det virker der umiddelbart til at være og jeg ser frem til en tur sammen med Magnus hvor vi som sådan ikke har planer men tager det som det kommer.
Udover det så skal vi vidst en tur i sommerhus med en af Magnus’ klassekammerater, oppe ved Rørvig, så det står naturligvis på en tur i Sommerland Sjælland og mig og kammeratens mor har snakket om en lille tur på Vig Festivalen.
Så det er umiddelbart sommerferiens planer. Magnus har så også en tur til Spanien i vente med hans far, og jeg ved han glæder sig så meget til at skulle ud og flyve for første gang, trods han hævder vi altså har været ude og flyve før og det har han altså ikke! Haha 😀
Men jeg tager selvfølgelig gerne imod tips til ting at lave på Samsø, så hvis nogen har noget, så del det gerne 😀
Faktisk er jeg meget interesseret i at vide hvornår man skal booke billet til færgen for at være sikker på at komme med over.. Det har jeg ikke kunne google mig frem til 😛