Dette indlæg er skrevet i forrige uge, da jeg lå syg og kedede mig noget så grusomt i alt snotten.. Så måske noget af det er lidt mere sammenhængende end andet 😛
Der var engang i blogland hvor stort set alle blogs havde en label på sig, niche om man vil.
Modeblog, mommyblog, beautyblog, neglelakblog, madblog, helseblog osv.
De labels findes i og for sig også i dag og der er masser der holder sig indenfor den label de nu engang har fundet sig til rette i.
Om det er fordi de ikke har udviklet sig i den tid de har blogget, skal jeg ikke gøre mig klog på.
Dem af jer som har læst med her i mange år ved jo nok hvilken udvikling eller ændring om man vil, at mit lille hjem her på internettet har taget sig.
Og det er jo klart fordi jeg har ændret mig og mine interesser også har.
Det ser jeg også på mange andre større blogs, at de er gået fra at være under en bestemt label til at være en sammensurium af en masse andre og de har som jeg også udviklet sig, hvilket jeg kun ser er naturligt når der måske kommer mand, børn og lign. ind i billedet.
Det gør så også at stort set de fleste af de blogs jeg havde under førnævnte labels i min feed-reader (feedly.com er den jeg bruger), nu efterhånden bare er endt under Personlig, for det er den label jeg putter langt de fleste blogs i i dag.
Hvilket bringer mig frem til det jeg egentlig ville skrive om, nemlig hvad min blog er endt under. Som nok også bare er personlig.
Jeg må indrømme det er svært at komme retur og forsøge at fortsætte der hvor jeg slap. Fordi da jeg bloggede for et par år tilbage var det jo en decideret beautyblog, med et par personlige indlæg her og der.
Dels svært at finde på noget at skrive om hver dag, jeg ved godt jeg absolut ikke skal udgive et indlæg hver dag, men jeg vil gerne og så synes jeg det er fedt at kunne være konsistent og ikke mindst at jer som læser med, ved hvad i kan forvente fra mig.
Man ser jo tit bloggere har haft en lille breather på et par dage og så komme retur og sige undskyld jeg ikke har skrevet noget, hvor jeg nok må indrømme jeg ikke har skænket det en tanke at der ikke har været et indlæg, medmindre det er en som man ved skriver et nyt indlæg hver eneste dag.
Hence mit indlæg om sygdom den anden dag… man ved jo aldrig hvad folk tænker der kunne være sket…
Det svære for mig ligger nok ikke i at egentlig finde på noget at skrive om, for selv en lille ting kan jeg sagtens få et blogindlæg ud af.
Det svære er mere at der altså ikke sker det vilde i mit liv, jeg går jo som bekendt stadig rundt i en venteposition herhjemme med huset.
Og er jeg på arbejde, så foretager jeg mig vitterligt intet andet foretager end arbejde og søvn og et måltid her og der, da jeg arbejder 12 timers vagter dag og nat.
Og har jeg fri har jeg Magnus hjemme og er det på hverdage går det op i madpakker og hans skole og ikke så meget andet.
Der er de store blogge nok heldige at de trods alt bliver inviteret til events og den slags, så de rent faktisk har noget at skrive om. Var de gået hjemme noget lig mig, så tvivler jeg på hvor lang tid de kunne holde den kørende med at skrive om ingenting.
Savner jeg dengang jeg også fik invitation til events? Næ egentlig ikke.
Savner jeg at få tilsendt makeup og neglelak? Ja og nej.
Ja, det var fedt at få det sidste nye tilsendt.
Men nej, at konstant skulle prøve en ny kollektion med mellem 4 og 12 neglelakker, og lægge på bloggen efterfølgende og helst som den første så man fik klikkene. Det var et pres der til sidst ikke var så sjovt mere, jeg kom lynhurtigt bagud når en ny sæson tikkede ind hvis det var i midten af min arbejdsuge.
Det lyder jo som et luksusproblem, men til sidst var jeg ved at drukne i neglelak og makeup og her 2-3 år efter hvor jeg sådan officielt stoppede, så har jeg stadig rigtig meget tilbage, som jeg dog heldigvis stadig kan bruge til gaver og lign.
Men for at vende tilbage til det jeg nævnte lidt højere oppe, det var nemmere at være en niche blog end en allround blog, men jeg nyder at kunne skrive om lige præcis det som falder mig ind.
Det var, som jeg selv husker det, ikke noget jeg selv synes passede ind i det hele da det var en beautyblog og som jeg nok har nævnt før, gjorde jeg til sidst følte mig fanget i en bestemt kategori og var derfor jeg sagde stop til alt makeup og neglelak og nu kun viser jer det hvis jeg selv har købt det.
Lang smøre, og long story short, så synes jeg det er skidefedt igen at være tilstede herinde og skrive for og til mig selv, uden at tænke på om et bestemt antal læsere skal klikke ind forbi.
Og jer som hænger på endnu, trods det er få i forhold til hvad det engang var, så er det bare dejligt i gider være her.
Så tak for jer 💜