Fancy Friday – Noget om mig

Så er jeg endelig tilbage med et Fancy Friday indlæg, ikke fordi jeg er færdig med at pakke ud, overhovedet, men jeg har haft pakket de lakker ud som jeg havde tænkt på at bruge til netop dagens emne, så det var jo meget heldigt 😉 Husk i øvrigt min Foxy Paws Giveaway 🙂

Emnet er jo rimelig bredt, da det jo bare skal omhandle noget om mig, så jeg har valgt at indvie jer i mit kælenavn, op igennem folkeskolen og ja der er da et par der stadig kalder mig det 😉 Siden jeg har to lakker som indeholder lige præcis mit kælenavn så får i da begge at se! Det er nemlig, begge fra China Glaze, Techno og Techno Teal. Og så er det nok ikke svært at gætte at jeg blev kaldt for Techno 😀 Baggrunden er lidt mærkelig, men er alle kælenavne’s næsten ik det? 😛

Fancy Friday Noget om mig, China Glaze Techno, China Glaze Techno Teal

Fancy Friday – Noget om mig

Jeg flyttede skole i midten af 7 klasse og i den klasse jeg begyndte, var der en anden udover mig der hedder Maria. Så da jeg var glad for 2 Unlimited (nogen mente det faldt ind under Techno genren) og Prodigy, så blev det meget hurtigt til at jeg blev kaldt for Techno!

Hvilket egentlig er lidt spøjst fordi mange folk i klassen blev faktisk kaldt ved deres efternavn, vi havde f.eks to Kristian’er også. Så det var vel mere held end forstand at jeg ikke voksede op ved at blive råbt op ved efternavn.. Eller nej heldigvis, det har jeg nemlig aldrig været specielt glad for, så var lykkelig over mit kælenavn 🙂

I øvrigt bliver jeg kaldt Ria i dag, deraf bloggens navn rijah. Det kælenavn eller nick om i vil, er det jeg har brugt siden jeg begyndte at spille online, counter strike, wow osv. siden 2002 cirka. Så det er jo i grunden lidt ego at kalde sin blog ved ens eget kælenavn, men det er jeg jo ikke den første der har gjort 😀 Synes også at rijah.dk lyder lidt bedre end techno.dk til en skønhedsblog haha 😀

Nå hvad synes i om den lille fact? Er det overraskende eller bare vildt kedeligt, selvom jeg synes det er lidt sjovt? 😛

China Glaze Techno Teal & Techno

Fancy Friday Noget om mig, China Glaze Techno, China Glaze Techno Teal
Fancy Friday Noget om mig, China Glaze Techno, China Glaze Techno Teal

Husk at tjekke de andre blogger damers bidrag ud 🙂


What's in my bag? #2

Rimelig random indlæg sådan her pludselig efter 10 dages stilhed, men tænkte det måske var rimelig passende at tage et kig i min taske når jeg ikke rigtig har bestilt andet end at pakke ned og pakke ud den sidste uges tid 😉 Så her er hvad jeg for det meste render rundt med… Pas er dog kun i så de ikke forsvandt i en kasse under flytning 😉 Har selvfølgelig også min telefon i tasken, men den brugte jeg jo til at tage billedet med 😛 Jeg ved desværre ikke hvor længe denne blog tørke varer, jeg får nemlig først internet i det nye hus den 29 januar, så der er lige et stykke tid endnu til stabil blogning vender tilbage. Dog opdaterer jeg jævnligt på både facebook og instagram (@rijah), så der kan i jo følge med hvis i ikke allerede gør det selvfølgelig 😀 Klik her for at se mit første What’s in my bag indlæg 🙂

whatsinmybag

Mere specifikt har jeg:

Pung – som egentlig er en visitkortholder fra Ordning & Reda, men da jeg altid kun har kort i og sedler så fungere den perfekt. Der kan være to kort per flap, så pt har jeg 20 kort i +/-. Jeg har også en i en mørk lilla farve, så jeg skifter lidt mellem den og denne lilla 🙂 Plus den er lavet i virkelig lækker læder. Jeg har været så glad for mine og de ser næsten ud som nye her 2 år efter de er købt.. Kan varmt anbefale dem til andre som har det som mig, ikke så mange kontanter, men til gengæld en masse kort

2 pincetter

Creme fra Aveda – Locobase – a-derma og decubal

Sephoras Super nourishing lip balm (den er fantastisk)

En notesbog

2 kuglepenne

Tandtråd

Hårelastik

Ekstra snørebånd

Brugt screenprotector og cleansing wipe

Negleklipper

Canon 2013 press material

Matas gavekort

Ekstra SD kort til kameraet

Visitkort for min blog samt holder til dem

Neglelakker – but of course 😉 Chanel Cosmic, CND Vinylux og CND Solar oil og Loreal 7-in-1 saviour

2 ringe

83 kr.

og sluttelig en taskeholder og en dims til en gorilla pod, som er gået i stykker 🙁

Bum det var det… Hvis man bliver nødt til at tage et panorama billede af det man har i sin taske, har man så for meget? 😛

Hvis i laver et indlæg ala det her selv så link endelig, elsker at se hvad folks tasker gemmer på 😀

Årsstatus 2013

Shiiit, så er der altså lige fløjet endnu et år forbi næsen på en, tiden går altså bare alt for stærkt 🙁 Se også mine andre årsstatusser for 2009, 2010 og 2012 hvis det skal give lidt mere mening det jeg skriver her 😉

Alder:  30!!!! Faaark

Børn: Stadig 1!  og stadig den dejligste smækreste baby der nogensinde er lavet 😛 Som nu er meget mere tumling end baby! Yikes det går stærkt altså!

Husdyr: 0

Graviditets test: 1.. erhm 😀

Celleprøver: 0

Mænd: 1 som jeg nu deler efternavn med 😉

Perversioner: Synes jeg er faldet lidt af på den, men igen meget af året er gået på barsel, så ehm ja det er vel begrænset hvor meget jeg er kommet ud blandt ligestillede 😛

Job: Ja nu har jeg jo 2 fuldtidsjobs, mor og så mit almindelig job der også betaler regningerne 🙂

Løs hud: Hm..

Økonomi: Indtil den 15 januar overraskende god, efter den 15 januar så skylder jeg et par millioner eller tre 🙂

Komplimenter:  ? 😀

Frisurer: Bum, skal have lysnet det. Min leverpostejsfarve er på retur.

Katastrofer: Ingen faktisk, 7-9-13!

Forældre: De gamle er stadig de gamle, og ja vi overhalede dem indenom og blev gift før dem 😉

Venner: Der er dem der altid er der <3 og et par gamle venner dukker jævnligt op

Antal opfordringer til at være toastmaster til bryllupper: 0

40-års fødselsdagsreceptioner hos kulturministeren: 0.. but honestly, jeg er helt ok med det, Marianne Jelved har aldrig rigtig sagt mig noget 😛

Internationale aktiviteter: Uhm.. Var i Korsør og hente en køkkenmaskine, tæller det? 😀

Internationale opkald: En fake svensker på jobbet…

Boliger: Vi overtager vores hus den 15 januar, så det er bye bye lorte lejlighed!

Vandskader: Ingen

Brandskader: Ingen

Eneulykker: Ingen..

Tømmermænd: 0! Jeg må med skamme sige endnu et år uden tømmermænd.. Vi er nu oppe på 3 år. MEN igår, nytårsaften, der blev vores søn passet af farmor og jeg fik da en del af drikke så det kan da mærkes idag 😉

Slankekure, spiseforstyrrelser, fedtsugninger og silikonebryster:  Ingen..

Kondital:  Stadig ikke eksisterende. DOG har jeg fået trænet lidt da Magnus startede i vuggestue, det havde jeg så ik rigtig tid til mere da jeg startede på job igen. Men nu når vi flytter så kommer cyklen endelig til at blive brugt mere end bilen, plus jeg har fitnessDk 200 meter oppe ad vejen, så det kunne jo være 🙂

Fejlkøb: Hm.. det er nok mere i min søns afdeling de ligger….. Sko køb til ham er et mareridt og tror jeg har købt intet mindre end 4 par sko/sutsko/futter som ikke kunne bruges alligevel.. Men personligt er der ikke nogen

I alt på bundlinien: Endnu bedre år end sidst, hvis man lige ser bort fra jeg er startet på job igen, ikke at jeg ikke kan li mit job, men for dulan hvor ville jeg gerne være hjemmegående hvis jeg kunne det.. 🙂 Nu når vi flytter så er jeg sikker på at det kun kan gå opad derfra 😉

Godt nytår!

Idle

Kære læsere

Jeg vil blot ønske jer et rigtig godt nytår, jeg har ikke umiddelbart flere indlæg i år, måske et enkelt hvis jeg får tid. Vi står og skal flytte om cirka 14 dage, så vi skal til at pakke ned og smide ud og derfor har jeg selvfølgelig heller ikke lige mine neglelakker eller særlig meget andet skønhedsgear tilgængeligt. Jeg regner dog stærkt med stadig at opdatere ind imellem på instagram og så er der selvfølgelig også hver dag et nyt billede af Magnus, på hans blog til dem der følger med der 🙂

Mangler i iøvrigt inspiration til nytårs manicure så kan i evt. tage et kig på de indlæg jeg lavede sidste år, nå ja og det fra i fredags også 😉 Tag et kig her.

Igen tusind tak til alle der deltog i julekalenderen og til dem der venter på pakker, så er en del givet videre til firmaerne og de andre som jeg sender ud, regner jeg med at få gjort i morgen. Så håber de lander hurtigt hos dem der vandt 🙂

Håber i kommer rigtig godt ind i det nye år… Og sæt nu forventningerne til den store aften lidt lavere.. Så kan den næsten kun ende godt.. Her tales af egen erfaring 😉

Mine nytårsnegle er i øvrigt endt med Chanels Magic og Essies Set in Stones 🙂
20131229-225905.jpg

1 år med Magnus

Weekenden har været booket helt op.. Først så svingede vi jo lige forbi rådhuset i fredags og blev gift og lørdag så var der fødselsdag for både mand og barn. Så vi har været godt trætte, det var i hvert fald hårdt at komme op i morges. Men jeg kan jo ikke komme uden om den lille trold, som nu bliver 1 år i dag, og selvom det ikke er ham der er omdrejningspunktet her på bloggen, så kommer her altså et indlæg om at være blevet mor til Magnus, lidt langt og billedtungt, så er du advaret, men forhåbentlig bare lidt underholdende 🙂 En del af billederne er af lidt svingende kvalitet fordi jeg bruger min mobil, jeg har en blog hvor jeg hver dag ligger et nyt billede op af ham nemlig 😀 I øvrigt en god ide jeg lige vil give videre til andre der måske venter sig. Jeg startede det først da han var et halvt år og derfor er der ikke så mange billeder af ham da han var helt lille. Så det er jeg lidt ked af, men det er  hermed givet videre 🙂 Bloggen ligger i øvrigt på minmagnus.wordpress.com og jeg benytter en funktion med at maile et billede til en specifik mail adresse og så bliver indlægget udgivet. Mega smart, så behøver man ikke engang en app for at lave et dagligt indlæg 😉

IMG_6316.PNG

Så er det et helt år siden, at en lille vidunderlig skabning blev lagt på min mave efter 8 timers veer/fødsel og lå og så op på mig med sine store øjne 🙂 Det har været et vildt spændende år hvor jeg i den grad er blevet sat på en prøve, ikke bare som forælder, men også kæreste og ja i det hele taget det at man pludselig er meget voksen. Lidt uvirkeligt ind imellem.. Jeg mener, jeg var da kun 15 år selv for et kort stykke tid siden.. Ja altså 15 år siden! Shit hvor blev tiden af? Nå men med et lille nyt menneske i ens liv, så blev der jo stort set vendt op og ned på alt, og alt hvad der hed mine behov har været stort set ikke eksisterende i det første lange stykke tid, da han nu kom i første række. Jeg ville ønske jeg havde skrevet det her indlæg løbende det sidste år og fyldt på, da jeg nok næppe kan huske alle de ting, der burde være gode og også dårlige at huske tilbage på. Men vil da nævne hvad jeg kan af highs and lows og funnys, som er sjove nu, men måske ikke rigtig var det lige i øjeblikket, da det skete 😉 Beklager på forhånd lort og tis og lignende to much info billeder på nethinden, men det følger nu en gang med en baby 😛

582601_10151114463621178_846213710_n

Bleskift
– Da vi første gang skifter ham da vi kommer hjem fra hospitalet og han bare bliver ved med at skide, efter hvert bleskift, vi skiftede 5 bleer på 10 min.
– Når hans navle lugter af råddent kød
– Når navlen falder af da han skal skiftes… Bvadr!
– Når manden skifter bleen og man står og hepper ved siden af på at Magnus da lige skal tisse på far, ved at synge TIS TIS TIS og han så gør det
– Da vi var på hospitalet for at besøge min morfar, og låner et rum hvor vi kan skifte Magnus og grundet lidt forstoppelse, har han haft fået lactulose og dermed endelig har fået hul på en forstoppelse, so to speak, og der dermed vælter lort ud… i cirka 3 minutter skider han bare…

foto2

Sygdom
– Da jeg nærmest med udrykningshastighed kører på døgnapoteket kl.6 en søndag morgen, den første gang han bare mærkes lidt varm, for at købe et termometer og selvfølgelig også kommer hjem med 10 andre ting fra apotekets baby hylde, som man selvfølgelig ikke kan leve uden
– Når man meget hellere vil have en skrigende sur baby, end en sløv og sovende baby
– Når man så igen har en skrigende baby…
– Når man frivilligt skal sidde med ham hos lægen når han skal vaccineres… Det skærer en lige i hjertet 🙁
– Når man gennemtrawler Google for alt, ligeså snart man opdager noget nyt på ham/han laver en ny lyd/You name it jeg har googlet det
– Når han var forkølet første gang og man nærmest ikke fik noget søvn da man da lige skulle tjekke om han nu også trækker vejret

foto15

Søvn
– Da vi for første gang efter vi er kommet hjem fra hospitalet med ham, har lagt ham i seng og vi selv lægger os i sengen for at slappe lidt af og vi begge laver et lydløst ahhh og der så går cirka 10 sekunder og så hører man et vræl… det var seriøst som taget ud af en film!
– Når man lige vil give ham et kys inden han skal bæres ind i seng, da han stadig var ganske lille og ny, og dermed vågner og man skal starte forfra med at får ham til at sove
– Når man for første gang sover mere end to timer i træk og vågner op og tænker straks om der er noget galt med ham siden han pludselig sover så længe
– Når man i lang tid har haft fornøjelsen af en baby som sover fra 00-9 og så pludselig vil op igen to gange om natten… Zombie-mode return!
– Når han pludselig bliver meget stille på sit legetæppe, og altså så er faldet i søvn…

20121228-182746

Leg
– Når han opdager hvor sjovt det er at ligge og sparke til sit legetæppe fremfor at bruge hænderne
– Når man efterfølgende fortryder lidt man har købt legetæppe med klokke i en en af bamserne der hænger der…
– Når man for 10. gang på en times tid har ryddet alt legetøjet op i kassen igen
– Når han synes kassen er sjovere at lege med end sit legetøj
– Når han synes det bedste i verden er at sidde og bladrer i bøger
– Når man spærrer af i stuen et sted, så han ikke kan kravle derhen, så kravler han derhen og bliver sur fordi han ikke kan komme videre
– Når han kravler med fuld fart med hovedet først ind i alt

20130204-134129

Mad/amning
– Når amningen fungerer på barselsgangen, men man så kommer hjem og han ikke vil spise og næste dag bliver indlagt igen
– Når man kommer retur til barselsgangen og skal sidde med en udpumpningsmaskine på hver pat. Hej Nora Malkeko…
– Når amningen så kommer igang igen med suttebrik på
– Når man ikke har nok næring i sin mælk og den lille fyr ikke har taget på en uge og man så skal starte på at give supplerende modermælkserstatning
– Når man opdager sær lugt og der så er rendt mælk ned bag hans øre og dermed har ligget og lunet sig der…
– Når drengen pludselig ikke vil have flaske mere og dermed vågner kl.4 fordi nu er han da sulten…
– Når man har fået ok fra sundhedsplejerske til at må give ham citron 😀
– Når han drikker vand, men så bare lader det sive ud af munden igen ganske langsomt…
– Når han gylper på sit sidste sæt tøj og der er 4 dage til vasketid igen…
– Når man glemmer de mest oplagte ting pga. ammehjerne
– Når man stadig har ammehjerne efter man er stoppet med amningen
– Når man stadig har mælk 4 dage efter amningen er stoppet…

IMG_8777

Diverse
– Når han for første gang kaster en bold, jeg havde allerede næsten shoppet Adidas håndbold special sko til ham der
– Da han sidder og hopper op og ned til musik, er jeg da overbevist om at han er den næste store musik producer
– Når man tager fodaftryk og den ene fod ligner den er længere end den anden fordi jeg ikke kan få afstøbningen til at være nogenlunde ens.. Vi siger nu bare det er aftryk fra forskellige måneder 😛
– Når han begynder at kravle… og man så ville ønske han stoppede igen, han er _overalt_
– Når man fremkalder billeder af ham, som er stort set ens, men man selv synes er meget forskellige!
– Når et af de bedste billeder man har, er taget med iPhone. Æv
– Når man har sat skrivebord op og ned 3 gange i samme rum fordi man troede han skulle derind og ligge og sove, men finder ud af der kommer røg op fra underboen når de ryger og han dermed ikke kan ligge derinde og sove..
– Når man går fra sige hvor er du sød 20 gange om dagen til Neeeeej Magnus, hver gang han kravler på nyt eventyr.. Det med det søde er der stadig, bare lidt mere dæmpet 😛
– Når man har en neglelak blog man gerne vil lave nye indlæg til hver dag 😉

Billedet er i øvrigt fra fødselsdagen i lørdags hvor han selvfølgelig fik lagkage 😀

IMG_9542

Men alt det er jo glemt når man får et smil eller et kys, så smelter ens hjerte <3 Tillykke med fødselsdagen lille skat, det har været en fornøjelse at lære dig og kende! Glæder mig så meget mere til de næste mange år 🙂