Ferie i Stockholm

Jeg tænkte det var en god ide med en lille opdatering på vores ferie i Stockholm. Ikke mindst fordi jeg da har et par gode råd at give med på vejen, hvis du tænker på en tur dertil.

Vi kørte jo derop i vores egen bil, netop pga. vi har købt ny bil sidste år, blev det den transport måde. Var det vores gamle Suzuki Swift havde vi nok valgt en anden vej at komme derop. Vi tog afsted mandag morgen lidt over 9 og vi tog vores første stop omkring kl.11.30 ved afkørsel 72 Trafikplats Örkelljunga.

Der ligger bla. en tank, McDonalds og ikke mindst Gotteboet, som er bland selv slik, til en latterlig lav pris! Der spiste vi lidt frokost før vi kørte videre og havde igen et stop omkring kl.15. og så tog vi det sidste stræk op til Stockholm.

stockholmface Ferie i Stockholm
Face Stockholm er selvfølgelig leverandør til både håndsæbe, shampoo og showergel på hotellets badeværelse.

Uforudsete afspærringer

Vores GPS fortalte os at vi ville være i Stockholm, ved hotellet kl.17.20(mener jeg det var). MEN vi endte med at ligge og køre frem og tilbage inde i Stockholm, da den afkørsel vi skulle af ved var spærret af i begge retninger.

Det kunne hverken vores GPS eller Google Maps hjælpe os med at finde en anden vej på, da den forpulede vej gik lige under hotellet, så hver gang vi kørte forbi, så troede den vi var ankommet og vi måtte stille det ind igen.

Så jeg måtte improvisere og tage nogen småveje rundt om hovedvejen og efter knap 45 min. lykkedes det at komme på den rette vej og finde frem til hotellet. Så det endte med at turen tog knap 9 timer.

Parkering og hotel

Der ligger et parkeringshus under jorden, knap 50 meter fra hotellet hvor vi havde vores bil parkeret for 760 SEK. altså 603 kr. i 5 døgn. Det er billigst i forhold til at holde på de almindelige veje som koster op til 60 sek. i timen. Så det ville jeg ikke gøre anderledes hvis det var en anden gang.

Vi endte med at booke et værelse på Scandic Malmen, som ligger ret centralt på øen Södermalm. Helt okay værelse, ikke fancy eller noget, men det var helt fint at bo i. Dog var deres senge eller rettere topmadrasser virkelig bløde. Så når man er vant til en hård seng, så var det svært at falde i søvn uden at føle man var på en båd. Men jeg er meget sart med min søvn, så der skal ikke meget til at holde mig vågen 😛

Den første aften spiste vi på Pizza Hut som lå lige ovre på den anden side af hotellet. Virkelig belejligt da vi selvfølgelig alle var trætte efter den lange køretur. Så vi hyggede med lidt pizza og dessert der, inden vi skulle gik op på værelset, for at slappe af og sove. Mener vi betalte omkring 400 kr. for vores aftensmad der.

Grandhotel Ferie i Stockholm
Grand Hotel, virkelig smukt

Rundt i Stockholm – Aquaria Vattenmuseum

Martin havde bestemt hvad vi skulle lave på vores første dag i Stockholm, så efter vi havde spist morgenmad på hotellet skulle vi afsted til Aquaria Vattenmuseum. Det er en slags Den Blå Planet.

Jeg har haft noget vrøvl med min fod de sidste par år, som lægen påstår går over af sig selv. Det tror jeg altså snart ikke længere på, så jeg skal sgu nok afsted til lægen med det. Nå anywho, det betyder at jeg ikke er verdens mest mobile menneske.

Havde jeg vidst hvilken tur min kære mand havde set sig for vi skulle ud på, så havde jeg nok insisteret på vi skulle med en Uber eller lign.

Panorama Ferie i Stockholm
Panorama billede fra broen over til Skeppsholmen, hvor Moderna Museet ligger.

Jeg har sat ruten ind på kortet herunder. Den røde er den vej vi gik for at komme derover. Den blå er den rute færgen sejlede os inden vi kom over til museet. Den grønne er vejen hjem og den vi kunne have startet med at tage om dagen i modsat retning. Christ… if I only knew! 😉

Noget af en omvej vi tog den første dag må man nok sige, men altså vi fik da set en god del af Gamle Stan. Plus det var rigtig hyggeligt at sejle rundt med de små færger. Selvom de godt kunne blive faretruende fyldte.

Andre seværdigheder der er værd at se er jo selvfølgelig Gröna Lund og for mindre børn er Junibacken nok også et sikkert hit. Det er et sted baseret på Astrid Lindgrens univers. Det nåede vi det desværre ikke i denne omgang, men det gør vi helt sikkert næste gang 🙂

vores tur i stockholm Ferie i Stockholm

VisaDankort betaling

Prisen for vores billetter til færgen var knap 28 kr. per voksen og de gjaldt i 75 min. i hele zone A. Hvilket er stort set hele Stockholm, så du kan komme rigtig vidt omkring. Magnus var gratis. Jeg betalte i øvrigt med VisaDankort på hele ferien uden nogen problemer.

Der kan i dog komme ud for på nogen terminaler, at der kan vælges at konvertere valutaen direkte på den. Kursen er dog lidt højere. Jeg gjorde det kun enkelt gang og der var kursen på 81 kr. kontra 75 kr. Så det skal man lige tænke over om man gør. Jeg vil i hvert fald fraråde det.

Grona Lund Ferie i Stockholm
Gröna Lund kan nok anes på den modsatte side

Drama på gaden

Da vi kom hjem var vi et par timer på hotelværelset inden vi begav os ud for at finde en restaurant at spise på. Der så vi en tasketyv der blev fanget, meget dramatisk, især fordi mens han stod og blev holdt tilbage, forsøgte han at snuppe en taske igen og løbe afsted. Men blev overmandet. Det minder vel lige en lidt om at holde fast på sin taske. Der er i øvrigt en del sigøjnere der sidder og tigger på gaderne, så det skal man lige vænne sig til.

Vi endte med at spise på hotellets restaurant som også var helt fint. Efter det gik vi en tur i den park som man kan se ligger lige over hotellet på kortet, da der var en legeplads til Magnus (plus en masse poke-stops :P). Kort efter måtte vi dog skynde os hjem, da Magnus havde et lille uheld. Han er jo ved at blive blefri og så kan så noget jo ske 🙂

Så vi skyndte os hjem og lå og hyggede os med hver vores iPad på værelset resten af aftenen. Jeg så Paradise Hotel Norge, som var færdig i Sverige på tidspunkt. Jeg kunne sagtens se det med mit Viaplay abonnement, selvom det var i et andet land, mega smart! Wifien var i øvrigt i top på vores hotel, så det var positivt og noget som for mig er super vigtigt, bare spiller 😉

Naturhistoriska Riksmuseet Ferie i Stockholm

Naturhistoriska Riksmuseet

Dagen efter var det min tur til at bestemme hvad vi skulle. Jeg havde udset at vi skulle en tur på Naturhistoriska Riksmuseet. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sammenligne det med, måske en blanding af eksperimentarium og planetariet. Der var i hvert fald en masse forskellige udstillinger med alt muligt, tror der var 13 da vi var der.

Så har de også en imax biograf der, som hedder Cosmonova. Hvor de viser diverse naturhistoriske film. Men tjek deres hjemmeside ud hvis det er i planlægger et besøg, så i kan se hvad der er. Der er gratis entre på museet, men vil man benytte Cosmonova koster det penge.

skelet Ferie i Stockholm
Et mammut skelet
magnusdino Ferie i Stockholm
Det tog lidt tid at overtale ham til at kravle op den.. den sagde nemlig farlige lyde
Toiletunderholdningen Ferie i Stockholm
En montre på toilettet, med sten som kan være i din krop og give dig store smerter. Yikes!

Den offentlige transport

Det lå til gengæld så langt væk at vi måtte med en bus 😉 Den første billet købte jeg via de automater, der er ved den Metro station som er lige under vores hotel. Da vi så skulle hjem derude fra kunne vi ikke se der var nogen automater, så jeg downloadede SJ’s app. Som vel er Sveriges svar på DSB/Movia og købte billetter via det. Det virkede perfekt med mit VisaDankort og var nemt at vise billetten til chaufføren med det. Så den kan anbefales at hentes ned hvis man skal rundt med det offentlige i Stockholm, det både værende bus, tog, færge eller hvad der ellers er.

Dog ved jeg nu at kan man købe et Stockholm Pass, som giver gratis adgang til den offentlige transport. Samt indgangen til super mange seværdigheder. Bla. Gröna Lund og Junibacken. Så det vil jeg helt klart anbefale at købe, hvis man vil rundt og se noget over et par dage der. Det var i hvert fald dyrt, den måde vi gjorde det på.

Bustur1 Ferie i Stockholm

Busturen var ret nem at finde ud af da de siger hvad stoppestederne hedder i bussen. Plus jeg havde fundet turen frem via SJ appen og den viste præcist hvor og hvornår vi skulle hvad. Den er en slags rejseplanen.dk og virkede helt perfekt. Dog vil jeg give det tip at man henter det område man er i ned på Google maps, så det kan bruges offline på ens telefon. Så suger det ikke ens data når man er i udlandet og man har altid et kort ved hånden.

Google Maps offlineområder

Det er super nemt at gøre. Du går ind på din Google Maps app, trykker på de 3 streger i linjen øverst venstre, vælger Offline områder. Så trykker du på det runde plus i nederste højre hjørne og finder området frem på telefonen som du vil hente ned. Der vil jeg anbefale du zoomer så langt ned du kan, så fylder det en del mindre på din mobil og trykker download. Som standard skal du være på wifi for at gøre det, men det kan godt gøres via mobilnettet.

Mit kort over hele Stockholm fyldte 41 mb og det gemmes i 30 dage på mobilen, hvis det ikke bliver opdateret. Det her trick virker overalt i Google Maps, så det er en rigtig god ting at huske på rejsen 🙂 Det er jo også en ret fin ting at have hentet ned i sit lokal område egentlig, nu jeg tænker over det 😉google maps stockholm Ferie i Stockholm

Hjemturen

Torsdag var min fod desværre blevet så smadret, både hælen og et par heftige vabler gjorde det ualmindelig ubehageligt for mig at gå rundt. Så vi besluttede os for at køre hjem efter en sen morgenmad. Vi havde jo egentlig hotel og parkering til om fredagen, men når man er immobil og er inde midt i en storby, så er det ikke nemt at være på ferie. Vi var vidst også ret mætte på Stockholm på det tidspunkt og var begyndt at savne vores senge.

Så kl.11. gik vi igang med at pakke og så trillede vi ligeså stille hjemad mod Danmark. Vi holdte en enkelt spisepause hvor vi fik en fransk hotdog og ellers var vi en tur forbi Gotteboet på vej hjem. Der købte vi en virkelig stor mængde bland selv slik til næsten ingen penge. Tror Martin fik blandet 1½ kg. til 139 kr!! Så hvis der er noget at komme efter i Sverige, så må det være bland selv slikket 😉

Nå jeg håber at mit indlæg her kan bruges til lidt, hvis du planlægger en ferie i Stockholm. Det er et super smukt sted og jeg tror sagtens vi kan finde på at ferie i Stockholm igen engang i fremtiden.

Spørg endelig hvis der er noget som skal uddybes 🙂

Ferie i Stockholm