Solallergi UVA og UVB

Tilbage i december nævnte jeg kort at jeg var igang med et forløb for at få klarlagt hvor meget/lidt sol jeg kunne tåle. Min hud har haft nogen ret voldsomme reaktioner på sollys de sidste 3 år, ja faktisk kom det efter jeg var gravid, da hormoner kan nemlig godt påvirke den slags ændringer, desværre.

Sidste sommer besluttede jeg mig for at få det undersøgt nærmere hos min hudlæge. Det førte så til henvisning til Bispebjerg Hospital, som også kunne konstatere at jeg muligvis ikke kunne tåle solen, de satte mig så derefter i gang med at få foretaget en lystest.

Når lystesten skal laves så må huden på ryggen ikke have været udsat for sollys i 6 uger inden, man må ikke smøre med hormon- eller fugtighedscreme der hvor huden udsættes for testen og man må i øvrigt ikke have brugt selvbruner 2 uger før testen heller.

Testen er delt op i to dele, første omgang er 2 dage, hvor der på den første dag måles hudens pigment og der gives derefter gives UVB og UVA stråler, ca. 10 og 36 min. og på dag 2 vurderes resultatet og ens lysfølsomhed udregnes.

Herefter gik der ca. 3 uger og så skulle jeg afsted til sidste del af testen, en såkaldt provokationstest, som ja skal fremprovokere en reaktion 😉 I første test var der så blevet udregnet at jeg skulle have ca. 4 mins. UVA stråler og 46 sekunders UVB stråler. Så det var ikke fordi det tog lang tid må man sige, men det variere jo selvfølgelig fra person til person.

Men reaktionen kom også og bottom line er altså at jeg er allergisk overfor både UVA og UVB stråler, og jeg derfor slet ikke kan tåle solens stråler. Helt nøjagtige tal er at jeg er 4,8 og mener det var 4,6 gange så følsom over for solen end normalt.

Solallergi UVA og UVB

I langt de fleste tilfælde er det enten UVA eller UVB stråler man ikke kan tåle og man kan derfor hærde huden ved at modtage lys om foråret, hvor man så modtager de stråler man godt kan tåle. Men da jeg hverken kan tåle det ene eller det andet, ville det være nærmest umuligt at forsøge at gøre det med mig.

Jeg kan derfor ikke gøre så meget andet end at undgå solen, bruge høj solfaktor og så være tildækket når jeg er ude i solen. Den eneste ting jeg kan forsøge mig med er at bruge selvbruner, for det kan faktisk hjælpe min hud en smule på vej. Det giver selvfølgelig ikke beskyttelse mod solen 100% og jeg skal derfor stadig bruge høj solfaktor sammen med det.

Det er ikke noget som går væk med tiden desværre og det er derfor noget jeg skal leve med, det er selvfølgelig rigtig surt og jeg havde håbet på at det med lys behandlingerne ville kunne hjælpe mig, men det går jo ikke når det er begge stråler som jeg ikke kan tåle. Det er i øvrigt 2 gange om ugen i 6 uger, jeg i så fald skulle forbi hospitalet og det ville altså være spild af tid i mit tilfælde.

Til dem der ikke lige læste med sidst, så kan jeg hurtigt lige fortælle at min hud reagerer med nældefeber hvis jeg får for meget sol, altså kløen og små blærer. Det er virkelig ikke fedt at få den slags reaktion på en dag i solen, ja nogen gange kun 10 minutter, men til gengæld kan jeg vel så kalde mig selv for ægte nørd, der ikke kan tåle solen 😉

Jeg håber det måske kan hjælpe nogen som måske selv har lign. symptomer til at få det undersøgt nærmere, for hvis der er mulighed for at bare behandle det en smule, så vil jeg da helt klart anbefale det. At ikke kunne være i solen er ret hæmmende…

Spørg endelig løs, hvis der er noget som lige giver anledning til uddybning 🙂

Solallergi UVA og UVB

You may also like

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: