Har de seneste par dage ryddet endnu mere op, denne gang på mit værelse og jeg føler mig sådan helt i zen, når der ikke kæmpe meget rod omkring mig. 

Hvilket egentlig er lidt mærkeligt, for jeg lægger som sådan ikke rigtig til hvor lidt eller meget rod der kan være. Men det er vel bare tilfredsstillende når man ikke skal se på en bunke rod hver gang man kommer ind i et rum.

Det er også bare helt vildt jeg kan blive ved med at smide ud, men det må næsten være fordi jeg bliver mere og mere kritisk over for mine ting, når jeg har fat i dem og så stiller retur på en hylde, for at tage den frem igen et halvt til et helt år efter, hvor jeg så ikke har brugt den og derfor må den bare ud.

Det er både noget jeg har sådan fanget i et par youtube videoer med at leve minimalistisk(det kommer jeg godt nok aldrig til), men også det med om man føler glæde ved en genstand. Tror dog det originalt kommer fra at rydde ud i ens garderobe. 

“Føler jeg glæde ved den her t-shirt?” Ja behold, nej smid ud! Og den slags.

Det resulterede i hvert fald i, at jeg smed godt fire bæreposer ud med alt muligt, som stadig befandt sig på mine to reoler her på mit værelse. Jeg kan i hvert fald tælle tre gange tidligere, at jeg har ryddet ud i reolerne og også fjernet to-tre store gennemsigtige skraldeposer.

Eneste jeg ikke fatter, er hvor meget lort jeg har. Eller har haft. Nu ser det jo ikke så slemt ud mere. Vel?

(Det der i bæreposerne er noget jeg har sat til salg, så derfor må det stå der indtil det bliver solgt :P)