Et lille pip…

Man har vel et standpunkt til man tager et nyt right…? Som jeg efterhånden har gjort en del gange. 🙄

Det har været virkelig svært for mig at holde mig fra bloggen, efter jeg “åbnede” den igen i forbindelse med huset stadig var til salg. Jeg tvivler på det gjorde udslaget, men huset er i hvert fald solgt nu 😉

Eller der er en underskrift på en købsaftale af både os og nogen der vil købe huset og de seks dages fortrydelsesret som køberne har var overstået tirsdag. Og andet ved jeg faktisk ikke, for jeg har ikke hørt mere fra min mægler.

Men jeg satser da stærkt på det er solgt og jeg har da også ringet til kommunen og min ansøgning om akutbolig, som jeg udfyldte sidste år, på nogenlunde den her tid, er endelig gjort aktiv.

Så håber jeg der falder noget bolig af der hurtigt, det skete i hvert fald for eksmanden, som fik tilbudt en bolig cirka en måned efter hans ansøgning var afleveret.

Så det skal den bare, ellers så skal jeg ud i finde noget privat udlejning og det har jeg prøvet før og er absolut ikke noget jeg har lyst til igen.

Jeg kan selvfølgelig også gå efter at købe en lejlighed, men lejlighederne der kan købes her i området er for små til to mennesker i det prisleje jeg har råd til (63 kvm) og de som jeg synes er passende i størrelsen (over 80 kvm) er for dyre. Så jeg satser alt på at der kommer en lejlighed hurtigst muligt igennem kommunen, fingers crossed 🤞 !

Så med alt den frie tid hvor jeg ikke længere skal spekulere på om huset bliver solgt, så har det jo givet mig en milliard andre tanker om flytning og fremtid, så det er nok meget godt at jeg kan komme ud med det herinde. Der kommer nok lidt fra mig herinde fremover, i ny og næ. Jeg lover intet, men har virkelig savnet at blogge. Så skulle der stadig være nogen der læser med derude, så håber i da vender retur når der kommer nyt herinde.

Men for nu er jeg så gået fra en venteposition til en anden.. Lidt mit liv i en nøddeskal åbenbart.
Det skal åbenbart være indviklet… 🤷🏻‍♀️

4 comments

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: