Farvel til 10’erne, hej til 20’erne

Holdte jul med Magnus i år og han fik en iPad i julegave og han har allerede fået helt styr på det med at SMS’e… Ikke mindst at prøve og hustle sig til mere tid til at spille Roblox…. (Far havde ik sagt ok til det 😂)

Jo tættere vi er kommet på nytårsaften, jo mere har jeg tænkt på det sidste årti og hvad der er sket. Ja egentlig de sidste to årtier.

Fordi tiden er simpelthen gået så stærkt. Jeg fatter det slet ikke, for 20 år siden i morgen aften, stod jeg på rådhuspladsen sammen med en ven og fejrede vi gik ind i det nye årtusind og det føles som om det var i går. Det er så vildt.

Især efter min onkel gik bort i 2017 og så min morfar i 2018, er der også tænkt meget på fremtiden og fortiden. Jeg har hjulpet min mormor rigtig meget med en del praktiske ting, både i forbindelse med hussalg, indkøb, forhåbentlig en snarlig flytning, når hun engang får tilbudt en lejlighed, som hun rent faktisk kan bruge. Det sætter tankerne i gang omkring hvordan et liv lynhurtigt kan være i sit efterår og man er afhængig af hjælp fra andre. Hvis man har dem, for det er jo ikke alle der er så heldige.

Der er det måske lidt jeg har fortrudt, men egentlig ikke, at jeg ikke har fået flere børn, det er jo dem som skal tage sig af os når vi bliver gamle. Så stakkels Magnus kommer til at stå med det engang alene… Eller jeg håber jo på han har fundet sin egen familie til den tid, men man ved jo aldrig. Man ved jo heller ikke om havde jeg fået flere børn om de så overhovedet snakker sammen når de bliver ældre, det er jo aldrig en garanti.

Ja som det nok kan ses er det virkelig noget jeg går og tænker over, alt det her med at blive ældre og hvad der skal ske engang når jeg er på den alder og ens liv er nærmest passeret forbi ved et blink med øjnene. For sådan må det vel føles i den alder. Det er mit gæt.

Nå det var lidt af et sidespor, men jeg har så heller ikke skrevet herinde i evigheder, så jeg har lidt at få luftet. Jeg ved ikke om det bliver en (til) revival af bloggen, men nu har jeg den trods alt og her kan jeg komme ud med de ting som jeg går og tænker på, så det gør jeg altså.

Hvad er der så sket i det sidste årti? Tja jeg er blevet ens kone, ens mor og så ens eks-kone. Heldigvis er jeg stadig ens mor og det summerer det vel meget godt op, sådan overall. Jeg tænker ik at gå så meget mere i dybden med det, da jeg fornemmer dem der stadig kigger forbi herinde er gamle læsere og derfor godt ved hvad der sådan ellers er sket.

De forrige to år var ret røvede og var bare nogle jeg så frem til at blev overstået. I 2019 vendte heldet og efter et års tid på markedet blev mit hus solgt og jeg kom endelig videre i livet og det er jo så nok også lidt derfor der har været mere eller mindre stille herinde, fordi siden sommerferien er der ik rigtig sket så meget.

Det er meget den samme trummerum det går med, arbejde og så har jeg Magnus hvor der ikke sker så meget andet end at forsøge at følge med i hvad der sker i hans liv i 1. klasse.

Forventningerne til 2020 er faktisk ret lave. Jeg leder fortsat efter noget andet arbejde så jeg kan få almindelige arbejdstider, men det er svært at finde noget som matcher hvad jeg får i løn i dag, og det er jo ikke bare sådan et gå vildt meget ned i løn når man sidder med huslån og den slags. Så det er ikke nemt. Jeg har været til et par samtaler, men det er blevet ved det. Tror faktisk de eneste jeg forventninger jeg egentlig har er på min mormors vegne, at vi kan få installeret hende i en god lille lejlighed, hvor hun kan hygge sig fremover.

Jeg slutter året og årtiet af på arbejde og det betyder også jeg starter det nye årti på arbejde, da jeg jo er på nattevagt. Det passer mig egentlig fint, da nytårsaften for mig er en af de overhypede typer af aftener, som aldrig helt bliver som man håber på. Plus min bil står i sikkerhed i kælderen her på jobbet, jeg købte ny bil i oktober, så den er jeg selvfølgelig stadig lidt øm over, haha 😀

Jeg er ikke fan af fyrværkeri og jeg så gerne der blev indført totalt forbud for private at fyre det af, men det sker sgu nok aldrig, så kan jeg bare trække mig langt væk fra det og derfor så gør det mig ikke spor jeg er på job i år. Næste år er den lidt værre.. Der har jeg dagvagt den 1 januar kl.7… 😬 (givet jeg stadig har det her job selvfølgelig).

Nå det blev lidt en wall of text, forventer ikke rigtig nogen læser det og var egentlig bare for min egen fornøjelses skyld jeg lige tjekkede ind her.

Rigtig god jul og godt nytår, skulle nogle forvilde sig herind. Måske vi ses i 2020 🥳

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *