#52uger52lakker – Uge 3 – China Glaze Shell-O

Endnu en uge er gået og jeg måtte desværre opgive at få lagt noget nyt neglelak på inden en ny startede. Pis! Jeg prøver virkelig at overholde at nå en ny hver uge, altså inden næste søndag, så skuffer lidt mig selv når jeg ik når det. Men en travl weekend satte altså en stopper for noget som helst lak relateret. Men jeg har fri i dag så der kunne jeg stille og roligt smide en ny omgang på.

Det blev en sommerfarve.. jeg vil i hvert fald kalde en hidsig neon farve for sommer farve 😛 Det er nemlig China Glaze Shell-O, som efterhånden har nogen år på bagen. Den er i hvert fald 4 år gammel men virker altså stadig rigtig fint. Jeg har også brugt den til neon prikker her. Under den har jeg lagt en hvid lak fra essie (tuck it in my tux), ikke verdens bedste, da den er meget gennemsigtig, men det var simpelthen bare lige den første jeg faldt over og det virker da ok.

Husk at følge med inde på Instagram på #52uger52lakker 🙂

#52uger52lakker #ChinaGlaze #Shell-o #Neglelak

#52Uger52lakker – Uge 2 – Depend Reflecting Pond

Så lykkedes det mig endelig at få lidt tid til at få lavet indlægget her på bloggen også, for jeg nåede at smide billedet op på instagram igår. Vi holdte fødselsdag for min nu seks år gamle søn… Så jeg var jævnt bombet da jeg endelig kunne sætte mig ned og slappe af efter fejringen. Så tænkte det går nok at udskyde det herinde til i dag 😉

Lakken er fra Depends 7day serie, som er en ekstra holdbar lak, de lancerede efter deres Gellack desværre måtte lade livet. Men synes nu også denne er en værdig efterfølger. Ikke at det er gel neglelak overhovedet, men holdbarheden er god i forhold til det er almindelig neglelak.

Farven hedder Reflecting Pond og var en del af Force of Nature kollektionen i september 2016, så efterhånden en ældre sag, som nok ikke lige er til at støve op i butikkerne mere. Men pæn er den altså, let duochrome når lyset rammer den rigtig og bare en rigtig flot jævn farve, som dog har fået to lag for max dækkeevne.

Husk at følge med på Instagram @rijah hvor jeg er begyndt at være rigtig aktiv især med stories 😀 I kan også følge hashtagget #52uger52lakker derinde og se hvem der ellers leger med <3

A post shared by Maria (@rijah) on

#52uger52lakker #DependCosmetic #ReflectingPond #Neglelak

#52uger52lakker – Uge 1 – Chanel 665 Vibrato

Hele ugen, eller ok et par dage i hvert fald, har der på Instagram kørt først forslag til hvad den “lille” challenge skulle hedde, så kom forslagene til afstemning, hvor de seks forslag blev skåret ned til to og til sidst faldt valget altså på #52uger52lakker.

Så hermed er den første, eller er vel egentlig nummer to for mit vedkommende, men synes vi skal starte ved nul så alle har chancen for at være med fra start 🙂

Det blev Chanel 665 Vibrato som åbnet ballet og den har jeg haft på en enkelt gang før til et Fancy Friday tema med double stamping. Som det kan ses dengang er farven lidt anderledes, hvilket skyldes det er taget med blitz indenfor, og det her er taget udenfor og med iPhone 🙂

Jeg elsker den er både sådan sprudlende og stadig dæmpet fordi det er en mørkere farver. Den her har to lag på, men med lidt snilde så kan man nøjes med et enkelt tykt.

Den er købt for i hvert fald tre år siden og jeg ved faktisk ikke om det blot var en kollektion den var med i eller om den var en del af deres faste sortiment. Men eftersom Chanel har ændret deres lak linje overall, tror jeg ikke den er til opstøve på andet end ebay eller trendsales.

Jeg kan i øvrigt godt mærke jeg skal lidt ind i gamet igen med at lægge lakken på, det er jeg blevet virkelig rusten til 😂 Ses vi i næste uge til en ny lak?

#52uger52lakker #Chanel #Vibrato #Neglelak

Essie Signature Smile

– Reklame – Lakken har jeg selv købt, men indlægget indeholder affiliatelinks.

Hvis i kan huske for et stykke tid siden, så var jeg hoppet i at købe et par nye neglelakker, trods jeg ellers prøver at komme af med dem jeg har. Men altså nogle gange… så caver jeg og køber alligevel en ny. Bare fordi altså jeg skal jo prøve den ik 🙂 Men der var jeg lidt skuffet over dækkeevnen på dens makker, On The List, ja også den her som jeg havde på en enkelt negl.

Men denne gang synes jeg den dækkede bedre ved to lag, så det er da en forbedring. Nu håber jeg bare den kan holde lige så godt som sidst også, for det gør den 🙂

Anywho den her lak er Essie Signature Smile og kan lige nu købes på Matas.dk for 89,95 kr. der kan spares en flad 20’er 😉 De kører med tilbud på essie frem til den 16. august… Uhh jeg er fristet kan jeg godt afsløre.

De her to nedenunder har jeg været mægtigt tæt på at klikke hjem.. Men ja jeg må ik! Den pinke hedder The it-Fac og den blå Surrounded og er altså på tilbud lige nu til 89,95. kr stykket…. Så hvis i ikke kan stå imod dem, så må i nyde dem på mine vegne 😉

Udover det kører jeg en lille giveaway på min facebook side lige nu for at fejre jeg er røget ned på 2000 likes, eller den svinger lidt omkring da der jo selvfølgelig straks var nogen som unlikede da jeg lavede giveawayen.

Så fejrer vi da bare 2000 likes et par gange eller 10 😉 Så kig forbi hvis i har lyst og deltag <3


Det der beauty bloggeri

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAME

Altså jeg savner det sgu. Det er ik fordi jeg savner de mange timer det tager at swatche neglelakker overhovedet. Savner bare den der beauty snak med andre. Altså jeg har jo meldt ud jeg ikke rigtig går op i det mere og det gør jeg ik. Men man kan jo ikke komme udenom at bruge lidt produkter jo.

Jeg bruger jo stadig cremer, olier, parfumer, mascara og den slags og så kommer jeg da til at savne at dele det når jeg finder de gode produkter. Jeg ved godt jeg har delt en smule herinde, men det er jo slet ikke på samme måde som før. Så ved ikke om jeg kommer til at skrue lidt op for det igen. Bare en smule. Måske 😀

F.eks. kan jeg jo lige starte ud med mit solcreme arsenal som jeg efterhånden har fået mig, da jeg jo stadig har den forbandede solallergi at slås med… Jeg behøver vel heller ikke at nævne jeg har været svært tilfreds med manglen på det danske sommervejr.. Dog ser det ud til at jeg ikke kan slippe for det meget længere… Solen er vidst på vej. Hurra for jeg så skal starte job igen efter sommerferien og kan nyde solen inde på mit kontor i aircondition 😛

Jeg har jo bestilt en faktor 100+ fra Neutrogena på eBay.com og indtil videre må jeg sige jeg er godt tilfreds med den. Den er super lækker at smøre ud og fedter på ingen måde. Den kostede 124 kr. inkl fragt. og kom i løbet af en uges tid. Den kan købes her.

Så har jeg også investeret i en spray solcreme fra Korres til krop og ansigt med faktor 50, den dufter dejlig frisk af youghurt, den fedter ikke, men den smitter af. Den kan købes på ellos.dk. Udover denne findes den også i faktor 20 og 30. Så har jeg også en Korres Lip Butter der også kan findes derinde i faktor 15. Ikke helt de 50 jeg helst vil have, men synes den er rigtig fin.

Jeg supplerer så også Korres Lip Butteren op med Vichys Sol Stick med faktor 50 og læbepomade med faktor 30. Ja altså der skal ikke mangle noget 😛 Tryk på navnet for link til produktet.

Så har vi den nyeste tilføjelse som kom ind af døren i sidste uge, da jeg blevet udvalgt som Buzzador for produktet. Det er en Hydrating Face Protection Mist fra Garnier Ambre Solaire med faktor 50. Den putter jeg så ovenpå den faktor 100 jeg i forvejen har på og ud af de få dage vi har haft sol så har det fungeret fint.

Yderligere så har jeg smidt penge efter Pudderdåserne’s Alt i en beskyttelse, som jeg synes er fin til at smide ovenpå solcremen, især da jeg slet ikke bruger foundation eller lign. Så udglatter den huden så fint og min hvide solcreme hud får en jævn farve trods alt 🙂