Venindebog #3 – Chakalacquer.dk

venindebogen

En ny uge betyder, en ny side i venindebogen. Ja ok det er jo ikke rent faktisk en ny uge endnu, men har besluttet mig for at det skal være om søndagen de her indlæg kommer, medmindre der er Polishers Inc og så kommer det i stedet om mandagen. Det er jo meget rart med noget fast 😉

I dag så kommer i til at stifte bekendtskab med Charlotte. Hvis i har fulgt med herinde i længere tid så vil i nok også have stødt på hende før, fra tid til anden. Bla. da jeg lavede 31DC2014, i Pink Torsdag og ja Polishers Inc, selvfølgelig.

Navn: Charlotte venindebogcharlotte
Blogchakalacquer.dk

Det handler min blog om: Neglelak

Det bedste ved at blogge: Jeg elsker at få feedback på de ting, jeg laver på neglene. Det er bare lidt sjovere at lege med lak, når der er nogen at vise det til 🙂

Det værste ved at blogge: At det tager så lang tid. Det virker så simpelt – du lægger lak på dine negle, tager et billede, uploader dem til bloggen og vupti. Nej, sådan er det bare ikke. Det tager timer at tage det helt rigtige billede, at udvælge et par stykker blandt de 100 man får taget i én grads forskellige vinkler, redigere dem, uploade dem, skrive en tekst…

Det bedste jeg har oplevet via bloggen: Det er helt klart alle de venskaber, det har medført! Det er lidt som i gamle dage, hvor man fandt pennevenner gennem Wendy-bladet. Nogle søde, søde piger, som man kan dele sin besættelse med, og som man stille og roligt bliver fortrolig med. Blandt andet dig, Maria, som har været en kæmpe støtte og hjælp gennem først min graviditet og nu min tid som nybagt moar. Nogle af dem sender også gaver af og til – af en fik jeg for eksempel en buket blomster, da vi købte hus, en anden sendte en lille julegave, mens en tredje sendte en babykurv, da min baby kom. Det er sguda fantastisk!

Det kunne jeg aldrig finde på at blogge om: Mode. Gad godt gå mere op i mode, for det er sjovt at sætte ting sammen. Men jeg orker det ikke. I stedet tager jeg bare det på, der ligger forrest i skabet.

Det ville jeg gerne blogge mere om: Ville rigtig gerne i gang med at lave nogle tutorials, enten som billeder eller video, men det tager endnu længere tid :/

Her sidder jeg og blogger: Jeg har fået mit eget lille lakhjørne på kontoret. Her har jeg sat hylder op på væggen, så jeg kan sidde og kigge på nogle af mine yndlingslakker – som i øvrigt bliver bevogtet af noget andet, jeg samler på, nemlig mine Little Lazies-figurer.

charlottebord

Første blog jeg læste: Åh, det kan jeg ikke huske, men mon ikke det har været All Lacquered Up.

Største blog crush: Jeg er helt vild med Paulina og hendes blog Fall in… naiLove! Ikke alene er Paulina en fantastisk sød person, en af dem, jeg er kommet tæt på. Hun er også helt vild sej til at tage billeder og lave grafik. Hun leger altid helt vildt, når hun tager billeder, og resultaterne er altid mega fede! Jeg ville ønske, jeg kunne gøre hende kunsten efter 🙂 Hvis vi snakker ikke-negleblogs, må det være Miriams Blok. Miriam er også et skønt menneske, som skriver med humor og selvironi.

Jeg elsker dette ved andre bloggere: Når man kan mærke bloggerens personlighed i indlæggene.

Jeg bryder mig til gengæld ikke om: Hvis det hele bliver for overfladisk, fluffy og pink.

Min egen værste blog uvane
: Jeg nedgør altid min indsats, når jeg har lavet et design. Det er virkelig en uvane, for jeg gør mig jo altid umage. Og når man gør det, så er det jo altid ’godt nok’.

Det vil jeg gerne blive bedre til med bloggen: At få lavet indlæg noget oftere. Håber tiden kommer tilbage, når min baby er blevet lidt større.

En anden blogger jeg ville være for en dag: The Nailasaurus. Hun bliver inviteret med til sjove ting altid, og så formår hun altså at balancere sit liv, så hun får produceret en masse indlæg. Jeg tror, det kræver gode evner for at planlægge, og det gad jeg godt at prøve 😉

Blogger jeg stadig om 10 år? Ja, det tror jeg. Jeg har allerede blogget de seneste 10 år, men det var inden, der var noget, der hed ’blogs’. Dengang hed det bare ’en hjemmeside’, og der skrev jeg vist mest om min hund 🙂

Hvis jeg havde 5000 kr. jeg ville bruge på bloggen ville jeg købe: Et bedre lys-setup!

3 ting jeg altid har i nærheden når jeg blogger: Noget at drikke, min telefon og mit kamera.

Fun fact om mig: Jeg elsker at drikke cola af langstilkede vinglas. En vane, jeg tillagde mig under min graviditet. Det er ligesom lidt mere eksklusivt, og så smager colaen bedre sådan 😉

Et godt råd: Fugt, fugt, fugt! Det kan ikke overdrives. Særligt her om vinteren er det vigtigt for at få glæde neglebånd, så fugt med alt hvad du kan komme i nærheden af af olier og cremer. Brug dem så tit som muligt, ganske særligt efter håndvask.

Tusind tak Charlotte for at deltage 😀 Dejligt at du har tid imellem amning og bleskift til at lege med! Jeg er faktisk lidt med på den med langstilkede vinglas og cola.. Men de er bare så besværlige at rengøre bagefter.. Så det bliver altså bare til plastikkrus 😛

Rigtig søndag 😉

Venindebog #3 – Chakalacquer.dk

Venindebog #2 – Nuria.dk

venindebogen

Så er det tid til at vende endnu en side i Venindebogen, denne gang er det søde Nuria som får lov til at udfylde den 🙂

Jeg har selv været så heldig at møde Nuria et par gange til et par events og jeg elsker Dagens Favoritter på hendes IG/FB, hvor hun meget simpelt viser hvad hun har brugt til at lægge dagens makeup med, virkelig simpelt men smart måde at få vist lidt af hvad der er i den daglige rutine, for der er næsten altid noget nyt 🙂 Jeg giver hermed pennen videre til Nuria. Enjoy


Navn: Nuria BlumVenindebog #2 - Nuria.dk
Blog
: nuria.dk

Det handler min blog om: Alt indenfor skønhed.

Det bedste ved at blogge: At have nogle at snakke om skønhed med, at møde en masse søde bloggere og at teste en masse lækre produkter.

Det værste ved at blogge: Jeg synes ikke, at der er noget dårligt ved at blogge – jeg elsker min hobby. Men spørger vi K synes han nok det er rimelig irriterende, at det flyder med produkter i hele lejligheden.

Det bedste jeg har oplevet via bloggen: Alle de skønne mennesker jeg har mødt.

Det kunne jeg aldrig finde på at blogge om: Træning. Fordi jeg ikke ville ane hvad jeg snakkede om.

Det ville jeg gerne blogge mere om: Ville rigtig gerne lave nogle “dagens look” indlæg, men mangler simpelthen et godt kamera.

Her sidder jeg og blogger: i sengen, ved spisebordet, i sofaen, ved spisebordet, i skolen, hos mine forældre – ALLE steder

Første blog jeg læste: Puuh, jeg tror det var Temptalia
Største blog crush: Den blog jeg læser allermest tror jeg faktisk er miriams blok – så fjern fra min egen som den overhovedet kan være, men hun er simpelthen så morsom.

Jeg elsker dette ved andre bloggere: Når jeg kan mærke lidt personlighed gennem indlæggene.
Jeg bryder mig til gengæld ikke om: Hvis det hele bliver for lyserødt.
Min egen værste blog uvane: Nok det, at jeg blogger alle steder. Det kan altså godt give ret ondt i ryggen 😀
Det vil jeg gerne blive bedre til med bloggen: At vise lidt mere personlighed og tage bedre billeder

En anden blogger jeg ville være for en dag: Temptalia – ville døøø for hendes samling 😀
Blogger jeg stadig om 10 år? Det tror jeg! Nu har jeg blogget i tre år og jeg er langt fra træt af det.
Hvis jeg havde 5000 kr. jeg ville bruge på bloggen ville jeg købe: Et kamera!
3 ting jeg altid har i nærheden når jeg blogger: Min notesbog, min iPhone og en hårelastik, for jeg når altid at blive træt af, at min hår hænger ned i mit ansigt når jeg sidder og skriver.

Fun fact om mig: Jeg skyper med min mormor næsten dagligt. Hun bor i Berlin.
Et godt råd: Drik en masse vand og husk dine vitaminer.


Tusind tak til Nuria for at ville lege med og så krydser jeg fingre for at hun får fat i et kamera snart, så vi kan se nogen Dagens Look 😉 Og så er jeg lidt taknemlig for der ikke kom billeder med af alle de steder Nuria blogger, det kunne jo have blevet til en tour rundt i hele hendes hverdag… Dog vil jeg da så næsten sige til den dersens kæreste at Nuria bestemt bør få et fast sted at sidde, så alle skønhedsprodukter ikke flyder 😉 Just saying! 😛

I er velkomne til at komme med forslag til hvem der kunne være næste offer, så skriv det gerne i kommentarfeltet 😀

Rigtig god tirsdag derude 🙂

Venindebog #2 – Nuria.dk

Venindebog #1- EvaK.dk

venindebogen

Jeg elsker venindebøger. Eller jeg gjorde. Jeg havde en del forskellige. Dengang i 4-5-6 klasse. Den ene var en Mix-kalender kan jeg huske. Hvor der udover at være en daglig kalender i, også var et sex leksikon og ja så veninde sider. Sikkert også andre informative ting. Men det er hvad jeg kan huske om de bøger der… haha 😛

Men altså de findes ikke rigtig i +30 års edition (øv). Så nu har jeg lavet min egen, så jeg både kan komme til at kende mine kære blog veninder lidt bedre omkring deres blog, men også så i kære læsere evt. kan opdage nogen nye bloggere 🙂

I første omgang så har jeg udspurgt nogen af mine blog veninder, men jeg synes da også det kunne være sjovt hvis i foreslår nogen som jeg ikke kender så godt… Det ville jo måske lidt svare til at gå over til hende den seje fra parallelklassen og spørge om hun ville lege? Haha 😛

Men skal vi ikke komme til det, som det hele handler om?


Navn: Eva Klenz-Kitenge evak
Blog: EvaK.dk

Det handler min blog om: Alt indenfor hudpleje, skønhed og velvære

Det bedste ved at blogge: At jeg kan dele alle mine skønhedsnørderier med folk fra nær og fjern og at jeg har lært en masse andre søde bloggere at kende.

Det værste ved at blogge: Når jeg bliver “afbrudt” i mit privatliv fordi jeg pludselig får en ide til et indlæg eller lige må tage et billede Instagram og fjerne mig selv fra nuet.

Det bedste jeg har oplevet via bloggen: Det bedste jeg har oplevet med bloggen er de nye mennesker jeg har mødt i gennem den. Synes det er dejligt at have nogle at snakke om skønhed med som kan gå ligeså meget i nørde-mode som jeg selv kan.

Det kunne jeg aldrig finde på at blogge om: Mode. Jeg går næsten kun i sort og gråt tøj og går kun op i trends og tendenser når det handler om makeup, så tænker jeg ville være en ret kedeligt modeblogger.

Det ville jeg gerne blogge mere om: Jeg ville ønske jeg havde mere tid til min youtube-kanal og kunne lave flere guides, men er på barsel med en baby som ikke sover.

Her sidder jeg og blogger:

evablogger

Første blog jeg læste: Tror det var Clamour 4 Glamour…
Største blog crush: The Beauty Look Book fordi hun tager de smukkeste billeder.

Jeg elsker dette ved andre bloggere: Når de er kreative med deres fotos og kan lære mig noget nyt.
Jeg bryder mig til gengæld ikke om: Når det hele bliver for opstillet og kunstigt.
Min egen værste blog uvane: Jeg får skyldfølelse over blogfrie perioder.
Det vil jeg gerne blive bedre til med bloggen: At lave fancy videoer.

En anden blogger jeg ville være for en dag: Temptalia fordi hun har det vildeste foto setup og makeupsamling.
Blogger jeg stadig om 10 år? Det håber jeg.
Hvis jeg havde 5000 kr. jeg ville bruge på bloggen ville jeg købe: Kamera og lys til bedre billeder og videoer.
3 ting jeg altid har i nærheden når jeg blogger: Min iPhone, en kop the og den ting jeg blogger om.

Fun fact om mig: Jeg elsker at sidde oppe søndag nat og se NFL.
Et godt råd: ALTID rens dit ansigt inden du går i seng. Det gør en større forskel end man umiddelbart tror.


Det var så første omgang af forhåbentlig en fast tilbagevendende hyggeligt lille ting her på bloggen 😀 Jeg har 2 mere jeg har spurgt om ville være med og 3 andre jeg påtænker at spørge. Men som jeg skrev tidligere, så i må selvfølgelig meget gerne foreslå nogen, der kunne være interessante til at lave et venindebogs indlæg med 🙂

Tusind tak til Eva som gad lege med :*

Håber i synes om indlægget, jeg er nemlig vild med det! 😀 Rigtig god søndag derude! 🙂

Venindebog #1- EvaK.dk

7 (måske nye) facts om mig

blogawardJeg er blevet tagget eller fået en award eller hvad det nu hedder af Charlotte, så tak for det 😀

Det går ud på at man skal

1) Tak personen, der har nomineret dig – done!

2) Smid ‘One Lovely Blog Award’-logoet på dit indlæg  – done

3) Skriv 7 ting/fakta om dig selv

  1. Jeg har fået fjernet 4 visdomstænder og så er der poppet en ny mini visdomstand op efterfølgende… Så jeg må være ekstra vis 😉
  2. Jeg bruger næsten aldrig makeup i hverdagen da jeg ikke rigtig orker det, især de dage jeg bare er herhjemme. Så kan jeg ik se nogen grund til at se mere vågen ud end jeg egenligt er 😛

  3. Jeg er ikke voldsom fan af julen. Ikke fordi der er sket noget traumatiserende overhovedet, men det har bare aldrig rigtig sagt mig noget. Andet end da jeg var barn og ville have gaver.. Så de her måneder er ret lange at komme igennem og det er da også manden og hans familie som står for pynten herhjemme. Men jeg forsøger selvfølgelig at være lidt mere positiv overfor det efter sønnen er kommet til. Han skal jo have lov til at jule alt det han vil. Og vi har faktisk haft julelys oppe i haven siden starten af november. Dog ik med min gode vilje!

  4. Jeg læste lige i forbindelse med det her tag halløj de gamle tag/award indlæg igennem på min blog og ka se jeg hver gang har haft virkelig store problemer med at finde på nogen facts. Så store at jeg åbenbart har måtte genbruge et par gange. Så fact 4 må være at jeg er dårlig til at finde på facts om mig selv ;D

  5. I mange år svor jeg at Apple aldrig skulle ind i mit hjem. I dag har jeg iPhone, iPad og snart en Mac Mini…. Det har været hårdt at måtte indrømme. Men Apple kan bare et eller andet åbenbart..

Hmm nu er jeg stuck igen. Facts er bare ikke min thing. Er lidt skidt når alt krudt til så nogen her facts er brændt af for flere år siden 😛 Nå men de sidste to her bliver blogging relateret så.

Jeg ved ik hvad der sker her eller i næste punkt, der er intet i min html kode som indikere hverken et 1 tal eller et punkt tegn(!?). Der skal jo selvfølgelig stå 6 og 7.

  1. Jeg har absolut ingen struktur i mine indlæg. Pånær de faste selvfølgelig 😉 De fleste indlæg som jeg laver, opstår spontant på baggrund af en mail eller noget jeg læser. Jeg har forsøgt mig med at lave en kalender og skrive ideer ned og det virker i ca. 3 dage og så er jeg tilbage i samme rille. Så fact 6 må være jeg er virkelig ustruktureret ifbm. bloggen.
  • Hvis jeg kunne så skiftede jeg design herinde stort set hver dag. Men det ville jeg så bruge alt min tid på at rette til og i ville aldrig få nye indlæg 😛

  • 4) Nominér 7 bloggere, du beundrer

    Ja nu er det jo ikke fordi jeg har svært ved at finde 7 bloggere jeg beundrer, spørgsmålet er nok mere om de gider så noget tag/award noget. Så here goes nothing 😉

    Eva K

    Ibbyheart

    JO`S MAKEUP BLOG

    Gowns and Roses

    Livet på vestegnen

    Malsen

    The Space Between

    Jeg vil ikke knytte en kommentar til hver enkelt, men bare sende noget kærlighed til dem og håber de vil lege med <3

    7 (måske nye) facts om mig

    Jeg savner…

    nogen gange de gode gamle blogger dage, hvor de nye blog-bekendtskaber, var noget man fandt hos andre bloggere ved at kigge på deres blogrolls. Efterhånden som der er opstået flere forskellige blogfælleskaber og de kører med deres ens designs, så er blogroll’en efterhånden et sjældent syn.

    Jeg har altid holdt fast ved min, men det har mere været en noget for noget blogroll, hvor jeg faktisk kun linkede til dem jeg vidste som linkede retur. Nu er den komplet opdateret med alle de blogs jeg pt. læser med på. Så hvis du leder efter inspiration til nogen nye blogge, så vil jeg da anbefale dig at tage et kig. Jeg har ikke inddelt dem i kategorier, så der ingen fordomme er inden man klikker ind på dem… 😉 Ok nogen afslører nok lidt i navnet hvad de drejer sig om. Dog har jeg udeladt en stor del neglelak blogge, da jeg simpelthen følger så mange at listen ville blive alt for lang. Så den må i lige vente lidt på, jeg får grejet hvordan jeg får implementeret 😉

    Jeg kan i hvert fald sige at min feedly er blevet fyldt godt op med Mommy blogs her på det sidste. Det er selvfølgelig også noget som har fanget min interesse i form af jeg selv er blevet mor. Jeg har aldrig selv tænkt på at starte en børneblog, simpelthen fordi jeg synes jeg har mere end rigeligt at se til med den her. Har jo selvfølgelig Magnus’ blog, som jeg opdaterer hver dag, men eftersom det blot er et billede af ham, så er det jo til at have med at gøre. Skal jo heldigvis hverken sidde og skrive om hvad der er sket eller linke til børnetøj. Som i øvrigt alt sammen alligevel er H&M og Name it 😛

    Blondinemor opfordrede til bloglove forleden og jeg tager gerne den opfordring op og giver den videre. Jeg vil rigtig gerne opdage endnu flere nye blogs så kender i nogen jeg ikke skulle have ude i siden, så skriv gerne en kommentar et link, selvfølgelig også til jeres egen hvis i har sådan en 😉

    Jeg synes i øvrigt at bloggens design trængte til en makeover, så det har det fået. Hvad synes i? Der mangler stadig et par tweaks hist og pist, men ellers skulle det se nogenlunde ud. Råb dog gerne højt hvis der er et eller andet der helt i dammen.

    En sidste lille bemærkning. Jeg har i lang tid følt jeg er gået mere eller mindre i stå herinde og faktisk overvejet en overgang at stoppe. Men jeg ved at det bare har været et mindre brug for en pause, hvilket jeg synes jeg fik hen over sommeren. Jeg har tænkt mig at deltage i noget i September, hvor der kommer indlæg hver dag på bloggen og efter den måned vil jeg se hvor stor eller lille lysten stadig er. Så håber meget på at september bliver et vendepunkt for mig og bloggen her og i har lyst til at følge med herinde fortsat. Så husk nu at give det like på facebook og hvis i allerede følger med derinde, så husk at tjekke i også har trykket Følg inde på selve siden, ellers så forsvinder mine opslag desværre fra jeres feed 🙁

    Ciate Stamp

    Billedet er totalt irrelevant i forhold til det her indlæg, men hader indlæg uden billeder 😛 Lakken er fra Ciate og stampet med en plade fra BPS hvor i kan få 10% rabat med koden: TR10K31

    Link Love #4

    link love

    Så er der endnu en omgang link love, yay! Denne gang er der fokus på YouTubere. Jeg har i mange år, jævnligt set YouTube videoer med skønhed og andre ting. Gjorde det rigtig meget en overgang og så tror jeg faktisk jeg ikke rigtig har luret på det et par år, fik simpelthen overdose af det. Men nu er jeg så småt kommet igang igen, efter jeg også selv er blevet lidt aktiv på YouTube. Så denne gang kommer der en anbefaling til nogen rigtig gode YouTubere som jeg selv følger 🙂 Der er både lidt negle relateret og skønhed og noget helt i anden boldgade 🙂

    Link Love – De danske

    Den eneste danske YouTuber jeg kendte til, sådan indtil fornyligt, er asinMyLife, som jeg også har snakket om i et tidligere Link Love indlæg, så da jeg begyndte at browse lidt, da jeg startede med at se YouTube igen, så var det jo en fornøjelse at se der er kommet så mange danskere til 🙂 Her er et lille udvalg og jeg mener lille, fordi der er virkelig mange derude 😉

    NordicBeautySecrets
    Her vises der både hauls, sammenligninger, tutorials og anbefalinger, favoritter og førstehåndsindtryk. Jeg er vild med hendes måde at forklare tingene på og selvom hun kun er 19 år, så ved hun altså virkelig mange ting om mange skønhedsprodukter 🙂  Jeg har set med hos hende i ca. 3 måneder og er virkelig begyndt at se frem til nye videoer fra hende! Så kan kun anbefale at give hende et subscribe og like! 🙂 Hun har for nyligt også startet en blog hvor der også er inspiration og hjælp at hente, Cecilia’s Nordic Beauty Secrets.

    Beauty by Billie 
    Bag denne kanal er Nura, som også står bag BeautyHive. Nura stod også bag My Beauty Box, som desværre nu er lukket, æv! Det var virkelig en god boks. Håber der kommer et lignede koncept retur igen på tidspunkt, som er ligeså makeup relateret 🙂 Nå men det skal det jo ikke handle om 😉 Hun viser looks, hauls, favoritter, tutorials osv. Grunden til at jeg elsker at se med her, er at hun er virkelig sød og naturlig og har nogen rigtig gode tips og rigtig god viden om makeup også 🙂

    Stine Mo
    Stine viser hauls, anmeldelser, favoritter, vlogs og ind imellem nogen get ready with me videoer. Hun har bare en sjov og skøn personlighed og elsker at se videoer fra hende… ikke mindst har hun en enorm sko samling! 🙂 Hun har også en blog hvor hun også viser billeder frem af dagens look. Hun har den fedeste stil! Hun snakker i øvrigt på engelsk, men hun er altså dansker 😉

    Kender i andre danske youtubere, som er i samme stil som ovenstående, må i meget gerne skrive en kommentar så jeg kan få luret dem af 🙂

    Link Love – De udenlandske

    Jeg har ikke tænkt mig at gå så meget i deltaljer, da de fleste nok er nogen i kender i forvejen 😉

    Julie G, er en af dem som jeg har fulgt siden way back, hun var bla. grunden til at min neglelak passion blussede op. Hun har bla. sin egen neglelak linje i dag, Julie G.. Tænk at være så heldig! 😀

    Et nyere af mine bekendtskaber er essiebutton,  og det var ikke så meget hendes almindelig kanal, men hendes vlogs fra hendes besøg i København som gjorde jeg fandt vej til hendes almindelige kanal også. Synes det var ret sjovt at se hende i vante omgivelser 😀 Hun snakker rigtig meget om beauty produkter, og så er der hauls, tutorials og en masse andre spændende 🙂

    Zoella ser jeg mest med hos fordi hun er ret sjov og nuttet.. Forestiller mig hun er lille bitte og lige til at putte i lommen 😀 Haha! Det er vel så bare bonus der også er beauty ind over en del af videoerne også 😉

    En anden rigtig spændende kanal er Julia Graf, hun hed før i tiden MissChievios, men gætter på at det er mere seriøst for hende i dag og hun derfor er gået væk fra det og blot hedder Julia Graf, som er hendes virkelig navn. Hun laver hauls, tutorials, unboxings, looks, favoritter osv. osv. Hende her har jeg fulgt siden jeg kom på YouTube og elsker virkelig hendes søde og naturlige væremåde, som hun virker til at have.

    Jeg følger selvfølgelig også nogen nailart folk, jeg nævner i flæng: cutepolishMeliney, My Simple Little Pleasures og der er sikkert en milliard andre også, men måtte jo lige begrænse mig lidt 😉

    Det var denne omgangs link love! Jeg vil ikke skrive denne uges, fordi jeg ved jeg ikke kommer til at lave en om en uge… jeg skal jo flytte lige om lidt, så kommer måske endda også til at springe lidt fancy friday over 🙁 Mine lakker er jo pakket væk! Men nu må vi se.. håber at jeg kan lave det, men lover ikke noget.

    Husk i øvrigt også lige at tjekke forbi min YouTube kanal eller du kan se dem ved at trykke på YouTube i toppen eller bare lave en subscribe ved at trykke på linket ude i siden som gør at nye videoer fra mig popper op i dine abonnementer 🙂 Den seneste video er om de nye Essie lakker som lander i butikkerne i den kommende uge og den kan du se lige herunder og swatches her

    Rigtig god søndag derude <3

    Link Love #3

    linkloverijah

    Link Love er stærkt tilbage efter en uges fravær, denne uge er det mere de personlige blogs som har vakt min interesse.

    Modedullen har allerede haft fingrene i den fine Rose Moire fra Chanel, nui den er altså ret pæn 😀

    Det her link er egentlig fra forrige uge, men jeg synes det var ret spændende så det skulle altså med. Trine fra Den Lille Recessionista har haft gang i et længerevarende projekt med at minimere hendes garderobe og nu er det så kommet til at resten af hjemmet også skal gennemgås og ryddes ud i. Et meget spændende projekt som jeg glæder mig til at følge!

    Pixels & Poesi har til gengæld inspireret af bla. ovenstående indlæg, lavet en status over sin garderobe. Spændende læsning! Her vil jeg lige tilføje jeg altid bliver overrasket over hvor lidt tøj jeg egentlig har når andre laver sådanne statuser, det gælder tøj og sko. Det er bare ikke noget jeg går særlig meget op i 😛 Tror at min garderobe ender på måske 10.000 max hvis jeg skulle lave en status 😀

    Louise fra Lullumut har været til casting hos Saint Tropez for at blive blogger hos dem, så jeg vil da opfordre jer til at gå ind og stemme på hende 🙂

    Ugens anbefaling går til Miriam som skriver på Miriam’s Shoe in Shoes. Det er en blog der har alt, der er både på beauty, mode, sko, katte, drukture, videoer og virkelig interessante debatindlæg om det som vi andre tænker, men ingen tør sige. Det er en af de helt store grunde til at jeg knuselsker Miriam og hendes blog. Hun er siger sin mening og holder ikke kæft med den! Det leder til nogen virkelig spændende indlæg, f.eks har hun i den her uge skrevet om en smuk blogger er en bedre blogger? Noget jeg selv har tænkt over et par gange faktisk, men som alle andre gør, nok bare har slået hen igen. Hun skriver virkelig underholdende og det er dejligt behageligt at læse. Man efterlades med et smil på læben, i langt de fleste tilfælde når man har været forbi, især når det er et af hendes (cirka) ugentlige Jeg er jo Bridget Jones indlæg. De er altid underholdende 🙂 I øvrigt fylder hendes blog 2 år og der er varslet giveaways og der er allerede en igang hvor man kan vinde 2 Chanel lakker.. Ja hun er også en Chanel lady som jeg selv er 😉 WIN! Stort tillykke med blogfødselsdagen! 😀

    Link Love #2

    linkloverijah

    Så er det allerede søndag igen og tid til endnu en omgang Link Love. Jeg får det jo næsten til at lyde som om det er noget jeg da har gjort i 100 år 😛 Nå men man kan altså godt mærke det er sommer, mange bloggere holder stadig ferie og det er noget tyndt med blog indlæggene derude.. Jeg er vidst den eneste (føler jeg) som sidder indendørs i de her hede dage, først job og så ganske frivilligt herhjemme. Jeg dur bare ikke til den varme 🙁 Men har altså fundet lidt til jer i den her uge, dog er der ingen opdeling af links i dag, da det næsten kun er beauty 😀 Det har egentlig også været lidt sjovere at læse blog indlæg i den her uge, fordi jeg hele tiden havde i baghovedet at jeg skulle finde nogen links, som i ville synes var spændende og ikke mindst har jeg opdaget en masse nye blogge, men jeg vil rigtig gerne have finde flere, så smid en kommentar hvis i kan anbefale nogen gode blogge 🙂

    Link Love #2 

    Baysen har flashet den fineste lak fra OPI, nemlig You’re Such a Budapest 🙂

    Eva anbefaler nogen af bedste hårprodukter lige for tiden i Fredags 5’eren 😀

    Doktor S har fundet en mærkværdig ny trend som åbenbart er da shit og så har hun lavet fine honeycomb nails

    Guapizimo viser nyheder fra Deborah Lippmann’s efterårskollektion og på hendes børneblog 4minimes viser hun en spansk fødestue.. rimelig spændende!

    Malene har lavet en fiks løsning til at få et overblik over sin lak samling, i hvert fald hvis den er mindre end min.. Jeg har opgivet at forsøge at holde styr på det 😉

    Ugens anbefaling er Merete’s blog asinMyLife.com, bloggen har jeg fulgt fra starten, hvis jeg ikke husker helt forkert og har altid storelsket hendes billeder og synes det var virkelig fedt da hun begyndte at lave videoer også og i den seneste har hun anmeldt Juli måneds MyBeautyBox. Følg med hos Merete hvis du gerne vil se anmeldelser af de forskellige danske beautyboxe, Tip Torsdag, anmeldelser af makeup, tutorials, favoritter eller kaffe snak (hvornår kommer der i øvrigt en ny? ;)).

    Husk i øvrigt min giveaway med de lækre kunstige negle fra L’Oréal og muligheden for at vinde lækre lakker på Jo’s Makeup blog 🙂

    Link Love #1

    I har måske set det på et par andre blogs, bla. Eva har hver uge sit faste Søndags stener indlæg og så ved jeg ikke om i har kunne fornemme at jeg prøver og få gang i lidt mere faste rutiner med indlæg her på bloggen? I hvert fald så har jeg nu tænkt mig at sprede lidt link love, hver søndag med de indlæg jeg nu er stødt på i løbet af ugen som fortjener lidt opmærksomhed. Det værende både modeblogs, beautyblogs og de helt personlige blogs, dog primært danske. Jeg synes selv at opsamlingsindlæg som disse, er en af de bedste måder at opdage nye bloggere på 🙂 Jeg skal selvfølgelig nok dele dem op i beauty/non-beauty, så i kan skippe det i måske ikke interesserer jer så meget for, men i kan i hvert fald forvente at der kommer lidt af hvert 😉

    Vil lige pointere at siden det er første gang jeg gør det og det ikke rigtig har været så planlagt, så har jeg jo ikke gemt de links jeg er stødt på i løbet af ugen. Så det er umiddelbart lige de links, som der popper op når jeg tænker tilbage, at der er med i den her uge 🙂 Som i kan se, er det nogen af de store blogge jeg har links med fra og derfor er chancen for, at i har læst indlæggene jo ret store, men i næste uge så skal jeg nok have mere med fra andre blogs også 🙂

    linkloverijah

    Beauty

    Ugens største nyhed må være at der åbner et MAC Cosmetics flagship store i KBH til Oktober. Det er der sikkert rigtig mange der har sukket efter i mange år 🙂

    Jo viser i en helt ny videoguide hvordan man lægger en naturlig base med BB-creams

    Eva deler ud af sin mascara erfaring og giver et bud på de 5 bedste af slagsen

    Anette skriver lidt om hybenfrøolie og dens gode egenskaber, som især har begejstret Ole Henriksen

    Pudderdåserne har været ude og shoppe rundt om i Europa, så de deler ud af deres bedst shoppetips

    Der er søreme også lidt giveaways igang, trods stilheden i blogland pga. sommeren. Doktor S Fierceness har tre lækre lakker fra OPI til en heldig vinder og så Rainbowify me en sådan cirka 500 followers giveaway med lækre præmier til to vindere 😀 Ikke mindst kan der også vindes lidt lækkert til den hårdt ramte sol eksponerede hud, ovre hos Ibbyheart der har udlodet lækker økoflipper solcreme fra Zinobel.

    Non-beauty

    Miriam har lavet en rigtig god guide til dem som måske tænker på at starte deres egen blog eller som allerede har en 😉

    Jeanett skriver om fjerde måned med hendes lækre bøllebaby 😀

    Malsen flasher endnu en super lækker LV taske i Louis Lørdag, denne gang i trendy army farver

    Det var lige alt i denne her omgang, håber i synes om det og i må meget gerne skrive en kommentar med ris/ros hvis i har det 🙂

    Stinna er sød 😀