Årsstatus 2023

Godt nytår! Så er vi her sgu igen. Og søreme om det heller ik blev til mere end et indlæg i 2023. Tror efterhånden godt vi kan sige at blogging er dødt. *Instagram killed the bloggingstar* Så det eneste der holder den her blog i live er, at jeg i er i live og gerne laver en ny årsstatus, just for the hell of it.

Det er jo nærmest tradition efterhånden.. Bare se tidligere år her 20092010201220132014201520192020, 2021 og 2022. Faktisk var det 10’ende år jeg skrev den her status sidste år, så vi tager da lige 10 mere 🙂

Men vi skal vel til det..

Alder:  4 0 …

Børn: Magnus og han bliver 12 år næste gang 😱

Husdyr: Jeg har stadig skægkræ i lejligheden, men synes ikke der er så mange og de er ligeså store som de har været. Kan være de er trætte af underboens børn også.

Graviditets test: Ingen.

Celleprøver: Yes det var i 2023 der skulle tages sådan en. Og hvert år fremover også viser det sig. Jeg har nemlig HPV 13 virus i kroppen og det er den mest almindelige som kan udvikle sig til kræft desværre, så nu skal jeg altså have det skrab hvert år. Der er jo ik noget man hellere vil..

Coronaprøver: Tror jeg har taget 5 og en af dem viste sig positiv lige før jul, så 2023 blev altså ikke året hvor jeg skulle gå fri af corona. Maybe next year.

Mænd: Ingen

Perversioner: Nu arbejder jeg jo i VVS branchen så den er peaket til et helt nyt niveau. Men altså jeg tror måske jeg skal rette det her punkt til niveau af perversitet fremfor perversioner, fordi det er jo ik fordi jeg har den slags, altså perversioner, men jeg misforstår tit tingene og gør dem ret perverse. Hmm den må jeg lige tænke over til næste år.

Job: Nu var det jo faktisk sådan at da jeg skrev den her status sidste år, der havde jeg faktisk fundet et nyt job, men jeg måtte bare ikke sige noget om det endnu. Og det er et fantastisk job og jeg har fået de bedste kollegaer og om tre uger har jeg faktisk været der et år. Så på jobfronten så er det kun gået fremad siden sidste år.

Løs hud: No comment! (den her ændrer sig vidst aldrig)

Økonomi: Faktisk har den været helt ok. Jeg tog en udfordring op for mig selv i starten af sidste år at jeg gerne ville cutte ned på mit forbrug af tøj og sko. Nok mest tøj. Da jeg havde brugt uhyrlige summer på det året før og det lykkedes at gå fra knap 23.000 i 2022 til 7500 i 2023. Det er ret vildt, det har til tider været rimelig hårdt og jeg priser mig lykkelig over jeg sidder i en slags shoppe funktion på mit nye job, så lidt af abstinenserne kan klares der. Men der er stadig plads til forbedring og fordi der stadig er krig, flere krige endda i verden og alt ikke er tilbage til det normale, så bliver de kommende år lidt mere tight økonomisk. Så det bliver en større udfording og jeg deler lidt ud af det ovre på the gram, så hvis i ikke følger med der endnu og synes det måske kunne være spændende, så giv et follow der 🙂

Komplimenter:  Har da fået at vide af gutterne jeg spiller Counter-Strike med at jeg er blevet bedre, så det er vel en slags kompliment lol.

Frisurer: Same same

Katastrofer: Det har i år ikke budt på de store katestrofer, udover den omgang corona op til jul så har jeg været ret forskånet og det har været et optur år på den kant for mig.

Forældre: Er her heldigvis stadig ❤ Og om ganske få måneder så kan min kære papfar også gå på pension og forhåbentlig nyde sit otium med min mor.

Venner: Set alt for lidt til dem, men altså shit livet og tiden går bare stærkt. Men i år skal vi ses meget mere! Det er hermed bestemt!

Antal opfordringer til at være toastmaster til bryllupper: 0, men jeg var til et bryllup i år 💕

40-års fødselsdagsreceptioner hos kulturministeren: Lidt sjovt punkt fordi vores kulturminister faktisk fyldte 40 år i 2023. MEN jeg fik ingen invitation. Tsk tsk.

Internationale aktiviteter: Tror det længste mit google timeline vil vise jeg har været væk er Næstved, så det har lange udsigter til den slags.

Internationale opkald: Jeg har snakket med en dansker i USA, gælder det?

Boliger: Forhelvede mine underboer. Jeg fatter seriøst ik de selv kan holde ud og høre på en unge der spæner frem og tilbage og skriger samtidig. Jeg flytter når jeg får muligheden for det. Basta.

Vandskader: Ingen, 7-9-13!

Brandskader: Ingen, 7-9-13!

Eneulykker: Halsbetændelse i marts og corona i december. Det må være det.

Tømmermænd: Nul!

Slankekure, spiseforstyrrelser, fedtsugninger og silikonebryster:  Ingen..

Kondital: 0

Fejlkøb: Ingen, så fornuftig har jeg været.

Nye punkter til status:

Bedste serie set i løbet af året: Succession!! Runner up: The Leftovers

I alt på bundlinjen: Uden at jinxe noget så tror jeg fandeme skibet endelig er vendt og vi sejler med strømmen.

Ses om et års tid 👋🏻

Årsstatus 2022

Så er det sgu den tid igen.. Og jeg har da fået skrevet et indlæg i år…. HAHAH. Alle de gode intentioner de bliver kastet lige ud til højre når man har travlt med alt muligt andet. Men i år! Der har jeg virkelig blod på tanden for at komme i gang igen. Jeg savner det virkelig!

Nå men vi skal jo til det.. Tjek i øvrigt de forrige ud her 200920102012201320142015, 2019, 2020 og sidste år 2021.

Alder:  39(!) shit shit shit, kan slet ik forholde mig til jeg fylder 40 om 4 mdr….

Børn: Magnus, selvfølgelig! Og han har fået endnu en sød lillesøster <3

Husdyr: Har stadig de forbisterede skægkræ. Har læst mig til at hele bygningen nærmest skal desinficeres hvis man skal af med dem. Så jeg har lært at co-existe med dem 😀

Graviditets test: Ingen.

Celleprøver: Ingen, der skal vidst først tages en igen i 2023.

Coronaprøver: den burde måske være tilføjet i 2020, men jeg tror jeg har taget omkring 40..

Mænd: Ingen

Perversioner: Once a pervert ik.. 😬

Job: Det har været sådan lidt op og ned, fandt faktisk et nyt job, men det var bare ikke mig, så kom retur til det gamle hvor jeg er nu.

Løs hud: No comment! (den her ændrer sig vidst aldrig)

Økonomi: 💹 den er vel meget passende at bruge her. Investeringer til gengæld, de er kun gået ned, med inflation, krig og diverse andre ting, så er det ikke rart at tjekke nordnet eller pensionsopsparingen..

Komplimenter:  Ingen tror jeg.

Frisurer: Same same

Katastrofer: Øhhh altså indtil sommerferien gik det vel sådan ok. Den første dag af min ferie lagde jeg mig så med corona og det brugte jeg stort set alle mine tre ugers ferie på at komme mig over, kunne heldigvis få alt bestilt ferie refunderet, pånær en færgebillet til 200 kr. Så det var fedt. Flashforward til juleferien, hvor jeg så fandme får det igen og måtte desværre fejre både jul og nytår alene. Så håber at gå ind i et corona fri 2023…

Forældre: Er her heldigvis stadig ❤

Venner: Set lidt mere til dem i år heldigvis 🙂

Antal opfordringer til at være toastmaster til bryllupper: 0

40-års fødselsdagsreceptioner hos kulturministeren: Ingen og aner ik hvem der overhovedet er kulturminister..

Internationale aktiviteter: 0

Internationale opkald: Det må stadig gælde trods det var på arbejdet.

Boliger: Jeg har fået ny underbo… et par med to små børn. Behøver jeg skrive mere her? JEG VIL GERNE FLYTTE NU!

Vandskader: Ingen, 7-9-13!

Brandskader: Ingen, 7-9-13!

Eneulykker: Udover at være to gange smittet med corona, så har jeg været forskånet for nogen ulykker i år. 7-9-13

Tømmermænd: Nul!

Slankekure, spiseforstyrrelser, fedtsugninger og silikonebryster:  Ingen..

Kondital: 0?

Fejlkøb: Tror faktisk jeg er gået fri for dem i år. Jeg er begyndt på at hvis jeg gerne vil shoppe noget, så lægger jeg det i kurven på hjemmesiden, og så venter jeg lige et døgns tid, så det er gennemtænkt. Det har i hvert fald ledt til mange køb blev afværget.

I alt på bundlinjen: Jeg ved sgu ikke rigtig med det her år, det har været ret op og ned, jeg håber i hvert fald på 2023, bringer lidt mere glæde med sig.

And on that note.. godt nytår derude 🙂

Årsstatus 2021 – I cant even…

Well well well.. Som en dansk youtuber plejer at starte sine videoer om drama på youtube om.. så er vi her igen.

Det var sgu ikke meget jeg fik liv i bloggen sidste år, der skete heldigvis det, at jeg fandt et job forholdsvis hurtigt, men med det kom også minus overskud i laaaaang tid når jeg fik fri, da det simpelthen har været så hårdt at komme i gang igen.

Men lad os se om det kan blive til mere end to indlæg i 2022… Så vi starter stærkt ud med endnu en årsstatus 🙂

Tjek de forrige ud her 20092010201220132014, 2015, 2019 og sidste år 2020.

Alder:  38

Børn: Magnus, han forsvinder forhåbentlig ikke på denne status, men udover det ingen nyankomne i familien i år.

Husdyr: Ingen, MEN de der sølvfisk jeg har nævnt sidste år, nogen af dem jeg er stødt på er vidst de der forbistrede skægkræ og dem er jeg IKKE fan af. De lyder jo som en pest hvis de først kommer indenfor 😱

Graviditets test: Ingen.

Celleprøver: Ingen, der skal vidst først tages en igen i 2023.

Mænd: Ingen

Perversioner: Ligeså pervers som altid 😬

Job: Som nævnt i indledningen så fandt jeg et job godt 3 mdr. inden i min jobsøgning, og her arbejder jeg stadig. Jeg fandt et job som servicekoordinator i et firma, som laver service på gas/oliefyr og varmepumper. Så der sidder jeg og planlægger en håndfuld montørers dage samt tager opkald fra kunderne der mangler varme/varmt vand. Det er jeg virkelig glad for, har en rigtig sød chef og nogen gode kollegaer 😄

Løs hud: No comment! (den her ændrer sig vidst aldrig)

Økonomi: Var kun på dagpenge i knap 3 mdr. men det var også mere end rigeligt. Jeg tjener bestemt ikke hvad jeg gjorde engang, men jeg har et job der giver helt fint og det er jeg super glad for. Så det vil jeg sige går nogenlunde.. Det kan jo altid blive bedre.. right? 😉

Komplimenter:  Farvede mit hår lidt pink/rødligt tidligere på året og det fik jeg da at vide var fint.. så det tæller vel.

Frisurer: Same same

Katastrofer: 2021 var vel lige så katastrofalt som 2020 – personligt var det dog et langt bedre år end de sidste 3-4 år har været.

Forældre: Er her heldigvis stadig ❤

Venner: Det er desværre ikke meget jeg har set til dem, men de hænger stadig ved heldigvis 🥳

Antal opfordringer til at være toastmaster til bryllupper: 0, tror aldrig det sker haha…

40-års fødselsdagsreceptioner hos kulturministeren: Ingen… men vi kom endelig af med Joy Mogensen… ved faktisk ikke hvem der er den nye? Det må jeg finde ud af..

Internationale aktiviteter: 0 fordi 2020 2021

Internationale opkald: Der har været et par stykker på job, men var primært danskere der ringede fra udlandet og så nogen der bor i Danmark, men ikke snakker dansk.. Tæller det?

Boliger: Har heldigvis stadig min lejlighed i Brøndby, jeg er dog begyndt at se frem til den dag jeg kan flytte… Selvom det er om mange år endnu 😝 Jeg dur bare ikke til lejlighed. Man kan høre ALT her og forleden måtte jeg råbe til nogen tøser nede på parkeringspladsen de skulle flytte sig fordi de råbte og skreg kl.00 og jeg skulle på arbejde dagen efter… Jeg gider ik være den dame…. 😂

Vandskader: Ingen, 7-9-13!

Brandskader: Ingen, 7-9-13!

Eneulykker: Kan kun sige.. Global knive… Dem har jeg i hvert fald skåret mig på 3-4 gange. Jeg fik en ny i julegave og den anden gang jeg brugte den så skar jeg mig på den. Men så er alle fire af dem ligesom også indviet.. 😝

Tømmermænd: 0, har ikke drukket en dråbe alkohol i flere år efterhånden, så det bliver kun til sociale tømmermænd når jeg har været til noget fest eller lign. Det kan min krop godt nok godt mærke dagen efter, det tager rigtig meget energi fra mig så noget.

Slankekure, spiseforstyrrelser, fedtsugninger og silikonebryster:  Ingen..

Kondital: Same old, går dog dagligt op på 2. sal og det må vel tælle lidt. Same for 2021

Fejlkøb: Hmmm.. Jeg har faktisk været pisse fornuftig i år og virkelig tænkt over hvordan jeg har brugt mine penge. Det bliver man ligesom nødt til at tænke på når man ikke tjener ligeså meget som man engang gjorde. Måske det skulle være det kamera jeg har købt for at begynde at filme lidt mere til min YouTube kanal, kom dog aldrig rigtig i gang.. igen trætheden ovenpå start af nyt job, har virkelig tærret på kræfterne. Så jeg håber det kan ændre sig og jeg får det brugt meget mere.

I alt på bundlinjen: Udover corona, så har det egentlig være et okay år. Højdepunkterne var i hvert fald nyt job og så at Brøndby vandt mesterskabet igen 💛💙

Så godt nytår, håber i kom stille og roligt ind i 2022 og lad os håbe det endelig vender med corona 🤞🏻

Årsstatus 2020 eller året vi bare vil glemme, men nok aldrig gør

Endnu et år er gået and boy what a year… Jeg er officielt arbejdsløs og tænkte det var da en oplagt mulighed for at få lidt liv i bloggen igen. Jeg genoplivede den(bloggen) lige kort i december, men kom fra det igen, juletid og den slags.

Men hvorfor så ikke starte ud med den næsten “årlige” årstatus.

Jeg lavede den igen sidste år og har tidligere skrevet de her 20092010201220132014 og 2015.

Alder:  37

Børn: Magnus, han har dog fået en ny titel i form af storebror og er meget stolt af det, hvilket jeg forstår fuldt ud for lille Tilde er meget sød <3

Husdyr: Ingen, har overvejet kat flere gange indtil jeg kommer i tanke om hvor meget så nogen kan fælde, kattebakke skal skiftes og den slags jeg absolut ikke gider. Og tror ik det er smart at have kat på 2. sal hvor vinduerne står åbne om sommeren, da man ellers dør af varme. Så det er kun de sølvfisk jeg nævnte sidste år der stadig huserer.

Graviditets test: Ingen.

Celleprøver: 1 og den var heldigvis helt normal.

Mænd: Ingen

Perversioner: Ligeså pervers som altid.

Job: Ja det var vel her den største omvæltning i 2020 findes. Jeg blev sygemeldt i april og efter et par måneder opsagt, så 1 januar 2021 meldte jeg mig ledig, så jagten er gået ind på et nyt job.

Løs hud: No comment! (den her ændrer sig vidst aldrig)

Økonomi: Ja den bliver så meget spændende, hvis jeg ikke finder et job nogenlunde hurtigt kan den blive ret så presset på dagpenge.

Komplimenter:  Ingen jeg lige kan huske.

Frisurer: Samme som altid, dog mørkeblondt, nogle vil nok kalde det brunt…

Katastrofer: 2020 er vel bare en stor katastrofe, intet godt er rigtig sket for mig i 2020 i hvert fald.

Forældre: Still going strong. Mistede dog min mormor i august :'(

Venner: De gamle hænger heldigvis ved <3

Antal opfordringer til at være toastmaster til bryllupper: 0, tror aldrig det sker haha…

40-års fødselsdagsreceptioner hos kulturministeren: Ingen.. Tror også Joy Mogensen er over 40 og absolut ikke en jeg gider til fest hos..

Internationale aktiviteter: 0 fordi 2020

Internationale opkald: 0

Boliger: Bor stadig i min lejlighed i Brøndby som jeg flyttede ind i 2019 og håber jeg kan blive boende.

Vandskader: Ingen, 7-9-13!

Brandskader: Ingen, 7-9-13!

Eneulykker: Ingen, 7-9-13!

Tømmermænd: 0, men synes godt nok jeg var tømmermændsramt 1. januar efter en hyggelig nytårsaften hos Magnus farmor.

Slankekure, spiseforstyrrelser, fedtsugninger og silikonebryster:  Ingen..

Kondital: Same old, går dog dagligt op på 2. sal og det må vel tælle lidt.

Fejlkøb: En røvdyr cykel, jeg endte med at returnere, en røvdyr kontorstol som jeg har sat til salg igen. En ny topmadras, jaja den trængte, men kan fandme ikke mærke forskel på den og den gamle..

I alt på bundlinjen: Lorte år.. andet er der vel ik rigtig at sige. 2021 virker lige pt. ikke til at blive meget bedre. Coronaen hærger stadig og ser ud til at blive værre, eneste lyspunkt må være at vaccinen er igang med at blive udrullet. Så skal jeg også bare lige fange et job, så kan det forhåbentlig vende!

Håber jeres 2020 var bedre end mit! Godt nytår!

*Ahem* Er der nogen?

Vestegnen på en kold efterårsdag.. Smukt!

Jamen så gik der jo næsten et år hvor der intet skete herinde, men virkelig meget ude i virkeligheden. Jeg behøver jo ikke nævne Corona, for der skal man virkelig have boet under en sten hvis man ikke har opdaget det ligesom florerer(stadig).

Alle mine gode intentioner om at få bloggen op og køre igen, blev overskygget af jeg blev syg og først nu er nogenlunde ovenpå. Stress(som formodes at være det jeg blev ramt af) er virkelig en bitch og ikke noget man skal tage let på, det har jeg lært på den hårde måde. Det er først her de sidste par måneder jeg har fået det “normalt” igen, og det skriver jeg i gåseøjne, for jeg tror faktisk aldrig jeg får det helt normalt igen. Jeg får medicin nu og skal fortsætte med det i hvert fald et halvt år, så rask kan man ikke kalde mig, men rask nok til at søge nyt arbejde.

For ja det er så den anden del af min sygemelding, den endte nemlig med en opsigelse fra mit job, hvor jeg har været siden 2008, så det er jo nærmest der jeg er blevet voksen og ansvarlig(lol), så at søge arbejde nu er virkelig virkelig mærkeligt. Men jeg har da en 6 ansøgninger ude og jeg er forhåbningsfuld… endnu.

Lad os se om det er samme scenarie om et par måneder, hvis jeg ikke har fundet et nyt job endnu….

Mens jeg har ligget syg, for ja jeg har bare ligget og ligget.. Nærmest ikke lavet andet end ligget i min seng og set tomt meningsløst indhold på mit tv fra april til september.. Så tænkte jeg naturligvis over hvad jeg så skulle begive mig ud i og især om jeg skulle blive selvstændig, for så er man jo kun sin egen chef og står til ansvar over for en selv. Hvilket jo helt bestemt falder naturligt og godt for nogen, mens andre ikke kunne drømme om det. Jeg har tænkt i de baner mange gange, men altid kommet fra det igen.. For at være selvstændig betyder jo at man har en eller anden vare eller lign. man kan sælge til nogen, så man en indtægt på den baggrund. Men det er ligesom der jeg er stoppet med at tænke i at springe ud som selvstændig, for jeg aner virkelig ikke hvad jeg kunne byde ind med.

Eller jo jeg har da tænkt på at blive IT-konsulent, som det så fancy hedder, hvor jeg tager ud til folk, nok primært ældre, og hjælper dem med computer, telefon eller andre problemer i den dur. For det er jeg nok noget henaf en ekspert i. Men corona byder jo ik ligefrem op til at man tager rundt i fremmede (ældre) folks hjem og hjælper med det, selvom jeg bestemt tror at behovet er der. Så den er i hvert fald skrottet for nu.

Så havde jeg jo også tænkt på at blive influencer(i hvert fald gøre et forsøg på det), men det var nok mere ironisk ment end alvorligt, for det tror jeg simpelthen aldrig jeg kan blive. Jeg er bare ikke typen der råber højt om mig selv og har nok indhold i mit liv til at nogle ville gide at følge med i det. I hvert fald ikke nu hvor man bare går derhjemme. Var jeg ikke stoppet med at blogge tilbage i 2016 eller hvornår det nu var, så havde det billede måske set en smule anderledes ud. Men det er bare svært at fortsætte en hobby når interessen ikke længere er der.

Lige nu går mine tanker dog mest på om hvor længe jeg kan få det til at hænge sammen på dagpenge, skulle jeg ikke få et job. Lejligheden her er jo trods alt købt efter jeg havde en noget højere indtægt end dagpenge. Jeg har da heldigvis en opsparing at trække på, men den ville jeg egentlig gerne beholde intakt så langt tid jeg nu kan.

Jeg ville egentlig bare tjekke ind her og sige hej, til de få der måske stadig hænger ved. Jeg har virkelig savnet at skrive, så det kan være jeg begynder på det igen. Hvis jeg da har noget interessant på hjerte 😉

For nu vil jeg i hvert fald ønske jer alle en god jul, så god den nu bliver med corona hængende over os og et godt nytår, skulle jeg ikke kigge forbi inden!

1 2 3 34