LIVE – der var knapt så live

Photo by daniel dinu from Pexels

Bedst som man troede at barnet skulle i seng efter Disney Sjov og aftenen ellers skulle stå i lidt alene tid for mig, så blev vi viklet ind i at hente LIVE appen og stemme med i DR’s nyeste satsning fredag aften.

Så der blev hentet app og gjort klar til at stemme på den første kvindelige solist.

Hun præsenterede sig selv og begyndte at synge og så opdagede jeg altså at min app sagde at afslutningen var slut.

HVAD FILAN? Skal man ikke have en chance for at høre hvordan de synger eller hvad sker der?

Nå vi måtte stemme på den næste så… Samme ting skete dog også der.

Og så var det at det gik op for mig.. Som det så mange gange har gjort før, når jeg har siddet og set TV2 News og tænkt, hvorfor fanden sender de reklamer endnu, når klokken er 22.02?

Eller set fodbold og fået notifikation på min telefon om nu er der altså scoret, 2 minutter før jeg kan se målet….

Problemet er nemlig at streamer man sit live signal fra tv-kanalerne så er signalet forsinket. Og det er ligegyldigt om du sidder direkte på DR’s hjemmeside og gør det eller værre endnu over chromecast, for der bliver signalet endnu mere forsinket.

Så DR har måske udelukket halvdelen af seerne, måske mere, til at deltage i programmet, fordi der er den her forsinkelse på.

Og som jeg luftede på Twitter, så er det enten blevet glemt af programmets bagmænd eller med vilje bare tænkt at de seere behøver vi ikke at have med til at stemme.

Jeg tror nu mest på det første, altså at man ikke har skænket det en tanke…

Eller jeg håber… for det andet er jo bare dumt….

Jeg ytrede som skrevet min mening et par gange på Twitter under showet og nævnte at der garanteret også kom en artikel om det på Ekstrabladet.dk .. og ganske rigtigt, der var faktisk allerede en artikel. Hvor mit tweet endda blev citeret.

Dog som læser og ikke seer. Sjovt de automatisk går ud fra man læser EB.. 

Altså det gør jeg 😛 men det ved de jo ikke og så kunne de da godt have indlejret mit tweet, så jeg fik lidt credit 😂

Så det eneste umiddelbart flow-TV egentlig har kørende for dem er, at det er LIVE tv og os der streamer, bare har tabt i direkte programmer.

Man kan læse en smule om det her for det er absolut ikke nogen nyhed, folk glemmer det bare.. konstant 🤷‍♀️

Anyways jeg synes egentlig showet var ok, man så en masse forskelligt musik på kort tid og jeg synes det var mega fedt at både rap og dødsmetal gik videre. Hallelujah for jer der kunne stemme 🙌

Så barnet og undertegnede skal da se med igen næste fredag. Dog ikke sammen, da jeg har nattevagt, æv!

Magnus synes i øvrigt det var mærkeligt det var Kristian der var vært.. “Han burde jo ligge og sove på Ramasjang” .. og det har han vel lidt ret i 😛

Kiggede i også med og havde samme oplevelse som os?

Nyudnævnt SoMe Manager

Yep det er undertegnede der nu kan tilføje den titel til CV’et.

Jeg har nemlig påtaget mig ansvaret for at oprette den facebook gruppe, hvor at alle billeder som lærerne tager af 0.b, skal lægges op.

Og det er jo altid godt til noget mere på CV’et.. Og i disse SoMe tider, er det vel ikke noget dårligt at skilte med? 😛

Jeg er netop hjemvendt fra det første forældremøde i skolen, knap 14 dage inde i skoleåret og vi er allerede blevet bombarderet med forældreintra, skolebal, lektier og legegrupper.

Ej så slemt var det heller ikke, men ovenpå alt det andet som sker, så kan en masse info omkring hvad der sådan forventes, f.eks. legegrupper, godt være lidt overvældende.

Det er jo også noget som er overvældende for hele familien, pludselig at være ude af de trygge rammer som børnehaven gav, med indhegning og låger der var låst, til en skolegård de egentlig bare kan gå ud af hvis de synes at de vil det.

Det er også en af de ting jeg sådan lidt med gru frygter sker. At Magnus pludselig dukker op herhjemme af sig selv, fordi han måske blev drillet eller blev ked af det og så bare er stikker af.

Vi bor omkring 500 meter fra skolen og den er heldigvis på den samme side af hvor vores hus ligger, og jeg er ret sikker på han kender vejen, men stadig, han er kun seks år, så at tænke på at han er gået hjem hele vejen selv, er sgu lidt scary.

Nå men skal jo ikke male fanden på væggen, det er ikke sket endnu, 7-9-13 og salt i skoen og bank på glasset osv.

Det var altså lige et sidespor, ville egentlig bare lige lufte lidt, hvor stort det egentlig er at have fået et skolebarn. Det er noget af et hop…

Og ja.. de bliver virkelig så hurtigt store.. Suk

Luksusfælden

Photo by Jessica Lewis from Pexels

Det er ingen hemmelighed, hvis man følger med på mine sociale medier at jeg er vild med reality.

Jeg ser nok egentlig ikke så meget som andre, men jeg har nogle faste programmer jeg ser, og ser frem til kommer retur når der er pause. En af dem er selvfølgelig Luksusfælden.

Jeg labber hvert eneste program i mig og det minder mig bare konstant om hvor hurtigt man kan komme på forkert kurs. Som i aftenens program, hvor de lige har taget hul på en ny sæson… De har virkelig ikke været gode med deres penge! Se den på Viaplay hvis i missede den på TV3 her til aften 🙂

Personligt har jeg to store “regrets” med i bagagen økonomi wise, som jeg har lært af på den hårde måde.

Party hard

Vi kan jo tage dem en af gangen, så vi starter lige med at spole tiden tilbage til 2001, hvor jeg var 18, lige flyttet hjemmefra, fået min børneopsparing udbetalt og et Dankort.

Forward til et år senere, hvor jeg er blevet 19 år og omkring 20.000 kr. fattigere i et forbrugslån. For da jeg fik et Dankort og i øvrigt en masse penge via min børneopsparing, så blev de også brændt af i en god fart og der blev hævet godt over.

For da jeg lige pludselig havde brugt godt 10.000 kroner på mit Dankort, så fik jeg et brev fra banken, som da lige ville høre hvordan jeg havde tænkt mig at betale det overtræk.

Eh ja hvordan ville jeg det?

Det endte dog bare i jeg fik lavet en kassekredit, som jeg i øvrigt holdte maxet ud i lang tid, endda røg over, for da jeg selvfølgelig bare festede videre og brugte penge, så ramte jeg pludselig også de 20.000 kr. og eftersom banken synes det var en dyr måde at låne penge på, så foreslog de da at min kassekredit da bare blev hævet igen(!).

Så 19 år og skylder 20.000 kr. som der var brugt på ingenting. Eller det har nok været sjovt at gå i byen, men hvem fanden husker det 20 år efter… 

Der var det også ligesom jeg sagde stop og tænkte det ik gik længere, så jeg fik lavet kassekreditten om et til lån, som ellers forfulgte mig godt op i mine tyvere, fordi jeg ind imellem skulle bruge penge til indskud i lejlighed og den slags.

Så jeg vil mene jeg egentlig først fik lagt det lån helt i graven da jeg var omkring 27-28, så altså næsten 10 år, med det samme lån. 

Jeg tror det højeste det nogensinde var oppe på var omkring de 40.000 kr. hvilket var de førnævnte indskud og den slags fornuftige ting. Men jeg ærgrer mig stadig i dag over de penge jeg bare brugte løs af, uden af at have. 

Hvilket man klog af skade, heldigvis husker fremover.

Eller… (her kommer den anden store økonomiske regret)

Det var da i hvert fald indtil jeg stod og skulle bruge en vaskemaskine i den lejlighed som mig og min ex flyttede sammen i.

For jeg var helt klar på jeg bare skulle ringe til L’easy og leje en, for den lejlighed vi havde fået, var ikke permanent og derfor ville det være tosset og købe en, når jeg ikke vidste om jeg kunne få den med over i en ny lejlighed.. Hvilket også senere viste sig at være tilfældet.

Men…. jeg er ikke god til at snakke med sælgere i telefonen, de har det med at overtale mig til ting jeg ikke vil og det var også tilfældet her. Hvor jeg endte med at købe en vaskemaskine hos L’easy på afbetaling. 

Hvilket betød at når jeg engang var færdig med at afdrage på den, så ville vaskemaskinen samlet set havde kostet 20.000 kroner!!!

Hold kæft det er bare SÅ dumme penge at give ud, fordi man ikke har kunne sige nej, eller sat sig ind i hvor dyrt det er at låne på den måde fra f.eks. firmaer som L’easy.

Det har jo så også betydet at jeg generelt tænker mig meget mere om når det kommer til penge, og jeg ved præcis hvor meget jeg må bruge på en dag, så jeg har penge når måneden går på hæld.

Og i dag er det er da også “kun” et hus jeg skylder på, hvilket er et af de mere fornuftige lån, trods alt 😉

OG jeg har lært at sige nej til telefonsælgere.. Hey man får en rygrad når man bliver ældre åbenbart 😛

Har i også lært af jeres dumme økonomiske beslutninger, som jeres yngre jeg kom til at tage? (det håber jeg 😂)

10 års nattevagter

Photo by Bich Tran from Pexels

Jeg kan virkelig godt fornemme på min krop at det med nattevagter er noget som den ikke er vild med mere. 

I marts måned kunne jeg starte på det tiende år på min nuværende arbejdsplads og det så også nu det tiende år jeg kører med nattevagter.

Ah ok, minus det år jeg var på barsel, men der var det jo ligesom nogen andre slags nattevagter jeg kørte med.

Men for hver vagtperiode jeg har, jo værre bliver det, med hvor lidt jeg kan sove op til en nattevagt.

Normalt når jeg skifter fra dagvagt til nattevagt, så kører jeg den så langt jeg kan ud på natten, før jeg går i seng, oftest omkring kl.2, for så at sove til en 13-14 tiden. Her skal man så lige tage i mente at jeg var oppe kl.5.30 og har været på en 12 timer lang dagvagt, så det er en meget lang dag for mig, når jeg skal skifte til nattevagten.

Eller det vil så sige det var det jeg kunne før i tiden. Nu der vågner jeg for det meste kl.10 og kan så ikke sove mere. Eller som i dag, hvor jeg vågnede kl.8… her fik jeg så en 1-1½ timers søvn ud på eftermiddagen inden min vagt startede.

Men den første vagt, jeg sidder på er så et helvede at komme igennem, fordi jeg ofte får det rigtig skidt fysisk, jo længere ude på natten jeg kommer. Formentlig pga. den manglende søvn. Jeg drikker ikke kaffe eller lign. så det er i hvert fald ikke koffein der kan få skylden.

Så det eneste tidspunkt jeg egentlig sover “godt” igennem er imellem mine to nattevagter, hvor jeg sover fra 8 til cirka 15. Og det er jo heller ikke alverden, når man dagen forinden ikke har sovet så længe.

Det er jo så også endnu en ting jeg ser frem til, når huset bliver solgt kan jeg begynde at kigge efter et andet job. Eller jeg håber jeg kan blive på mit nuværende men i en anden stilling med normale arbejdstider, ikke mindst for Magnus skyld, så der kan blive en lidt mere stabil deleordning end den vi har nu.

Endnu en omgang whine fra mig… Håber snart på der kan ske lidt positivt herinde! 🤔

Den der mor der altid lige har det der ekstra overskud

Ja det er ikke mig jeg henviser til, men den der mor der altid er i vuggestuen, børnehaven eller skolen. 

I kender hende godt, for der er altid en, der lige klasker en kage sammen eller holder børnefødselsdag for 30 unger og den slags.

Jeg er langt fra at være den mor. Så jeg er taknemmelig for så nogen findes.

Mit søde barn vil så gerne have legeaftaler, men jeg er bare ikke god til det der med at skulle tage andres børn med hjem, som jeg måske for første gang møder der i garderoben og altså nu skal tage med hjem, i mit hjem, have ansvaret for og sørge for er i hel tilstand til han bliver hentet af sine forældre. 

Altså mit eget barn er mere end rigeligt at have ansvaret for synes jeg.

Magnus spurgte den anden dag om hvorfor jeg ikke ville have han fik legeaftale og sluttede af med at spørge om jeg ikke kunne lide børn?

Av.

Den gjorde altså ondt.

Og jo, jeg kan da godt lide børn, men helst dem jeg kender og det gør jeg altså ikke efter han kun har gået i skole i to uger.

Det var også en af de ting som i mange år gjorde at jeg egentlig ikke ville have børn, for jeg var jo ret sikker på jeg ikke var en børne-person, hvilket også har vist sig at være helt korrekt. Det er jeg stadig ikke og jeg synes det er vildt akavet at snakke med andre børn, både yngre og ældre end Magnus. Mon det nogensinde ændrer sig? 

Jeg ville så gerne have det overskud til, at han får legeaftaler og venner med hjem, men det der overskud er der bare ikke lige nu, der er alt for meget om ørene med huset og ja, sorger, der stadig rumsterer. 

Så jeg ser med gru frem til at der skal snakkes legegrupper på det kommende forældremøde. Lige der ville det være perfekt at kunne trække kortet med, øh ja jeg bor i en 2-værelses så har desværre ikke lige plads til at få otte unger på besøg. Slet ikke når en enkelt ekstra er mere end rigeligt.

Men det er så der de der overskudsmødre forhåbentlig træder til og siger: “Bare send hele banden hjem til mig, gerne hyped på sukker, for det har jeg da ingen problemer med at klare efter min egen 8-timers arbejdsdag.”

Så nu krydser jeg bare fingre for der findes sådan en i Magnus’ klasse. Og han har selvfølgelig også legeaftaler, det er så bare hjemme hos vennen fra klassen… indtil videre.

Der må da også være andre mødre, som har det som jeg, kan ikke forestille mig, alle bare er røget ned i den der “Perfekt mom” rolle minutter efter ungen var ude af hende? (please sig der er det!?)

Oprydning igen

Ja! Der har faktisk været endnu mere i de to reoler end der er nu 😮 Otte bæreposer mere(!)

Har de seneste par dage ryddet endnu mere op, denne gang på mit værelse og jeg føler mig sådan helt i zen, når der ikke kæmpe meget rod omkring mig. 

Hvilket egentlig er lidt mærkeligt, for jeg lægger som sådan ikke rigtig til hvor lidt eller meget rod der kan være. Men det er vel bare tilfredsstillende når man ikke skal se på en bunke rod hver gang man kommer ind i et rum.

Det er også bare helt vildt jeg kan blive ved med at smide ud, men det må næsten være fordi jeg bliver mere og mere kritisk over for mine ting, når jeg har fat i dem og så stiller retur på en hylde, for at tage den frem igen et halvt til et helt år efter, hvor jeg så ikke har brugt den og derfor må den bare ud.

Det er både noget jeg har sådan fanget i et par youtube videoer med at leve minimalistisk(det kommer jeg godt nok aldrig til), men også det med om man føler glæde ved en genstand. Tror dog det originalt kommer fra at rydde ud i ens garderobe. 

“Føler jeg glæde ved den her t-shirt?” Ja behold, nej smid ud! Og den slags.

Det resulterede i hvert fald i, at jeg smed godt fire bæreposer ud med alt muligt, som stadig befandt sig på mine to reoler her på mit værelse. Jeg kan i hvert fald tælle tre gange tidligere, at jeg har ryddet ud i reolerne og også fjernet to-tre store gennemsigtige skraldeposer.

Eneste jeg ikke fatter, er hvor meget lort jeg har. Eller har haft. Nu ser det jo ikke så slemt ud mere. Vel?

(Det der i bæreposerne er noget jeg har sat til salg, så derfor må det stå der indtil det bliver solgt :P)

Status på barnet

Jeg læste lige en lageropgørelse ovre hos Skøreliv, der har tre poder. (hun har i øvrigt den skønneste humor, så følger du ikke med endnu, så se at komme igang!) 

Hvilket fik mig til at reflektere lidt over min egen af slagsen. Altså pode.

Eneste pode aka Magnus:
Han er jo lige startet i 0.B på den nærliggende skole. Han er blevet 10 meter højere og den rodløshed og ikke mindst krudt, jeg sådan fornemmede fra ham i sommerferien, er vidst så småt ved at være stilnet og brændt af.

Jeg er sikker på han oplever en masse spændende nyt i skolen, men det er bare ikke til at hive et ord ud af ham når han kommer hjem, om hvordan det er gået i skolen.

Han har glemt det påstår han. Men så er alt som det plejer at være, for det var samme tilfælde i børnehaven. 

Til gengæld er der nu kommet tilbudsfag efter skole. En ret blandet landhandel: kor, capoeira, skak og billedskole. Jeg fremlagde ham tilbuddene og han kunne ikke rigtig tage det seriøst, så jeg sagde vi må nok hellere vente et års tid med det.

Men så kom han hjem igår og sagde at han gerne vil gå i billedskole og så får han selvfølgelig lov til det. Det synes jeg nu også er fint, for han elsker at tegne, så det er oplagt at han vælger det og hvem kan ikke bruge mere kunst fra ens barn?!

Capoeira synes jeg ikke han behøver, for de har kampkunst tre gange om ugen i skolen og lige nu lærer de taekwondo, så der er ingen grund til at blande andet kampsport ind i det. Det er i øvrigt i stedet for idræt at de har kampkunst, da de ikke får idræt på hans skole før i 4. klasse.

Skak tror jeg simpelthen ikke hans hjerne kan koncentere sig om, der er alt for meget krudt i den, til at han skal sidde og tænke over tingene.

Kor grinede han bare fjollet af da jeg fortalte det, så han bliver næppe optaget i Danmarks Drengekor i nogen nær fremtid.

Ellers tror jeg nu han er faldet meget godt på plads og jeg glæder mig sådan til de kommer rigtig i gang med at læse og regne. De har jo lovet han kan læse inden 1. klasse… så de skal vel til og igang? 😂

Fra Benny til Aretha

Photo by Renee Fisher on Unsplash

I går mistede vi to store navne. Det ene måske lidt større end det andet ude i den store verden, men i hvert fald har familien og fans verden over måtte tage afsked med Benny Andersen og Aretha Franklin.

Jeg er selv vokset op med at have hørt Svantes lykkelige dag i Giro 413 på P4, så den husker jeg virkelig godt. Hvor Arethas Say a little Prayer og Respect, bare for at nævne nogle af de mange sange, der har sig printet ind i vores alles hjerner igennem mange år.

I skolen har jeg vidst læst et digt eller to af Benny Andersen, men et af dem jeg aller tydeligst husker er dette:

Den musikalske ål
Asken slås af solen.
Ærefrygtigt kredser sneglens øje:
Hvilke afstande!

Anden lander på søen
støjende som nålen
der sættes i en udspillet plade.

Ålen forlader søen for stedse.
Ser sig flere gange rasende tilbage.

Jeg kan huske, at jeg synes det var en enormt mærkelig tekst. Hvordan i alverden skal det forstås? Tror aldrig jeg fandt ud af det dengang og tror heller ikke helt nu jeg egentlig har forstået hvad det egentlig går ud på.

Men det kan være det er en af de der ting man bare skal læse og acceptere og ikke gå så meget mere i dybden med?

Jeg har aldrig været god til de der digte og analyser. I 9. klasse kom jeg netop op i et digt med dertilhørende analyse til afgangseksamen og fik et stort fedt 5-tal. Dansk er ellers noget jeg er ret god til, men bare ikke lige digte, åbenbart.

Jeg kan ellers meget godt lide at læse dem, men det der med at lede efter den dybere mening i ordene, det skal jeg bare lade være med.

Benny Andersen var også forfatter og skrev børnebøgerne om Snøvsen. Den lille sjove figur husker os der var børn i start 90’erne nok rigtig godt.

Og hvordan springer man så lige fra Benny til Aretha, det er jo noget nær det modsatte man kan finde. Men hvor Benny havde ordet i sin magt, så havde Aretha stemmen i sin magt.

The Queen of Soul blev hun kaldt fra de sene 1960’ere og frem til hendes død i går og det var hun uden tvivl. Hendes sange husker jeg dog nok egentlig bedst fra forskellige film, hvor de blev brugt.

Her står scenen fra Bridget Jones Dagbog nok tydeligst for de fleste:

Og så er der scenen som hun selv optræder i med Think, i filmen The Blues Brothers:

Så det er to store personligheder verden nu må undvære. Rest in peace 😪

Indlæg om dødsfald er egentlig ikke noget jeg normalt skriver så meget, da jeg ikke bliver sådan videre påvirket af store personligheder dør. Jeg kender dem jo ikke personligt, så derfor er det svært at have et forhold til dem. 

Det har jeg også altid synes var lidt mærkeligt, at man ser nogen folk blive så påvirket af andre folks død, trods de aldrig har kendt dem personligt.

Faktisk har jeg egentlig kun mindes et dødsfald hvor jeg sådan blev virkelig trist indeni og det var da Avicii døde sidste år og det kan jeg faktisk stadig blive trist over. Sikke en skam det var.

Nå men fra mine indlæg om identitetskrise til dødsfald. Hmm.. det kan være jeg skal finde på noget mere muntert at skrive om snart? 🤔 Rigtig god fredag derude, eller hvornår du nu skulle falde over dette skriv 🙂

Hvaa, hvor skal vi hen du?

Photo by Aaron Burden on Unsplash

Jeg ved ikke helt hvilken retning jeg vil med bloggen, ved bare at jeg virkelig gerne vil skrive noget herinde. Mens jeg ikke har haft blogget herinde har jeg jo skrevet om Counter-Strike, hvor jeg ligesom fik min skrivetrang styret og nu hvor jeg ikke har skrevet der i godt et halvt år, så er har jeg ligesom kastet min trang herover igen i stedet.

Men man kan jo ikke opfinde den dybe tallerken i hvert indlæg, eller hvordan man nu skal sige det. Jeg har svært ved at finde ud af hvad jeg præcist skal skrive om. Før havde jeg jo decideret et emne i forhold til beauty og neglelak, men nu er det jo meget mere løst. Hvilket også både gør det nemmere og en hel del sværere at finde på noget at skrive om. 

Jeg har jo også stadig neglelak, der kommer en gang om ugen, så den er jo ligesom sikker. Men udover det… hmmm? Hvis i synes der er noget spændende jeg burde skrive om eller tage fat i, så må i da endelig gerne foreslå det. Mere beauty? Mindre? Noget helt andet? Smid gerne en kommentar med det 🙂

Samtlige indlæg jeg har skrevet de sidste par uger er skrevet når jeg lå på sofaen derhjemme om aftenen, hvor jeg normalt ellers sidder foran computeren. Så det har været ret meget så nogen spur of the moment indlæg.

Hvilket jeg egentlig også synes bliver til de bedste indlæg, fordi de kommer impulsivt, hvor man lige nu og her har noget på hjerte.

Det her indlæg er til gengæld skrevet mens jeg sidder på arbejdet og der er stille her. Det er også de tidspunkter hvor min hjerne går lidt i selvsving over hvad jeg mon så skal finde på at skrive i dag. 

Så burde nok have ladet være og ventet til inspirationen kom i aften, men der skal jeg altså for en gangs skyld spille noget computer. Jeg har ikke rigtig siddet foran den hele sommeren fordi jeg simpelthen har synes det var alt for varmt. Så nu skal det være…. altså i aften når jeg får fri.

Kan i have en rigtig dejlig dag <3 Og smid gerne en kommentar hvis i har noget på hjerte 😉

Jamen hvorfor er huset ikke solgt endnu?

Photo by rawpixel.com from Pexels

Ja hvorfor er det ik det?

Det undrer mig mere og mere, hvorfor er det ingen vil købe vores super skønne hus? I et skønt attraktivt kvarter, masser af kvadratmeter, en nem have og kort til indkøb, skoler og s-tog.

Jeg har jo løbende haft spurgt ejendomsmægleren om hvorfor dem de nu har haft ude og vise huset til ikke er gået videre med det.

De seneste to svar bød på;

“Han følte det ikke lige”

“Hun skulle bruge et større bryggers”

Ja så er det altså heller ik nemt at få solgt jo. Hvis man ikke føler det, ja så føler man det ikke. Det er trods alt mange millioner kroner man lægger i noget beton, i vores tilfælde og så er der ikke meget at gøre for at ændre på det.

Men bryggerset, den synes jeg måske er lidt anderledes. Det kan man da altid bygge om/til. Men selvfølgelig er man ude efter et hus, som man ikke skal gøre så meget ved og da slet ikke bygge om i, så er det jo bare ikke mit hus som er det rette.

Der er kommet nye billeder op, desværre taget under tørken, så græsplænen har set bedre dage.

Huset har rundet de 200 dage på markedet i den her omgang og ser man tallet på boligsiden er det noget højere. Det er fordi de kigger på hvor lang tid huset samlet har været til salg de sidste tre år og det gør unægteligt noget ved synligheden derinde. 

Personligt har jeg selv mit filter på at sortere efter liggetid, altså kommer de nyeste boliger der er udbudt på øverst og dem der har ligget længst i bunden. Og der må man efterhånden sige vores hus befinder sig.

Imens mit hus har været til salg er to andre huse på vejen blevet sat til salg og blevet solgt. Som om det ikke var slemt nok er det ene hus blevet solgt på lidt over en måned.

Dog tror jeg de ligesom os er ude i noget skilsmisse, for daaaaym de fik sat prisen ned hurtigt. De startede ud på 3.750.000 og endte med at få solgt på 3.415.000, så det er noget af et nedslag. Det blev solgt på 70 dage, så det var vidst bare noget de skulle af med så hurtigt, som overhovedet muligt.

I bund og grund vil jeg da også gerne af med huset lige nu, men ikke hvis jeg skal gå på kompromis med prisen, vi ved hvad huset er værd og synes bestemt ikke at vi skal tage mere af den. I hvert fald ikke lige nu.

Til gengæld lå der forleden et brev fra en anden mægler her i nærheden som, havde fulgt udviklingen på vores hussalg og de undrede sig gevaldigt over hvorfor vores hus stadig var til salg. De kom i øvrigt med eksempel på et hus de havde solgt på lidt over en måned og jeg da endelig måtte kontakte dem hvis jeg synes de skulle sælge mit hus i stedet.

Ja men fedt nok, problemet er dog bare at da huset var til salg sidste år og vi så tog det af markedet igen, så måtte vi stadig betale de godt 20.000 kr. som der er brugt på billeder, markedsføring osv. Dog lavede vi den aftale med mægleren at skulle vi sætte det til salg igen inden for fire år, så kunne vi spare de penge der, for billeder osv. kunne genbruges.

Så vi sidder lidt i saksen på det punkt. Så alt jeg kan gøre er at håbe at nogen snart besøger mit lille hus og finder det så skønt som jeg gjorde da jeg var der første gang.

Hvis man har misset mit indlæg om selve huset, hvor jeg sådan går lidt mere i detaljer om det, kan det læses her og selve salgsopstillingen er her.